KLUMME: Facebook blæser til kamp mod falske nyheder i Danmark

Af Thomas Hedin, redaktør for TjekDet.dk

Elevatordøren åbner sig og åbenbarer en lille gang. Her er lidt koldt, trist og klinisk. På etagen er der kun én enkelt dør. Den er lavet af metal og har et lille kighul. Der står intet navn på døren. 

Vi står foran en elevator på en adresse i det centrale Stockholm. Etageoversigten fortæller os ikke, hvilken etage vi skal køre op på for at finde den virksomhed, hvor TjekDet er inviteret til møde. Heldigvis har jeg fået det at vide på forhånd.

Elevatordøren åbner sig og åbenbarer en lille gang. Her er lidt koldt, trist og klinisk. På etagen er der kun én enkelt dør. Den er lavet af metal og har et lille kighul. Heller ikke her er der navn på døren.

Det er med andre ord ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det. Jeg står i den kontorbygning i den svenske hovedstad, hvor Facebook har sit nordiske hovedkontor. Men de gør tydeligvis ikke gør det store nummer ud af at fortælle, at her har danskernes klart mest foretrukne sociale medie en filial.

Når jeg befinder mig i bygningen, er det fordi, Facebook har sat faktatjekkere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland i stævne. Facebook vil fortælle om sine planer med at give de nordiske brugere digitale redskaber til at kunne skelne mellem skidt og kanel i den uendelige strøm af information. Og i den forbindelse skal det sociale medie bruge partnere i de enkelte nordiske lande. En rolle som Facebook foreløbig har tiltænkt Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet – som det foreløbig eneste danske medie.

Sådanne partnerskaber har Facebook allerede indgået med adskillige faktatjekmedier i udvalgte lande uden for Norden.

Dansk valg udløser handling

Tidspunktet er ikke tilfældigt, fortæller Facebooks repræsentant på mødet. Under efterårets norske stortingsvalg samarbejdede Facebook med det norske Faktisk.no, der løbende fulgte og faktatjekkede debatten på bl.a. Facebook.

På baggrund af de erfaringer konkluderer Facebook, at det er tid til at give de nordiske brugere nogle af de samme værktøjer, som allerede er afprøvet i blandt andet USA, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Der er simpelthen et behov for, at “hjælpe brugerne med at føle sig faktuelt informeret og kunne træffe beslutninger på oplyst grundlag,” vurderer Facebook. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at forude venter et valg til den svenske Riksdagen i september og et dansk folketingsvalg, der skal finde sted senest til næste år.

Fra Facebooks side er der ikke bare tale om en ædel og helt så frivillig handling. Det sociale medie har i det seneste års tid været under heftig beskydning for at frasige sig ethvert ansvar for spredningen af falske nyheder og misinformation under det amerikanske præsidentvalg sidste år. 

Først sagde grundlæggeren, Mark Zuckerberg, at det er ”temmelig vanvittigt” at tro, at falske nyheder på Facebook havde indflydelse på det amerikanske præsidentvalg. Den klare afvisning udløste en lavine af kritik. Han erkendte dog senere, at Facebook under valget ikke bare havde lagt platform til løgnehistorier på stribe. Mediet var en slagmark for regeringer og organiserede politiske aktører, der forsøger at manipulere den offentlige debat verden over.

Danske knapper på vej

I januar introducerede Facebook derfor “The Journalism Project”, der især er målrettet journalister. Konkret er det en samlet pakke af digitale redskaber, der skal gøre det lettere at lave journalistisk research på Facebook. Et særligt afsnit i pakken handler om det sociale medies “fortsatte kamp for at dæmme op for falske nyheder”. Og det er her, vi finder grundlaget for en række af de værktøjer, som både brugere og faktatjekkere i udvalgte lande har fået adgang til. 

