EU’s gigantiske vækstfond er både elsket og hadet
Erhvervslivet elsker EU’s milliardstore genopretningsfond. Men begejstringen er langtfra den samme i den politiske verden – i Danmark og i andre EU-lande. Det skyldes, at EU’s store vækstplan er et vigtigt skridt i retning af et mere integreret EU. Det er der mange, der ikke bryder sig om.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/17968/16340.jpg)
![Claus Kragh](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/63-claus-kragh-2-48.jpg)
Claus Kragh
EuroparedaktørI Nordeuropa er det mildest talt ikke nogen vindersag, at EU skal stifte fælles gæld for at redde røven på Italien, Spanien og andre kriseramte EU-lande.
Omvendt er der blandt klimaforkæmpere og erhvervsledere i Danmark og andre EU-lande klar tilslutning til, at EU nu for første gang i historien optager fælles gæld i stort omfang og derefter deler pengene ud til investeringer i grøn og digital omstilling på tværs af EU. Det kan nemlig give medvind til både klimakampen og danske eksportvirksomheder.
Dette er yderpositionerne i holdningerne til EU’s historiske genopretningsfond, der blev vedtaget i sommeren 2020, og som med udgangen af maj efter alt at dømme vil være ratificeret i de 27 EU-lande.