Brint er fremtidens energikilde, og sådan vil det altid være.

Sådan har det ofte ironisk lydt, når snakken er faldet på brint, men 2020 var på mange måder et gennembrudsår for brint, hvor adskillige regeringer verden over præsenterede strategier med ambitiøse mål for både produktion og anvendelse af brint.

Også på EU-niveau er der stort fokus på brint, der er udpeget til at spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling, der skal gøre EU klimaneutral inden 2050.

I juni 2020 blev også den tyske brintstrategi offentliggjort. Det er helt centralt i strategien, at kun grøn brint, det vil sige brint produceret ved hjælp af vedvarende energi som vind og sol, anses som bæredygtig på lang sigt.

Den tyske industri anvender i dag store mængder brint fra fossile kilder i produktionen, og udsigten til en stabil forsyning af grønt brint kan bane vejen for en dekarbonisering af den tunge tyske industri. Stålindustrien alene er ansvarlig for en tredjedel af Tysklands udledning af drivhusgasser, og alene dekarbonisering af denne industri kan skabe et stort bidrag til den grønne omstilling.

Tysk brintstrategi skaber muligheder for Danmark

At Tyskland kun vil bruge grøn brint er en interessant udmelding, fordi Tyskland som industriland har et højt energiforbrug men begrænset mulighed for selv at producere de store mængder vedvarende energi, som kræves for at producere grøn brint

Af strategien fremgår det, at Tyskland på både mellem- og lang sigt vil være afhængig af at importere grøn brint. Samarbejdet med øvrige EU-lande, og særligt de, som grænser op mod Nordsøen og Østersøen, skal styrkes. Ud af de ni milliarder euro, der er afsat til at fremme brintteknologi i Tyskland, er to milliarder øremærket til internationalt samarbejde.

Det skaber muligheder for danske brint- og Power-to-X-virksomheder.

Én af de store udfordringer ved omstillingen til energi fra vind og sol er nemlig, at energien som udgangspunkt kun er tilgængelig, når vinden blæser, eller solen skinner. Power-to-X-teknologi kan udligne kløften mellem produktion og efterspørgsel på vedvarende energi, da teknologien muliggør lagring af energien. I de perioder, hvor vindmøller og solceller producerer mere, end der er behov for, kan den overskydende strøm anvendes til at spalte vand for at producere brint.

Danmark er med sin beliggenhed ved Nordsøen og Østersøen umiddelbart en perfekt partner for Tyskland. Vi har længe haft en styrkeposition inden for vindenergi, og de planlagte energiøer vil være med til at styrke Danmarks position, da de på sigt vil producere energi svarende til 10 millioner husholdninger. Dermed skaber de potentiale for eksport af grøn energi til blandt andre Tyskland.

Der er momentum nu

Mange andre lande ser dog også et stort potentiale i brinteksport til Tyskland. Der er allerede indgået partnerskaber med blandt andre Marokko, Canada og Saudi-Arabien, ligesom der er dialog med blandt andre Rusland og Australien.

Hvis vi i Danmark skal udnytte det momentum, der er lige nu, for at positionere os som en vigtig spiller i den tyske brintøkonomi, er det helt afgørende, at vi forstår det tyske økosystem og kender de vigtigste spillere.

Innovation Centre Denmark i München har brint som et strategisk fokusområde og har blandt andet indledt et samarbejde med Zentrum Wasserstoff.Bayern (H2.B), et strategi- og koordineringscenter for brint støttet af delstaten Bayern.

Centret har tre overordnede opgaver: formulering af en bayersk brintstrategi, opstart og koordinering af demoprojekter samt facilitering af nationalt og internationalt samarbejde. Centret er desuden initiativtager til Hydrogen Alliance Bavaria, der består af mere end 170 medlemmer – herunder førende industrivirksomheder som Bosch, Siemens, MAN Energy Solutions og bilproducenter som BMW og Audi.

Flere af disse virksomheder og deres aktiviteter inden for brint har innovationscentret set nærmere på i rapporten Green and Sustainable Mobility in Southern Germany, hvor vi også ser nærmere på samarbejdsmuligheder inden for forskning og innovation.