Finsk studie frikender mennesket for den globale opvarmning, men...
Mennesket er ikke skyld i den globale opvarmning, hævder nyt finsk studie. Men studiet misforstår klimasystemet, har ingen holdbare argumenter og data er mangelfuldt, siger forskere.
Rasmus Kerrn-Jespersen
JournalistDer er praktisk talt intet belæg for, at mennesket er skyld i klimaforandringerne
Kilde: To forskeres konklusion i nyt studie fra Institut for Fysik og Astronomi ved University of Turku i Finland.
De to finske forskere har sammenlignet den globale temperatur med data for, hvor mange skyer der har været over Jorden. Det viser sig, at de to kurver følges pænt ad i perioden 1983 til 2008. Blandt andet på den baggrund frikender forfatterne til studiet menneskets CO2-udledning for at være skyld i klimaforandringerne, fordi kurverne - ifølge forfatterne – kan forklares med den naturlige variation i skydækket over Jorden.
Men studiet er mangelfuldt, indeholder løse postulater uden nogle reelle argumenter. Desuden udviser studiet mangel på forståelse for klimasystemet, lyder vurderingen blandt andet fra klimaforskere.
Mennesket er praktisk talt ikke skyld i den globale opvarmning. Sådan lyder den overordnede konklusion i et opsigtsvækkende nyt finsk studie.
Bag studiet står professor emeritus i fysik Jyrki Kauppinen fra Institut for Fysik og Astronomi ved University of Turku i Finland og universitetslektor Pekka Malmi, der underviser samme sted. Studiet er omtalt på flere hjemmesider både herhjemme og i udlandet.
Og kort fortalt har de to finner sammenlignet den globale temperatur med data for, hvor mange skyer der har været over Jorden. Det viser sig, at de to kurver følges pænt ad i perioden 1983 til 2008. På den baggrund frikender forfatterne til studiet menneskets CO2-udledning for at være skyld i klimaforandringerne, fordi kurverne - ifølge forfatterne – kan forklares med den naturlige variation i skydækket over Jorden.
Men den går ikke, siger to danske klimaforskere. De har begge læst det finske studie, og de finder forfatternes videnskabelige argumentation meget mangelfuld.
“De kommer hverken med nogle argumenter eller nogle forklaringer,” siger Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.
Artiklen fortsætter under billedet
Denne figur fra rapporten illustrerer de finske forskere pointe om, at temperaturen (rød kurve) stiger, når skydækket (blå kurve) falder.
At den finske artikel ikke har den store videnskabelige værdi, er Jens Olaf Pepke Pedersen, der er seniorforsker ved DTU Space og forsker i klimaforandringer, helt enig i.
“Artiklen minder mest af alt om det, vi kalder back-of-an-envelope – altså noget, der er udregnet på bagsiden af en kuvert. Der er jo heller ikke publiceret, men uploadet på en hjemmeside, hvor alle i princippet kan lægge deres ting ud,” siger han.
Mangel på forståelse for klimasystemet
De to finske forfattere slår ellers et stort brød op. Deres artikel er blot fem sider lang, men udfordrer på flere helt centrale områder den bestående klimavidenskab - herunder at mennesket slet ikke har andel i klimaforandringerne.
“De postulerer, at ændringer i skydækket har forårsaget ændringerne i klimaet, og at der derfor ikke er nogle menneskeskabte klimaforandringer, og at CO2-indholdet i atmosfæren har en meget lille betydning for klimaet,” siger Marit-Solveig Seidenkrantz.
Men baggrunden for at udfordre hele den bestående klimavidenskab, er noget tynd, mener professoren fra Aarhus Universitet.
“De forklarer ikke, hvad der får skydækket til at ændre sig, de forklarer ikke, hvordan skydækket og temperaturen hænger sammen, og vi får ikke at vide, hvor deres data for skydækket kommer fra. Så der er en lang række problemstillinger,” siger hun og gennemhuller herefter finnernes hovedargument:
“Sagen er så også, at overordnet set, når temperaturen stiger, så falder skydækket samtidig. Temperaturen påvirker også i høj grad skydækket, det er ikke kun den anden vej rundt. Skydækket har selvfølgelig betydning for, hvor mange af solens stråler der når jorden, men høje skyer virker også som drivhus, så det er ikke så simpelt. ”
Dermed er Marit-Solveig Seidenkrantz konklusion også klar – og benhård.
“Der er overhovedet ikke noget i det, de siger. Det er bare løse postulater uden nogle reelle argumenter. Det er baseret på mangel på forståelse for klimasystemet, og artiklen var aldrig kommet igennem peer-review (den videnskabelige proces, som skal sikre, at forskningen er af tilstrækkelig høj kvalitet, red.),” slår hun fast.
