Gammel økonomi på nye floskler
I 2023 begynder verdensøkonomien sin rejse tilbage mod det, vi kendte før coronakrisen. En sandsynlig recession vil lette presset på inflationen og færdiggøre det arbejde, centralbankerne har været på i 2022. Håbet om en tålelig nedtur lever. Men det bliver ingen behagelig omgang.
- Vestager: Vi har været meget nemme at manipulere med
- Gør dig klar til kriseledelse på en spilleplade i bevægelse
- ”Flere varme hænder skal findes i en skrumpende arbejdsstyrke”
- 2023 kalder på et radikalt opgør med bestyrelsens rolle
- 20 ord der vil definere 2023
- Europa skal have styr på sine afhængigheder
- Gammel økonomi på nye floskler
- Strategic foresight fra EU's professionelle trendspottere
- Kunstig intelligens er nået sit tipping point
- Fakta: Fire trends der viser en verden i bedring
Simon Friis Date
JournalistEt halvt år før finanskrisen i 2008 udgav de to økonomer Carmen Reinhart og Kenneth Rogoff et nyt studie, der skulle vise sig at udkomme med rigtig god timing. Den berømte Harvard-duo havde sammensat en database, der sporede 800 års økonomiske kriser. 66 lande fordelt på fem kontinenter. Og undersøgelsens konklusion var klar.
Vækst, kollaps og genopbygning er tre af den verdensøkonomiske histories faste følgesvende. Men hver eneste gang, en krise har meldt sig – inflation, gæld, bankkollaps – har tidens økonomiske eksperter argumenteret passioneret for, at netop den aktuelle krise repræsenterer et nybrud.
’This Time Is Different’ kalder Reinhardt og Rogoff bogen – en slags spåkoneparodi. Pointen er, at en krisesituationsjældent er så ny, banebrydende og unik, som det kan føles, når man står midt i den.