Foreløbig sidder Facebooks medarbejdere stadig i det centrale Stockholm og analyserer på erfaringerne fra blandt andet USA, Frankrig og Tyskland. Nogle af de tiltag, som det sociale medie har lanceret der, har vist sig enten at have en lang række af uheldige bivirkninger.

På mødet i Stockholm fik vi bl.a. stillet i udsigt snart at kunne bruge Facebooks “Fact Checking Tool”, der giver bedre mulighed for at overvåge og kortlægge spredningen af misinformation og falske nyheder. Og de danske Facebookbrugere har blandt andet udsigt til at få en særlig knap, hvor de kan tippe faktatjekkere om et opslag, som de mistænker kan være helt eller halvt på kant med sandheden.

Der er dog et enkelt aber dabei ved den service. Erfaringer fra andre lande viser, at knappen har fået en utilsigtet ‘succes’. Brugerne klikker løs på knappen, så faktatjekkerne bliver oversvømmet af tip. Og mange af indberetningerne er mere et udtryk for, at en bruger er uenig i for eksempel en plausibel holdning i et opslag. Noget, der ikke kan faktatjekkes.

Den knude skal Facebook først finde en løsning på, før knappen måske rulles ud til de danske brugere.

Alligevel har brugerindberetninger i de lande, hvor dette allerede er muligt, dog givet synlige resultater. Hvis en bruger forsøger at dele et opslag, der indeholder en falsk nyhed, vises en lille rød advarselstrekant. Opslaget kan dog stadig deles. 

Her er Facebook dog rendt ind i endnu et problem i forhold til de nordiske lande. For at et opslag kan få den røde advarselstrekant, skal mindst to af hinanden uafhængige faktatjekmedier have vendt tommelfingeren nedad. Men der er for få faktatjekmedier i de enkelte nordiske lande til at kunne opfylde det krav.

I perioden op til det danske folketingsvalg vil Facebook måske også gøre brug af et andet allerede afprøvet værktøj. Det er en tjekliste, der giver de danske vælgere gode råd til at spotte falske nyheder og misinformation.

Endelig kan pakken af nye tiltag også indeholde ændringer af Facebooks algoritme, der automatisk vil nedprioritere – endnu flere – opslag, der for eksempel har karakter af misinformation.

En længe ventet invitation

Da Facebooks invitation havnede i redaktionens indbakke, skete det knap et år efter, at TjekDet gik i luften. Undervejs er det gået op for os, at danskerne langt fra bombarderes med falske nyheder, hvor sandheden fylder lidt eller intet, som det især sker blandt amerikanske brugere. Den helt store udfordring herhjemme er derimod misinformation.

Og det er langt fra kun politikere og andre beslutningstagere, der har været genstand for faktatjek i TjekDets spalter. De sociale medier har nemlig også skabt en helt anden gruppe af debattører. Facebook har givet forfattere, musikere eller danskeren, der ikke har en kendisplatform, en markant stemme i den offentlige debat, fordi de er lykkedes med at samle lige så mange følgere, som der kan være i Boksen i Herning.

I årets løb har vi derfor set adskillige eksempler på ‘den helt almindelige dansker’, der med stor ‘viral succes’ har spredt et budskab, der har vist sig slet ikke at kunne bestå et faktatjek. Men netop disse markante stemmer i den offentlige debat på Facebook er svære at holde øje med og kortlægge. Derfor kommer Facebooks nye initiativ i Norden, som en kærkommen håndsretning.

At Facebook nu vitterlig har øjnene rettet mod de nordiske lande bekræftes af, at hovedkontoret i Stockholm snart vil have tre gange så mange ansatte som i dag. Derfor pakker kontoret snart sit habengut i kasser og flytter til en ikke oplyst adresse uden for centrum.

Og sikkert et sted uden navneskilt på døren og Facebooks logo bøjet i neon.

LÆS OGSÅ: Fake news er ikke problem Danmark – men misinformation er

LÆS OGSÅ: Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

LÆS OGSÅ: VI MENER: Lad os aflive 'fake news' og gå til angreb på desinformation