Verdensmålene er blevet del af den geopolitiske kampplads
Verdensmålene er grundlaget for Danmarks udviklingspolitik, der i stigende grad er rettet mod Afrika. Og her er Danmark ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen ude i en barsk konkurrence med stormagterne Kina og Rusland om de afrikanske landes loyalitet. Men Kinas leverer finansiering, og Rusland sikkerhed, må Danmark arbejde på at styrke civilsamfundet.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/19708/20518.jpg)
![Mads Thunestvedt Hansen](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/695-mads-thunestvedt-hansen-2-48.jpg)
Mads Thunestvedt Hansen
JournalistDer er årstal i historien, hvor det meste synes muligt.
Sådan et år var 2015, hvor lederne af 193 af verdens lande ikke alene vedtog FN’s historiske klimaaftale i Paris, men også vedtog 17 verdensmål med 169 delmål om en verden uden fattigdom og sult, med ligestilling, stabile institutioner og øget klimahandling.
Målene skulle nås inden 2030, men her halvvejs i perioden står det klart, at drømmene er langt fra virkeligheden. Ingen af målene er i udpræget fremgang, og de fleste lande virker stærkt medtaget af en række geopolitiske chok de seneste år.