Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Efter godt tre år med regeringsmagten og efter udflytning af tusindvis af statslige arbejdspladser fra København til provinsen har Venstre ikke genvundet et eneste af de 13 mandater, partiet tabte ved seneste valg.

Tværtimod står Venstre til at tabe et af sine fem mandater i den traditionelle højborg Vestjylland, og dermed kan Venstre se frem til det 5. valgnederlag i træk.

Det viser et nyt kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålinger, som professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget. Se figur 1.

Særligt tallene for Sønderjylland vækker opmærksomhed. Her står Venstre ved det kommende valg til at få nøjagtig de fem mandater, de fik ved valget i 2015.

En præstation, som Venstre-profilen og den tidligere minister Peter Christensen dengang kommenterede med Facebook-opdateringen "Venstre har fået en røvfuld af Dansk Folkeparti – og det har jeg også".

Lige siden det valg har Venstre og Dansk Folkeparti for alvor villet gøre noget for Udkantsdanmark, påpeger Kasper Møller Hansen.

"Der er bl.a. blevet flyttet statslige arbejdspladser i tusindvis fra København til andre dele af Danmark. Men det ser ikke ud, som om vælgerne har reageret på det. De er ikke vendt tilbage til Venstre. I Sønderjylland har der stort set ikke været en bevægelse siden valget. Det er overraskende stabilt," siger han.

Netop nederlaget i Sønderjylland satte for alvor diskussionen af Udkantsdanmark på den politiske dagsorden.

Men med udsigt til et tabt mandat i Vestjylland ser det ud til, at det trods omfattende udflytninger af statslige arbejdspladser ikke er lykkedes Venstre at hente vælgerne "hjem". Tværtimod.

Venstre har ellers fokuseret usædvanligt meget på den geografiske ulighed i Danmark.

Umiddelbart efter valget besluttede den første smalle Venstre-regering at udflytte ca. 3.900 statslige arbejdspladser til andre dele af Danmark. I begyndelsen af i år satte VLAK-regeringen gang i den anden bølge af udflytninger. Denne gang skulle 4.024 statslige arbejdspladser flyttes fra København til provinsen.

Den seneste opgørelse fra maj i år viser, at 2.738 arbejdspladser er flyttet. Det gælder blandt andet en del af de næsten 400 arbejdspladser fra særligt Landbrug- og Fiskeristyrelsen, der er etableret på slottet i Augustenborg omkring 10 km fra Sønderborg.

Først pisser de på os …

Spørgsmålet er imidlertid, om udflytningerne af de statslige arbejdspladser også er det rigtige svar på de problemer, valget i 2015 satte på dagsordenen.

"Udflytningen af statslige arbejdspladser er i hovedsagen kommet de større provinsbyer i Syddanmark til gavn. Jeg tror faktisk, at der skal en hel del mere til, før vælgerne i de små provinsbyer bliver glade igen. Der er blevet for langt til lokalpolitikerne, til politiet, til skolen, til sygehuset, til uddannelserne i det hele taget. Det vil tage tid, før de store reformer er tilgivet," siger René Rasmussen, museumsinspektør på Museum Sønderjylland.

LÆS OGSÅ: Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Han understreger, at der er tale om en "mavefornemmelse", og at observationen skal tages med et gran salt. Men lige netop René Rasmussens tilsvarende analyse af valget i 2015 gav genlyd over hele landet. Under overskriften "Først pisser de på os, og så siger de, vi lugter" satte han ord på den utilfredshed, mange af regionens vælgere føler over for "udviklingen".

Kortet over udflytningerne viser da også, at de fleste udflytninger af arbejdspladser er endt i regionens store byer. Ud over Sønderborg er det bl.a. Haderslev, Ribe og Tønder.

Der er flere eksempler på, hvordan regionens mindre byer har tabt kraft efter kommunalreformen. En af dem er Nordborg på Als. Byen nyder ganske vist godt af at huse Danfoss’ hovedkvarter og de mange tusind arbejdspladser, der følger med.

Men i dag er både rådhuset og politistationen væk, og når beskæftigelsen på Danfoss samtidig falder, bliver Nordborg langsomt, men sikkert lidt mindre attraktiv. Siden 2010 er hver sjette indbygger flyttet fra byen.

