Når man arbejder på at indfri FN’s 17 verdensmål, må man leve med, at målene kun nås i samarbejde med lande, der ikke er demokratiske på samme måde som Danmark og Europa. 

Alle verdensmålene er lige vigtige og indbyrdes afhængige, men mål 13 om klimaet haster mest. For fortsat global opvarmning vil udløse katastrofer i form af vildt vejr, ørkenspredning, oversvømmelser og nedsmeltning af ferskvandsressourcer, der vil udløse folkevandringer og konflikter i et uset omfang og blokere for fremskridt på de andre mål.

Sådan lyder to hovedpointer fra Mogens Lykketoft, der i 2015 var formand for FN’s Generalforsamling, da man vedtog de 17 verdensmål og senere samme år den vigtige klimaaftale i Paris.

Socialdemokraten Lykketoft, der har været både finansminister, udenrigsminister og formand for Folketinget, er en engageret iagttager af den globale politiske udvikling, og han er samtidig en flittig foredragsholder med netop FN’s verdensmål som emne.

Ifølge Mogens Lykketoft afhænger fremskridtet i kampen mod den globale opvarmning af samarbejde mellem Kina og USA, der både er de største udledere af klimagasser og dette århundredes to supermagter.

“Klimaaftalen i Paris, som er det mest ambitiøse dokument i klimakampen, blev kun en realitet, fordi de to supermagter arbejdede sammen. Derfor er det ulykkeligt, at de nu står i stadigt skarpere konfrontation,” siger Lykketoft.

Han påpeger, at Danmark og Europa har stor interesse i en gensidig forståelse mellem Kina og USA.

“Både for klimaets, fredens og økonomiens skyld er det afgørende, at Kina og USA forstår, at de har flere og vigtigere fælles interesser end interessemodsætninger,” siger Lykketoft.

Mandag Morgen har bedt om Mogens Lykketofts syn på arbejdet med verdensmålene i lyset af den anspændte globale situation, der er opstået, blandt andet fordi både Kina og Indien og andre store ikke-vestlige lande i foråret 2022 afviste at fordømme Ruslands invasion af Ukraine i FN.

Dette afstemningsresultat har virket som et elektrochok i Europa og USA, hvor det for alvor er gået op for beslutningstagerne, at man ikke længere er verdens navle, og at demokratier er en minoritet blandt de 193 medlemmer af FN. Sådan har det været i mange år, og sådan var det også, da de 17 verdensmål blev vedtaget i 2015.

”Demokrati er ikke med blandt verdensmålene, fordi der i FN ikke er flertal for, at demokrati er den bedste styreform. Hvis man fra Europa og USA’s side havde foreslået, at demokrati skulle inkluderes i verdensmålene, så var de ganske simpelt ikke blevet vedtaget af de 193 lande i FN,” siger Lykketoft. 

“Det nærmeste, man i verdensmålene kommer på at tale om demokrati, er mål nummer 16, der handler om, at verden har brug for ’fred, retfærdighed og stærke institutioner’. Det blev netop formuleret på den måde for at sikre, at alle landene kunne stemme for det.”

Klimapolitik er det nye vækstparadigme

De 17 verdensmål satte en dagsorden, der er langt mere ambitiøs og omfattende end Årtusindmålene (The Millenium Goals, red.) fra år 2000, der først og fremmest handlede om at halvere antallet af ekstremt fattige mennesker, der lever for under to dollars om dagen, inden 2015.

”Det mål nåede vi, især i kraft af den formidable økonomiske vækst i Kina. Og det var vigtigt. Men Kinas vækst viste også, at den globale vækstmodel ikke er bæredygtig, når der lever flere end tre gange så mange mennesker på Jorden, som der gjorde for 75 år siden, og så mange rækker ud efter den standard, vi allerede har. I vores videre kamp mod fattigdommen er vi nødt til at standse belastningen af naturen, ressourceforbruget og påvirkningen af atmosfæren og klimaet for at opnå tålelige overlevelsesmuligheder,” siger Mogens Lykketoft.

Den tidligere udenrigsminister understreger samtidig, at Danmark og Europa bliver nødt til at samarbejde bedre med de mange lande i det globale syd, der udgør flertallet i FN, om både at bekæmpe fattigdom, klimaforandringer og global ulighed – uanset at mange af landene ikke er demokratiske.

”Fremskridt for verdensmålene forudsætter som sagt også, at USA og Kina kan samarbejde. Det skal vi i Danmark og Europa gøre alt for at bidrage til, at de kan. Vi skal holde dialogen åben, men det skal ikke afholde os fra at kritisere Kinas krænkelser af menneskerettigheder – ikke mindst overgrebene mod uigurerne i Xinjiang og tibetanerne og krænkelsen af aftalen om Hongkongs frihed,” siger Lykketoft.

Den socialdemokratiske veteran noterer med tilfredshed, at regeringens udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtaler sig i samme retning. Hvor der hidtil i dansk politik har været en tilbøjelighed til at udtale sig helt på linje med USA i konfrontationen med Kina, så tales der nu om Europas rolle som formidler af samarbejde. Der er også noget, der tyder på, at USA's regering omsider søger mere dialog med Kina i håb om at lægge pres på Rusland for at standse aggressionen i Ukraine, mener Lykketoft.

”Udover at ruste os selv og Ukraine til at slå det russiske angreb tilbage gælder det om at sætte så megen fart på den grønne omstilling som muligt. Energipolitik er ikke kun klimapolitik, men også sikkerhedspolitik. Den bedste vej til at standse afpresning fra Rusland – og også fra andre af de autokratiske petrostater som Saudi-Arabien – er at gøre os helt uafhængige,” siger Lykketoft.

Han ser i øvrigt nuanceforskelle mellem petrostater som Qatar og Saudi-Arabien, selvom han ikke på nogen måde forsvarer arbejdsforholdene eller retsordenen i Qatar.

”Qatar er et noget andet sted end Saudi-Arabien. Emiren i 1996 grundlagde Al Jazeera,” siger Lykketoft med henvisning til tv-stationen, der har hovedkontor i Doha og i alt 4.000 ansatte og redaktioner i 80 lande verden over.

”Al Jazeera giver i dag et uundværligt bidrag til en velkvalificeret global nyhedsdækning,” siger Mogens Lykketoft og understreger dermed, at man skal have alle detaljer med, når man vurderer de lande, man arbejder sammen med i FN.