Regeringen har tilsyneladende stor opbakning i befolkningen til at gennemføre en omfattende reform af sundhedsvæsenet.

Over halvdelen af danskerne erklærer sig enige i, at det økonomiske ansvar for sundhedsvæsenet bør samles hos én aktør i stedet for at være spredt ud på flere forskellige myndigheder som i dag. Kun hver tiende er imod at samle ansvaret.

Min egen fornemmelse efter at have deltaget i debatter rundt omkring i landet det seneste år er også, at den brede befolkning deler kommissionens analyse af de mange udfordringer i sundhedsvæsenet.

Jesper Fisker
Formand for Sundhedsstrukturkommissionen

Mere end to ud af tre danskere vurderer, at patienter bliver skubbet rundt mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet som sygehuse, praktiserende læger og kommuner på grund af det delte ansvar mellem parterne.

De efterlyser også større fokus på forebyggelse og behandling i eget hjem.

Det fremgår af en stor undersøgelse om befolkningens holdning til sundhedsstrukturen i Danmark, som analyse- og rådgivningsfirmaet Wilke har lavet for Dansk Industri baseret på svar fra over 5.000 personer.

Opbakningen glæder formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker.

”Det er meget positivt. Min egen fornemmelse efter at have deltaget i debatter rundt omkring i landet det seneste år er også, at den brede befolkning deler kommissionens analyse af de mange udfordringer i sundhedsvæsenet. Undersøgelsen viser, at vi er enige om behovet for koordinering og for at styrke det nære sundhedsvæsen, gerne helt ud i folks eget hjem, når det kan lade sig gøre,” siger Jesper Fisker.

Han har efter mere end et års arbejde netop afleveret kommissionens anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Kommissionen giver bud på, hvordan det danske sundhedsvæsen kan fremtidssikres med udsigt til langt flere ældre, mange kronikere og stor mangel på læger, sosu-assistenter og sygeplejersker til at passe og pleje folk.

Opbakning til kædeansvar

Kommissionen dokumenterer i sin omfattende rapport et sundhedsvæsen, der risikerer at kollapse, hvis det hele bare fortsætter som hidtil.

Det er slet ikke rustet til at stå imod de kommende års store ændringer af sygdomsbilledet med mange flere ældre og kroniske patienter. Allerede i dag bliver alt for mange patienter tabt mellem stolene, da der er et uklart ansvar for patientens samlede forløb på tværs af sygehus, praktiserende læge og den kommunale syge- og ældrepleje.

Derfor lægger kommissionen stor vægt på at samle ansvaret for patientens rejse gennem sundhedsvæsenet fra det første besøg hos egen læge til genoptræningen i kommunen efter endt behandling. Det er det, man kalder ’kædeansvar’.

Og det er der stor opbakning til blandt danskerne.

56 procent af respondenterne i undersøgelsen er således enige i, at det overordnede økonomiske ansvar for sundhedsvæsenet bør samles hos en enkelt aktør og ikke som i dag være spredt ud på flere forskellige myndigheder. 

Næsten lige så mange mener, at det delte ansvar mellem regionernes sygehuse, egen læge og kommunerne indebærer, der ikke er nok fokus på forebyggelse af sygdomme, og at der ikke investeres nok i innovative løsninger.

Kun en ud af fem erklærer sig enig i, at det delte ansvar betyder mere nærhed i ansvaret.

”Det viser, at der er en bred folkelig opbakning til en ambitiøs reform af sundhedsvæsenet, hvor myndighedsansvaret bliver samlet ét sted,” siger Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science, og tilføjer:

”Tallene understreger også, hvor vigtigt det er at få skabt mere sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det er det allervigtigste i hele sundhedsreformen. Det gælder især den del af befolkningen, som er mest ilde stedt, fordi de måske har en eller flere kroniske sygdomme, en psykisk lidelse eller noget helt andet, som gør, at de har et patientforløb på tværs af praktiserende læge, sygehus og ældrepleje i kommunen.”

Den nye undersøgelse bekræfter også nogle af de tendenser, som også blev dokumenteret for nylig i Danske Patienters befolkningsundersøgelse om tværgående patientforløb.

Den viser blandt andet, at hver femte patient, der har været i et forløb, som involverer flere dele af sundhedsvæsnet, oplever at blive sendt til den samme slags undersøgelse flere gange på grund af manglende koordinering mellem sundhedsvæsenets parter. Og at tre ud af ti patienter ikke får den genoptræning eller anden opfølgende hjælp, som de har behov for.

