Artikel erklærer countrysanger for død
Countrysanger Willie Nelson er død, lyder i et opslag, som har fået mange kommentarer og delinger med på vejen på Facebook. Men sangeren lever i bedste velgående.
Den amerikanske countrysanger Willie Nelson er død. Sådan beretter en artikel, der umiddelbart ser ud til at stamme fra det etablerede amerikanske medie MSNBC.com.
Men sangeren lever i bedste velgående oplyser blandt andet faktatjeksitet snopes.com.
Artiklen figurerede på en hjemmeside med www-adresse MSMBC.co. En netadresse, der formodentlig bevidst skal kunne forveksles med det 'rigtige' MSNBC, der har .com som domænenavn.
Den falske artikel er i skrivende stund ikke længere tilgængelig.