Fakta: SOSU-familier skal betale næsten hele deres løn i husleje, hvis de skal købe hus i hovedstaden
Kortet viser, hvor stor en procentdel af den udbetalte løn, der vil gå til bolig, hvis en SOSU-familie køber hus i forskellige dele af landet.
![Niels Gustav Korsgaard Frederiksen](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/659-niels-gustav-korsgaard-frederiksen-2-48.png)
Niels Gustav Korsgaard Frederiksen
Studentermedhjælper![Maja Carolina Kastensand](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/676-maja-carolina-kastensand-2-48.jpg)
Maja Carolina Kastensand
StudentermedhjælperDer er mangel på både sygeplejersker, SOSU’er og pædagoger – ikke mindst i de store byer. Og det er måske ikke så underligt, for det er blevet stort set umuligt for disse faggrupper at købe bolig i de store byer og omegnskommuner.
Ønsker man som SOSU’er at købe egen bolig et sted i Hovedstadsområdet, skal man være villig til at bruge størstedelen af sin udbetalte månedsløn på lånets renter, afdrag og ejendomsskatter.
Lønmodtagerfamilier bosat i København eller i de nærmeste kommuner må afgive mindst 35 procent af deres disponible indkomst på udgifter forbundet til boligen. Det samme er tilfældet i Aarhus Kommune.