Lokale treparter skal rense havene og skabe plads til fremtidens skove
Fra Mariagerfjord Kommune til Bruxelles bliver landbrugsorganisationerne inviteret med i forhandlingslokalerne, når lokale jordejere skal overbevises om miljøpolitikkens nødvendighed. Nu skal kommunerne realisere treparternes mål om et nyt Danmarkskort – med landmændene og lokalsamfundets velsignelse.
Lucas Anderschou
JournalistSiden ingeniør og medstifter af Det Danske Hedeselskab Enrico Dalgas førte an i opdyrkelsen af den jyske hede i 1800-tallet, har den danske selvforståelse været koblet til landbruget. Nu skal Danmark foretage “en omvendt Dalgas”, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forklarede, da den grønne trepartsaftale blev præsenteret i juni – med ambitionen om mere skov, bedre økologisk tilstand i vandmiljøet og mindre CO2-udledning fra de landmænd, der i Dalgas-tiden var nøglen til økonomisk vækst, men nu har indtaget skurkeroller i fortællingen om den grønne omstilling.
Ligesom opdyrkningsparadigmet udsprang fra den jyske hede, langt væk fra de store byer, skal omlægningen af det danske areal forankres i lokale kommuner, råd og organisationer. Sådan må man i hvert fald forstå den aftale, der før sommer blev forhandlet på plads af parterne i den grønne trepart. Det fremgår, at kommunerne, via de såkaldte vandoplandsstyregrupper, skal lave en omlægningsplan for det danske areal senest i 2025.
“Vi skal ud og prikke nogle landmænd på skuldrene og lave nogle kort, som helt sikkert ikke bliver superpopulære hos alle. Hvor vi må sige: ‘I fremtiden skal I nok kigge en anden vej eller tænke på at dyrke noget andet end hvede og korn’,” siger Steffen Michael Thomsen, afdelingsleder for Vand og Natur i Mariagerfjord Kommune.