Den sidste digitale bastion for privatlivets fred er under angreb

I den forløbne uge tog regeringen et markant skridt for at tvinge techgiganterne til at øge justitsen på deres egen platforme. Bliver socialdemokratiets tanker til lov, kan Facebook, Google og Youtube fremover idømmes bøder, hvis de nøler med at fjerne ulovligt indhold.

Formålet er ædelt. Men gevinsten kommer ikke uden en kontant pris for ytringsfriheden og den personlige frihed til at færdes og ytre sig frit uden overvågning – også digitalt.

Der er en betydelig risiko for, at techgiganternes censur tager større lunser af ytringsfriheden, end vi bryder os om. Og så kræver hele øvelsen tæt overvågning af alt, hvad vi deler digitalt med hinanden i mere eller mindre offentlige fora.

Uanset, om man mener, at jagten på terrorister, hævnpornoforbrydere og børnemishandlere retfærdiggør indgrebet, så kommer man altså ikke udenom, at regeringen her tager endnu et skridt mod mere overvågning og mere censur.

Alligevel sker det største potentielle jordskred lige nu slet ikke på Christiansborg, men et helt andet sted, nemlig i Apples hovedkvarter.

DET DIGITALE PRIVATLIVS sidste bastion er vores egen computer og mobil. De snapshots, du tog af dit barn, da hun sov allersødest – og nøgen - i morgenlyset i ferien. Eller de dokumenter, jeg med stor omhu har undladt at dele i nogen digitale skyer, fordi det ville kompromittere kilder, jeg har lovet beskyttelse.

Den bastion har Apple hidtil stået vagt om på den enkle måde, at firmaet simpelthen har nægtet at bygge bagdøre, der kan give nogen – heller ikke Apple selv – adgang til indholdet på virksomhedens produkter.  

Allerede i 2016 kom Apple ellers under voldsomt pres for at give FBI en adgang bagom den kryptering, der sikrer, at det kun er mobilens ejer, der kan åbne den. Privatlivets fred måtte vige for hensynet til at forhindre fremtidige terroranslag mod USA, mente myndighederne.

I det offentlige svar fra Apples topchef Tim Cook skrev han blandt andet dengang: “Den amerikanske regering har bedt os om noget, vi ganske enkelt ikke har, og som vi mener er for farligt at udvikle: De har bedt os om at bygge en bagdør til iPhone.”…”sådant krav vil underminere de frihedsrettigheder, som vores regering er sat i verden for at beskytte.”

Siden har Apples officielle position været, at brugerne skulle sikres et digitalt privatliv, hvor kun de selv havde nøglen.

Det er godt et år siden, Apple alligevel valgte at holde en åben bagdør på klem. Efter pres fra FBI undlod firmaet end-to-end kryptering af iCloud og holdt dermed muligheden åben for at give andre adgang til brugernes private data i skyen. Siden har privatlivsbeskyttelsen af iCloud været op til Apples diskretion og styrken af regimers pres på virksomheden for at få adgang til brugernes hemmeligheder.

Trylleordet, der lukker alle døre op, hedder børneporno. Måske kan det endda skære den bagdør til iPhone, som Tim Cook ellers for fem år siden sværgede aldrig ville blive åbnet. 

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

NU ÅBNER APPLE så endnu en bagdør på klem. Denne gang til den sidste bastion: Selve iPhonen. Fremover vil Apple rutinemæssigt gennemsøge brugernes produkter for at lede efter spor af kendt børnepornoindhold.

I første omgang søger it-giganten kun efter billeder, der matcher med et amerikansk register Men med adgang til en milliard iPhonebrugere, har Apple reelt bygget en gigantisk, global overvågningsmaskine.

Trylleordet, der lukker alle døre op, hedder børneporno. Måske kan det endda skære den bagdør til iPhone, som Tim Cook ellers for fem år siden sværgede aldrig ville blive åbnet.

Apple siger, at den teknologi, der fremover skal bruges til at scanne vores private mobiler, kun vil lede efter billeder, der i forvejen er identificeret af myndighederne som børneporno. Dukker sådan et op på mobilen – og er det også lagret på iCloud – bryder Apple krypteringen i skyen og giver oplysningen videre til myndighederne. 

Men hvis Apple alligevel kan gå ind og lede efter beviser på børnemishandling på 1 milliard mobiler, hvorfor så ikke også søge efter spor efter terrorplaner, voldelige bander, narkokarteller eller menneskehandlere? Kritikere af Kinas kommunistparti? Eller russiske LGBT-forkæmpere?

Der findes mange mere eller mindre ædle formål, der skridt for skridt kan føre verden endnu dybere ind i accepten af yderligere overvågning – selv af det digitale privatlivs sidste bastion.

DET DANSKE KRAV om censur indenfor 24 timer på de sociale platforme og Google omfatter udover børneporno også hævnporno og billeder af terror. Indhold, som de færreste danskere ønsker skal florere frit. Men er vi og politikerne også klar til at ofre vores egen privatsfære, for at Apple også skal kunne lede der?

Måske er din og min holdning til det spørgsmål ikke så interessant. For grænsen for, hvilket indhold Apple fremover vil lede efter på din mobil, sættes hverken af os eller på Christiansborg. Den afgøres i Apple Park i Californien.