Er det farligt at køre i bus under ramadanen?

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har endnu engang sat sindene i kog med et blogindlæg om integration og islam.

I et indlæg i avisen BT opfordrer hun herboende muslimer til at holde ferie i den måned, som ramadanen varer. Ifølge Inger Støjberg giver ramadanen nogle “helt praktiske, sikkerhedsmæssige og produktivitetsmæssige udfordringer i et moderne samfund.”

Hun mener, at man ikke kan yde det samme på fabrikken eller sygehuset, når man i en hel måned har fastet i alle døgnets lyse timer.

Ramadanen falder forskelligt fra år til år, og i år løber den fra 16. maj til den 14. juni. Det giver omkring 18 timers faste hver dag, og det er et de længst mulige fasteperioder for ramadanen.

“Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag,” skriver ministeren i sit blogindlæg.

Både buschaufførernes fagforening 3F og Arriva, hvor cirka halvdelen af chaufførerne er muslimer, har dog efterfølgende afvist, at de har oplevet problemer som følge af fastende buschauffører under ramadan.

Forskere: 18 timer uden mad og drikke er ikke noget problem

Ifølge flere forskere er der dog heller ikke opbakning til påstanden om, at det er problematisk at faste i 18 timer, fastslår Videnskab.dk i et faktatjek.

“18 timer vil man normalt ikke kunne se på kroppen, det kan den sagtens håndtere. Det kan godt være, at man vil mærke sult, men det er noget, kroppen vænner sig relativt hurtigt til. Kroppen kommer ikke på noget tidspunkt i ægte faste under ramadan,” siger Thomas Meinert Larsen til Videnskab.dk. Han er lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.

Og ifølge Jens Rikardt Andersen, der er lektor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, er muslimerne ikke reelt fastende i de 18 timer. De slår derimod blot tre måltider sammen til ét.

“Det er fuldstændig ligesom, når vi andre glemmer at drikke vand eller spise, du bliver bare tørstig og sulten. Du vinder næppe en sportskonkurrence, men det er ikke noget, der er kompromitterende for en normal krops funktioner,” siger han.

Den type faste som udføres under ramadan kaldes ‘intermitterende faste’, hvor man faster på bestemte tidspunkter og spiser på bestemte tidspunkter - også kaldet ‘spisevinduer’. Begrebet dækker også over den populære ‘2:5-kur’, hvor man faster to dage om ugen og spiser normalt de resterende dage.

Ydeevne og koncentration

Inger Støjbergs bekymring går primært på, hvad der sker med sygeplejerskens, fabriksarbejderens og buschaufførens evne til at “yde og præstere” det samme som normalt.

Flere studier har undersøgt fastende personer under ramadan. Og sammenlagt peger forskningen på en tendens til, at koncentrationen og reaktionstiden forværres en anelse under den første uge af ramadanen, men vender tilbage til normalen under anden halvdel af ramadanen.

Det fortæller en belgisk forskergruppe til Videnskab.dk.

En af forskerne, Lode Godderis, der er professor ved Leuven Universitet, fortæller også, at det ser ud som om fasten kan have en positiv effekt på koncentrationsevnen.

Forskerne testede forsøgspersonerne om eftermiddagen, hvor frokosten skal fordøjes, og det er ifølge Lose Godderis et tidspunkt, hvor man kan føle sig døsig. Men den effekt oplever man ikke, hvis man ikke har spist.

“Vores resultater indikerer først og fremmest, at ramadanen ikke giver arbejdsgivere i Vesteuropa nogen grund til at afholde muslimer fra at udføre jobs, som kræver vedvarende opmærksomhed,” skriver han og kollegerne i studiets konklusion.

I kølvandet på debatten om Inger Støjbergs debatindlæg har Socialdemokratiet bedt transportministeren, sundhedsministeren, beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren redegøre for, om der er belæg for Inger Støjbergs påstande.

Læs Videnskab.dk’s faktatjek her.

LÆS OGSÅ: Der er både fremgang, stilstand og tilbagegang for integrationen

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Støjberg (op)finder uenighed blandt fuldstændig enige eksperter

LÆS OGSÅ: Har man 14.500 udbetalt, når man er på kontanthjælp?