På Østerbro i København har de fleste folk ikke længere til egen læge, end at de kan tage turen på gåben. Det kan mange folk i Faaborg, Thisted og på Lolland-Falster langtfra.  
 
Men det kan snart ændre sig. 
 
For ganske vist har medier og politikere været mest optaget af Sundhedskommissionens tre modeller for fremtidens sundhedsvæsen. Men den allerstørste revolution af sundhedsvæsenet ligger måske slet ikke i de tre forskellige modeller. Den er gemt i tre af kommissionens seks generelle anbefalinger til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.  
 
De tre anbefalinger handler om en ny lægereform, bedre brug af data og digitale løsninger samt en styrket prioritering af det nære sundhedsvæsen på bekostning af sygehusene.  
 
Hvis de alle bliver ført ud i livet, vil det løse mange af sundhedsvæsenets store udfordringer. 
 
Reform i reformen 
Specielt lægereformen bliver krumtappen i den motor, der skal drive udviklingen af den nære sundhed. Det er – trods årelangt fokus på problemet – ikke lykkedes at lokke nok yngre læger til at overtage en lægepraksis i byer langt fra de fire store universitetsbyer, hvor de bliver uddannet – og hvor de fleste syge mennesker bor. 
 
Lykkes det denne gang, kan det få markant betydning for de dele af Danmark, hvor lægemanglen er størst og behovene tilsvarende store. 

 
 
Lægereformen og de fem øvrige anbefalinger bør ifølge kommissionen gennemføres, uanset hvordan et flertal i Folketinget beslutter at indrette sundhedsvæsenet. 
 
”De praktiserende læger spiller bare en helt afgørende rolle i udviklingen af vores sundhedsvæsen.  
Hvis Folketinget gennemfører de seks anbefalinger, vil vi være kommet langt,” siger Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen.  
 
Den tilgang deler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (S). Hun betegner kommissionens anbefalinger om lægerne som en ”reform i reformen”. 
 
”Det er helt afgørende, at alle danskere har en læge tæt på, uanset hvor man bor henne i landet. Hvis forslaget til en ny organisering i almindelig praksis bliver til virkelighed, er det i sig selv en reform,” sagde Sophie Løhde ved fremlæggelsen af kommissionens rapport.

Selv om lægereformen har enorme perspektiver, er den fløjet noget under radaren i den offentlige debat.  
 
Betydningen af en lægereform kan ifølge flere medlemmer af kommissionen dog ikke overvurderes.  
 
”Almen praksis er den helt centrale byggesten i vores sundhedsvæsen. Det skal være hovedindgangen til sundhedsvæsenet for de allerfleste af os. Det er også her, væksten for alvor skal ske. Hvis ikke vi kommer i mål med den udbygning, har jeg svært ved at se, at vi kan komme i mål med alt det andet,” siger medlem af Sundhedsstrukturkommissionen VIVE-professoren Jakob Kjellberg. 
 
Kommissionens forslag til en lægereform bygger oven på den lille sundhedsreform, som et stort flertal af Folketingets partier vedtog tilbage i marts 2022. Her blev de enige om at øge antallet af praktiserende læger fra de nuværende cirka 3.600 til i alt cirka 5.000. Et mål, der skal nås om ti år, det vil sige senest i 2035. 
 
Der er dog ingen, der ved, om de mange ekstra læger etablerer sig i de områder, hvor der i dag mangler læger.  
 
Derfor foreslår kommissionen, at der skal være en stor gulerod for de læger, der rykker ud i Vandkantsdanmark, i og med at de skal have færre patienter tilknyttet deres praksis end læger i områder med borgere, hvor helbredstilstanden er bedre.