Tænketank: Ni forslag kan fordoble tempoet på udbredelsen af sol- og vindprojekter

Det tager i dag let 10 år at realisere nye solcelle- og vindmølleprojekter. Det meste af tiden går med sagsbehandling, så hvis udbygningen af vedvarende energiprojekter skal op i tempo, som regeringen har bebudet, er der først og fremmest brug for en forvaltningsreform. Det mener tænketanken Axcelfuture, der vurderer, at ventetiden kan reduceres til det halve, uden at det går ud over miljøet.

Foto: GettyImages
Andreas Baumann

Axcelfutures ni forslag til VE-reform

1. Saml de statslige godkendelser

2. Etabler ét nyt VE-klagenævn

3. Loft over sagsbehandlingstider

4. Øget brug af kompenserende tiltag for naturen

5. Klimahensyn bør kunne tillægges større vægt

6. Udbyg energinettet på forkant

7. Gennemgå kompensation og vilkår for lokale indsigelser

8. Lempelse af jordbeskatning af arealer til solceller

9. De største VE-projekter skal samles i anlægslov.

Planen var egentlig, at vindmøllerne skulle snurre allerede i 2023 og forsyne mere end 350.000 husstande med grøn strøm. Det ville reducere Danmarks CO2-udledning med 400.000 ton om året.

Men her over 10 år efter projektets fødsel, står der stadig ikke en eneste vindmølle syd for Omø i Smålandsfarvandet. Tværtimod er Omø Syd-projektet stoppet, da der er placeret et nyt fuglebeskyttelsesområde på stedet, der den 1. december sidste år blev udpeget som såkaldt Natura 2000-område. Vindmøller må derfor vige for trækfugle. Klimakampen for naturen.

Virksomheden bag, European Energy, arbejder nu på at løse sagen ved at søge en særlig tilladelse med henvisning til EU-bestemmelser om, at den grønne omstilling kan udgøre en særlig offentlig interesse. Hvordan det går, vil tiden vise. Men først og fremmest ærgrer virksomheden sig over, at det har taget så lang tid at komme frem til konklusionen.

Bag om analysen

Axcelfuture står bag analysen "Danmark har brug for en VE-forvaltningsreform".

Axcelfuture kalder sig "erhvervslivets tænktetank" og arbejder for at fremme et sundt investeringsklimaet i Danmark ved at levere analyser indenfor især grøn omstilling, globalisering og investeringsmiljø. Arbejdet bliver typisk finansieret gennem partnerskaber med eksempelvis store virksomheder og pensionskasser. Men den seneste analyse er finansieret af Axcelfuture selv.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024