"I Sønderborg er man glad for de mange arbejdspladser på slottet i Augustenborg. Men man mærker det bare ikke rigtigt i Nordborg. Her har de stadigvæk mistet deres rådhus og deres politistation," siger Rene Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Lars Løkkes nye Danmarkskort

Oprør fra udkanten

Sydjylland blev det mest omtalte eksempel på et oprør, hvor vælgere i tyndtbefolkede områder i 2015 i stort tal stemte på Dansk Folkeparti.

DR tegnede oprøret ind på et Danmarkskort, hvor en gul farve markerede de kredse i Sydjylland, i Vestsjælland og på Midtsjælland, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti. Men valget handlede ikke bare om geografi og afstanden mellem landområder og byernes stenbroer. Oprøret havde også en social og identitetspolitisk dimension.

"Jo tyndere befolket, des mere har man mistet. Skolen og købmanden er lukket, bussen er væk. Der er en hel liste af både offentlige og private funktioner, der er forsvundet i de tyndt befolkede områder af Danmark. Man glemmer, at det ikke bare er funktioner, men at de også har haft betydningen for borgernes identitet," siger Pia Heike Johansen, der er lektor ved Center for Landdistriktsforskning ved SDU.

Hun siger, at der er meget store forskelle på fællesskabet blandt borgerne i de større bysamfund og borgerne i de tyndt befolkede områder.

"I de større byer finder man nogle, der ligner en selv. Man knytter sig for eksempel til de andre i idrætsklubben. Men i de tyndt befolkede områder er fællesskabet der, hvor man er. Man møder hinanden mere eller mindre tilfældigt hos købmanden eller på skolen. Når de lukker, er alle de ting, der har betydet noget for fællesskabet i mange af de små samfund, væk. Derfor rammer det ekstra hårdt, når købmanden eller skolen forsvinder i de små samfund," siger hun.

Den dimension fanger ingen af de økonomiske analyser, der har været en afgørende drivkraft bag de seneste års sammenlægninger af alt lige fra kommuner over skoler til politikredse.

"Det er sikkert rigtigt, at man kan spare noget ved at sammenlægge institutioner. Men det er kun, hvis man ser isoleret på den enkelte sektor og ikke på den samlede betydning, lukninger kan have for et lokalsamfund," siger Pia Heike Johansen.

Venstre gambler med sine vælgere

Spørgsmålet er så, hvad der kan ske ved det kommende valg.

René Rasmussen vurderer, at de seneste års fokus på grænsekontrol og nedbringelse af antallet af asylansøgere har betydet, at det ikke længere står lige så højt på dagsordenen som i 2015. Det giver bare plads til, at andre sager rykker højere op på den politiske dagsorden.

Han mener, at der stadig er sager, der kan udløse borgernes bekymringer og ikke mindst den utilfredshed, der var med til at præge valget sidste gang.

Det er tankevækkende, at borgernes utilfredshed udvikler sig, samtidig med at arbejdsløsheden i Sydjylland falder hurtigere end arbejdsløsheden i København. Men der er flere lavtlønnede job i Syddanmark end i København. Flere borgere har en kort uddannelse, og færre en længere videregående uddannelse.

Det er måske derfor, den aktuelle sag om de filippinske chauffører i den primitive og meget interimistiske lejr ved Padborg kan få ekstra betydning, når vælgerne skal sætte deres kryds.

"I min barndom og ungdom havde jeg mange venner og bekendte, hvis fædre var langturschauffører. I dag er de udkonkurreret af filippinere og andre, der vil arbejde for meget lave lønninger. Hvis Venstre snakker for højt om, at det skal være lettere at hente arbejdskraft udefra, kan de forvente et dårligt valg. Der er blandt mange almindelige mennesker her i Produktionsdanmark den holdning, at de rige – cheferne, politikerne og de højere embedsmænd – holder lønfest, mens man forsøger at holde den almindelige lønarbejders surt tjente skillinger nede. Det kan godt blive et politisk varmt emne i Sydjylland," siger René Rasmussen.

Regeringen har stillet forslag om at sænke beløbsgrænsen for udlændinge, der vil arbejde i Danmark, fra 418.000 til 330.000 kroner. Forslaget samler ikke flertal i Folketinget, fordi Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de øvrige partier i oppositionen i fællesskab afviser det.