Ekspert: Målet for påvirkningskampagner er ikke at få valgt én bestemt kandidat

Af Kasper Kaasgaard, journalist, Altinget.dk

Som beskrevet i sidste uge blev dommedagsscenarierne om russisk påvirkning af forårets to valg ikke opfyldt.

Men det er endnu for tidligt at sætte to streger under konklusionen. Sådan lyder det fra Johan Farkas, der er ph.d.-studerende ved Malmø Universitet med speciale i nye former for propaganda.

”Hvis der har været en kampagne af den her særligt farlige og udbredte slags, hvor det handler om at infiltrere visse grupperinger, vil det ikke været noget, jeg som forsker på nuværende tidspunkt ville kunne se,” siger Farkas og fortsætter:

”Det er ikke sandsynligt, at der har været sådan en kampagne, men vi kan ikke udelukke det endnu.”

Behov for samarbejde

Ordene falder til morgendebat hos Altinget mandag. Farkas opfordrer her Facebook og andre til at blive bedre til at inddrage andre aktører i deres kamp mod desinformation.

”Medmindre de sociale medier ser på, hvem der opretter konti, og hvad deres mønstre er, kommer vi ikke til at kunne spotte, at noget er russisk aktivitet eller et forsøg på infiltration. Det er en meget reel trussel,” siger Johan Farkas.

En af de aktører, der arbejder sammen med Facebook, er TjekDet, Altinget og Mandag Morgens faktatjekmedie. Redaktør Thomas Hedin er også på scenen til debatten mandag morgen.

Han fortæller, at de hos TjekDet ikke har set beviser på, at fremmede magter har forsøgt at påvirke det danske valg.

”Vi har nogle mistanker, men ikke nogen, vi kan bekræfte,” siger Thomas Hedin.

Et større mål 

Han og de andre journalister har særligt set aktivitet omkring falske historier om flygtninge og indvandrere, og så det nye 5G-netværk, som blive rullet ud i de kommende år.

Sammen med Marrakesh-erklæringen går de to emner igen, når TjekDet sammenligner noter med de 18 andre faktamedier, som de samarbejder med, i Europa.

En ny tendens er også, at politikere afbilledes med et konstrueret citat, et såkaldt meme. De er lavet, så det er let at misforstå og nemt at få spredt på sociale medier – hvor mange ikke opfanger, at det ikke er et rigtigt citat fra en officiel kommunikationskanal.

Artiklen fortsætter under videoen

Generelt kan det siges, at påvirkningskampagner varer flere år, fordi det tager tid at opbygge en følgerskare. Det fortæller Johan Farkas.

”Truslen og målet i det her er ikke at påvirke et enkelt valg og få én kandidat til at få lidt større opbakning end den anden. Der er et større mål, som er at underminere tilliden til demokratiske institutioner – herunder også valg,” siger Johan Farkas.

Han slår fast, at digital manipulation er en del af den nye politiske og militære virkelighed.

Situationens alvor

Den analyse deler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han mener, at vi i Danmark har udvist rettidig omhu i denne kamp – under hans ledelse, forstås.

”Det er formentlig det største demokratiske problem, vi har. Hvis man kan undergrave tilliden til de demokratiske processer, vil man også kunne svække vores tillid til hinanden,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Partileder Klaus Riskær Pedersen mener omvendt, at debatten er uinteressant, og at der er tale om et ”trivielt problem af teknologisk karakter”.

Artiklen fortsætter under billedet

Klaus Riskær Pedersen, partileder for partiet Klaus Riskær Pedersen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i debat om udenlandsk påvirkning af den offentlige debat. Foto: Altinget.dk.

”Vi skal ikke prøve at udpege bestemte aktører. Vi må bare anerkende, at det kan misbruges, og den misbrugsadgang bliver stadig mindre, i takt med at gatekeeperne får styr på identiteten på dem, der opererer,” siger han.

Men den tilgang er helt på månen, mener forsvarsministeren.

”Jeg glæder mig over, at danske medier har taget den her problemstilling meget alvorligt og arbejdet med det. Det er helt nødvendigt,” siger Claus Hjort Frederiksen.