Beskæftigelse af indvandrere slår Danmarksrekord for fjerde år i træk

Det er efterhånden lykkedes at integrere folk som Fatima, Mohammad og andre indvandrere på arbejdsmarkedet så succesfuldt, at beskæftigelsen brager i vejret og endnu engang slår danmarksrekord, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Aldrig før har beskæftigelsesfrekvensen været så høj for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de over 40 år, hvor Danmarks Statistik har målt den slags.

Det er fjerde år i træk, at beskæftigelsesfrekvensen blandt disse indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år sætter danmarksrekord, viser en opgørelse foretaget for Mandag Morgen af en af landets førende integrationseksperter, ph.d. og indehaver af konsulentfirmaet Sisyfos, Hans Lassen.

”Danmark har brug for ekstra arbejdskraft i disse år. Vi har fået folk til landet, som gerne vil arbejde og har en høj jobmotivation. Deres uddannelsesniveau stiger hvert eneste år, så deres beskæftigelsesfremgang bliver mere stabil. Virksomhederne får også flere og flere gode erfaringer med denne her gruppe af medarbejdere og tør tage flere chancer. Alle disse heldige omstændigheder gør, at vi nu står med en historisk jobsucces,” siger Hans Lassen til Mandag Morgen.

Hans opgørelse bygger på helt nye beskæftigelsestal fra Danmark Statistik og indeholder reelt tre nye Danmarksrekorder samt en tangering af en fjerde rekord. 

For det første er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse nu oppe på rekordhøje 64,6 procent. Det er næsten dobbelt så højt som i midten af 1990’erne, hvor kun godt hver tredje var i job.

For det andet har der aldrig nogensinde før været mindre forskel mellem danskeres beskæftigelsesniveau og beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det såkaldte beskæftigelsesgab er nede på 15,3 procentpoint og tangerer dermed rekorden fra for et år siden.

For det tredje slår beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande også ny danmarksrekord og er nu oppe på 72,3 procent.

Og for det fjerde topper også beskæftigelsen blandt folk med dansk oprindelse. Den er nu nået op på 79,9 procent for folk i den erhvervsaktive alder, hvilket også er ny rekord.

For nylig rundede beskæftigelsen i Danmark den magiske grænse på tre millioner mennesker for første gang nogensinde.

Den rekordhøje beskæftigelse skyldes først og fremmest folk som den polske håndværker Jakub på de danske byggepladser og den tyrkiske social- og sundhedshjælper Didem på plejehjemmet. Det er folk som dem, som har sørget for, at beskæftigelsen sætter danmarksrekord. Det er ikke danske Lars og Lone.

Siden finanskrisen i 2008 er der kommet 230.000 flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse.

I samme periode er der sket et fald i antallet af beskæftigede blandt folk som Lars og Lone med dansk oprindelse på 64.000 personer. Det er sket, i takt med at der er blevet 160.000 færre danskere i den erhvervsaktive alder fra 16 til 64 år siden finanskrisen.  

”Danskerne har endnu ikke kunnet indhente den beskæftigelsesmæssige tilbagegang fra finanskrisen. Det forholder sig stik modsat for såvel ikke-vestlige som vestlige indvandrere og efterkommere. Alene de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere står for over 80 procent af den samlede fremgang i beskæftigelsen siden 2009, selv om de udgør mindre end 12 procent af alle i den erhvervsaktive alder,” siger Hans Lassen.

Hans beregninger viser, at hvis ikke-vestlige efterkommere fortsætter med at have den nuværende beskæftigelsesfrekvens i 2030, vil det helt af sig selv øge beskæftigelsen med 20.600 personer.

Det er over dobbelt så meget som den omstridte afskaffelse af Store Bededag bidrager med i finansminister Nicolais Wammens 2030-plan – den øger blot arbejdsstyrken med 8.500 ekstra personer.