Hvor er de seneste 10 års data?
I den finske artikel er hovedargumentet, at man tydeligt kan se, hvordan skydækket og den globale temperatur har svinget sammen i perioden 1983 til 2008. Men sådan et sammenfald er altså ikke tilstrækkeligt til friholde mennesker fra at være skyld i klimaforandringer.
“De har fundet en korrelation, altså to parametre, som svinger sammen, men de kan jo ikke på den baggrund sige, om det er skyerne, der styrer temperaturen, eller temperaturen, der styrer skyerne. Bare fordi du har to parametre, der følges ad, kan du jo ikke sige noget om årsagssammenhængen. Det kan jo også være en tilfældighed,” siger Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU.
Han er helt enig med Marit-Solveig Seidenkrantz i, at den finske artikel aldrig ville blive anerkendt som ‘rigtig forskning’. Hvis opgaven med at peer-reviewe studiet var landet på hans bord, ville han have “forkastet det med det samme.”
“Der er ikke nogen referencer til tidligere forskning, der er heller ikke nogen teori bag deres postulat, de angiver ikke kilden på deres skydata, og de ser bort fra de seneste 10 års data på trods af, at den ligger tilgængelig. Hvorfor i alverden har de ikke taget de sidste års data med?” lyder hans kritiske spørgsmål.
Den fem sider lange finske artikel betyder dermed ikke, at vi skal omskrive hele klimavidenskaben, slår Jens Olaf Pepke Pedersen fast.
“Der vil aldrig være en enkelt artikel, der forkaster hele klimavidenskaben. Og slet ikke en, der kun er publiceret på en åben server, hvor alle kan lægge deres artikler op.”
Marit-Solveig Seidenkrantz' og Jens Olaf Pepke Pedersens kritik bakkes op af Ari Laaksonen, der er professor ved Finlands Meteorologiske Institut. Han har ad flere omgange forsøgt at forklare den ene af forfatterme Jyrki Kauppinen, hvorfor hans ræsonnementer om menneskets indflydelse på klimaforandringerne er forkerte, blandt andet udsendte Finlands Meteorologiske Institut i 2010 en pressemeddelelse, hvor de gik i rette med ham. Men indtil videre uden held.
Om dette studie skriver Ari Laaksonen i en mail:
"Han bruger data, som er uden angivelse af kilde, til at påstå, at den observerede temperaturstigning skyldes et fald i antallet af skyer," og han understreger. Samme kritik af studiet er også fremsat af en række klimaforskere.
Artiklen fortsætter under billedet
Det finske studie er især omtalt på klimaskeptiske hjemmesider som for eksempel Infowars, der kritiseres for at udbrede for konspirationsteorier og misinformation. Også det russiske statsmedie Russia Today har bragt artikel om studiet. Herhjemme finder vi artikler om studiet hos blandt andet den nationalsocialistiske forening Nordfront.
Forfatteren: Studiet skal bidrage med ny viden
Vi har spurgt begge forfattere bag det finske studie, hvad de siger til klimaforskernes voldsomme kritik af studiet.
Jyrki Kauppinen afviser i en mail kritikken, som han mener er “meget typisk for IPCC-forskere".
“Vi har vores egen tilgang til at undersøge klimaforandringerne. Årsagssammenhængen er klar. Hvis temperaturen i atmosfæren stiger, som ved drivhuseffekten, kommer der lidt flere skyer. Men hvis mængden af lavthængende skyer stiger, så falder temperaturen,” skriver han og understreger studiets konklusion:
“Vores studie beviser, at den menneskelige andel i klimaforandringerne udgør cirka 1 procent af de totale klimaforandringer.”
I samme mail skriver han, at formålet med studiet er det samme som for al anden forskning, nemlig at få det publiceret for at udbrede de nye videnskabelige resultater. Målet med artiklen er i sidste ende helt klart, skriver Jyrki Kauppinen i en opfølgende mail:
"Vi håber, at vores studie vil ændre forståelsen for klimaforandringerne."
Flere af de artikler, som har omtalt det finske studie, skriver, at et nyt, japansk studie bakker op om konklusionerne. Det japanske studie viser, at jordens magnetfelt har indflydelse på den østindiske vintermonsun. Forskerne konkluderer altså, at når jordens magnetfelt ændrer sig, har det betydning for nedbør og skydække.
“Det er fuldstændig rigtigt. Det har vi mange studier, der viser,” siger Marit-Solveig Seidenkrantz, men slår så fast, at det japanske studie på ingen måde bakker op om de finske resultater:
“Det har intet med det finske studie at gøre. Det er at vildlede befolkningen,” siger hun.