Vigtige data går tabt

Selv om Danmark er et af de førende lande i verden inden for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet, er der ifølge kommissionen et meget stort uudnyttet potentiale for at sikre mere sammenhængende forløb og større effektivitet for pengene.

”Vi er faktisk ikke særlig gode til det dér med at træffe nationale beslutninger på tværs af landet og få skaleret de bedste løsninger til et nationalt niveau,” siger Jesper Fisker.

Kommissionen lægger op til en langt mere central styring af sundhedsvæsenets it-systemer, uanset hvilken model for fremtidens sundhedsvæsen Folketinget lander på efter sommerferien. 

Det er et ønske, der giver genklang i befolkningen.

Over fire ud af ti danskere har således oplevet, at vigtige data om enten dem selv eller nære pårørende ikke flyder ubesværet mellem de forskellige myndigheder. Det kan være tidligere oplyste data om sygdomme, symptomer og patientforløb.

Det kan betyde, at vigtig viden går tabt.

Vil gerne behandles i eget hjem

Selv om det kan være forbundet med stor tryghed at være indlagt på et sygehus og vide, at der altid er en læge lige uden for sengestuen, så er der stor appetit blandt danskerne på at lægge endnu flere behandlinger ud i folks eget hjem, når det kan lade sig gøre.

Den gamle fordom om, at ældre borgere helst vil møde sundhedspersonalet fysisk, gælder ikke længere. 

Peder Søgaard-Pedersen
Underdirektør og chef for DI Life Science

Næsten seks ud af ti er enige i, at nye digitale løsninger med dokumenteret effekt skal tages i brug, så man kan flytte behandlingen ud af sygehuset og hjem i kronikerne og andre patienters egen dagligstue.

Det vil give sygehusene bedre mulighed for at tage sig af de allermest syge.

Opbakningen til, at fremtidige sundhedsbehandlinger og lægekonsultationer så vidt muligt foregår i eget hjem ved hjælp af teknologi og digitale virkemidler, går på tværs af de forskellige generationer. Opbakningen er størst blandt folk i alderen 30 til 59 år.

”Den gamle fordom om, at ældre borgere helst vil møde sundhedspersonalet fysisk, gælder ikke længere. Der ligger en masse fordele ved digitale sundhedsløsninger. Mange folk uden for de store byer slipper for en masse transport og får i virkeligheden en bedre adgang til sundhedsvæsenet, end de ellers ville gøre, da sundheden ikke er ligeligt fordelt rundt omkring i landet,” siger Peder Søgaard-Pedersen.

Støtter den mest vidtgående model

Kommissionen har tre forskellige modeller til at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen.

Den mest vidtgående af de tre modeller vil betyde, at de nuværende fem regioner nedlægges og erstattes af otte-ti sundheds- og omsorgsregioner ledet af op imod 25 direkte valgte politikere.

Vi er særligt optaget af løsninger, der kan nedbryde kassetænkning mellem sektorer, som præger sundhedsvæsenet i dag.

Klaus Lunding
Forperson i Danske Patienter

Denne model vurderes af kommissionen på sigt ”at have størst potentiale for at realisere den ønskede omstilling af sundhedsvæsenet og dermed gavne de patienter, som bør håndteres udenfor sygehusene”, som det hedder i rapporten.

Det er også denne model, som Dansk Industri støtter. Som underdirektør Peder Søgaard-Pedersen udtrykker det:

”Af kommissionens tre modeller er det den model, som er bedst for patienten. Det er den model, som ligger tættest op ad det, vi selv har foreslået tidligere. Den placerer myndighedsansvaret ét sted og sikrer dermed det såkaldte kædeansvar for hele patientens rejse gennem sundhedsvæsenet helt ud til ældreplejen. Og så tvinger den det samlede sundhedsvæsen til at investere mere tæt på borgeren.”

Danske Patienter har ikke lagt sig fast på, hvilken af de tre modeller de foretrækker. Det skal de først drøfte med deres 25 medlemsorganisationer. Men som forperson Klaus Lunding siger:

”Vi er særligt optaget af løsninger, der kan nedbryde kassetænkning mellem sektorer, som præger sundhedsvæsenet i dag. Og så skal vi have de praktiserende læger langt tættere på resten af sundhedsvæsenet. Her rammer kommissionen noget meget centralt.”