Dumpekarakter Politiske hjemmesider udnytter ikke nettets muligheder Partier dårligt forberedt på digital valgkamp Topkarakter til De Radikale, bundkarakter til Ny Alliance de danske politiske partier dumper i cyberspace. Det er konklusionen på en rating af danske partiers hjemmesider, som Ugebrevet har foretaget i samarbejde med et panel af eksperter i webkommunikation og politisk kommunikation. De politiske partiers hjemmesider indfrier de basale krav om professionalisme og brugervenlighed. Men de formår slet ikke at udnytte internettets sociale dimension. Det kan får afgørende betydning i en kommende valgkamp. Den politiske debat rykker hastigt ud på nettet, og undersøgelser viser, at det i stigende grad er her, det afgørende slag om tvivlerne udkæmpes. Af de danske partier er det kun Det Radikale Venstre, der satser en smule på brugerinddragelse. I den anden ende af skalaen ligger Ny Alliances hjemmeside, der karakteriseres som “gennemsnitlig” og “talentløs”.