Undersøgelse: Danske bestyrelser kan opdeles i A-hold og B-hold
Mange bestyrelser bidrager ikke med den værdiskabelse til virksomheden, som de selv tror. Det afdækker data fra 1.451 bestyrelser og virksomheder. Samme data kortlægger en række specifikke adfærdsmønstre, som er afgørende for værdiskabelse, og derfor er der også en konkret opskrift på, hvordan en B-bestyrelse kan blive en A-bestyrelse, konkluderer BoardPartner, der står bag undersøgelsen.
Stine Bjerre Herdel
Ledelsesredaktør”I hvor høj grad mener du, at bestyrelsen bidrager til værdiskabelse i virksomheden?”
Det spørgsmål har Bestyrelsesnetværket BoardPartner stillet to år i træk til 1.451 bestyrelser samt direktører og ejerledere, og det er der kommet nogle tankevækkende svar ud af. Begge år har der vist sig at være stor diskrepans mellem bestyrelsernes egen opfattelse af, hvilken værdi de skaber, og direktører og ejerlederes opfattelse af værdiskabelsen.
Datasættet afslører, at der er en klar sammenhæng mellem den adfærd, en bestyrelse har, og om den bliver opfattet som værdiskabende af virksomhedens øverste ledelse.
Marlene Haugaard
Formand, BoardPartner
Kun 54 procent af ejerledere og 42 procent af direktører mener, at bestyrelsen i middel grad eller høj grad bidrager til værdiskabelsen i virksomheden. Hvilket står i ret skarp kontrast til, at 84 procent af bestyrelsesformændene og 80 procent af bestyrelsesmedlemmerne mener, at de i middel eller høj grad bidrager til værdiskabelsen i virksomheden.