Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I hvilket EU-land bliver der kylet allermest affald i skraldespanden?  

Det bliver der såmænd i Danmark. I hvert fald hvis man skal tro en pressemeddelelse, som Europa-Kommissionens statistikdatabase, Eurostat, sendte ud i januar. 

Eurostat, der råder over alskens data fra europæiske lande, har i pressemeddelelsen rangeret EU’s 28 medlemslande efter, hvor meget skrald de producerer. Og danskerne indtager den kedelige topplacering endda med længder ned til Cypern på andenpladsen. 

Både danske og europæiske medier har tiltro til ranglisten, da adskillige artikler de senere år har henvist til Eurostats tal, når medierne har udnævnt skraldesyndere og skraldedukse i EU. 

Senest har de danske netmedier Globalnyt og Altinget kaldt Danmark for henholdsvis ‘Europas skraldekonge’ og ‘største affaldssynder.’ 

Men Eurostats affaldstal er ikke i nærheden af at være så præcise, at det er muligt at rangere EU-landene og med sikkerhed udpege, hvem i EU der producerer mest eller mindst skrald. 

For på tværs af landene er der store forskelle på, hvad landene overhovedet tæller med som skrald. Og forskere fraråder ligefrem at sammenligne landenes skraldetal, som Eurostat ellers gør i sin pressemeddelelse. 

Pressemeddelelse med forbehold 

I pressemeddelelsen har Eurostat rangeret de 28 EU-lande efter, hvem der producerer mest kommunalt affald.  

Kommunalt affald er opgjort som det, du smider i skraldespanden hjemme i privaten. Det er også det, du smider ud på arbejde i eksempelvis et kontorjob eller på andre arbejdspladser, hvor affaldet ligner det, man smider ud derhjemme. Desuden dækker kommunalt affald over haveaffald fra både private haver og offentlige parker, offentlige skraldespande og affald fra gaderengøring. Industri og landbrug, der skaber store mængder affald, er altså holdt ude af ligningen. 

De enkelte EU-lande gør hver især selv op, hvor meget kommunalt affald de skaber per indbygger om året. Det foregår med affaldskoder, hvor for eksempel glasaffald har en kode, mens plastik har en anden. Landene sender så affaldstallene afsted til Eurostat. Og det er altså de tal, ranglisten er baseret på. 

I pressemeddelelsen lige under figuren har Eurostat dog flettet et forbehold ind: 

“Det bør noteres, at indberetningen af kommunalt affald er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og det kan forklare en del af forskellene i data," står der i pressemeddelelsen.  

Men hvad betyder det egentlig? Kan vi - på trods af at medlemslandene indberetter forskelligt - stole på, at Danmark er EU’s affaldskonger? 

Ja, mener Eurostat. Vi kan sagtens regne med ranglisten, og hvad der måtte være af usikkerheder i tallene, piller ikke ved det store billede:

Danmark er det EU-land, der i 2017 producerede mest skrald. Det svarer Eurostat i en mail. 

Men i skarp modsætning til Eurostat fortæller forskere, som TjekDet har talt med, at landenes affaldstal er gjort op på så forskellige måder, at det er misvisende at sammenligne landene. Derfor holder Eurostats rangliste simpelthen ikke, lyder kritikken. 

Ranglisten, der ikke kan rangere 

“Man kan ikke sammenligne de her tal direkte. Det vil være at sammenligne æbler og pærer. Det betyder ikke, at Danmark ikke ligger højt, for vi producerer rigtig meget affald. Men det kan man ikke læse ud af de her EU-statistikker,” siger Anders Damgaard, der er seniorforsker ved Institut for Vand- og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Selv om der ganske vist er kriterier for, hvilke typer skrald der hører under kommunalt affald, har de europæiske lande alligevel vidt forskellig praksis, når de tonsvis af affald lægges sammen. 

Ifølge både Anders Damgaard og Miljøstyrelsen hører Danmark til blandt de lande, der opgør affaldet mest detaljeret. Men ikke alle lande gør en dyd ud af at leve op til alle EU’s affaldsforskrifter.

For når affaldsregnskabet bliver gjort op i andre lande, er det muligvis kun husholdningsaffald, der bliver talt med som kommunalt affald. Nogle lande kan finde på kun at tælle det affald med, som rent faktisk bliver genanvendt, fortæller forskere og Miljøstyrelsen.

“Problemet er, at det er de enkelte medlemslande, der selv indrapporterer affaldstal. Tallet indrapporteres på baggrund af den måde, de enkelte medlemslande benytter. Og det er ikke samme metode,” siger Anders Damgaard og tilføjer, at han fortæller sine studerende på DTU, at de af den grund ikke bør bruge Eurostats affaldsstatistik til at sammenligne lande.  

Forskere ønsker grundige tal 

Da vi på Eurostats hjemmeside søger yderligere information om de europæiske affaldstal, støder vi på endnu et forbehold. 

I en note til de kommunale affaldstal påpeger Eurostat, at tallene er præget af, at landene ikke er enige om, hvad der hører under begrebet ‘kommunalt affald’. Desuden har landene væsentligt forskellige måder at håndtere affald på, står der også om tallene. Men præcist hvor store forskellene er, og hvad det betyder for statistikken, kan man ikke læse på siden. 

Marianne Thomsen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, vurderer også at Eurostats affaldstal er mangelfulde - særligt til at sammenligne lande. 

“Jeg vil ikke tage de tal for gode varer, før der er lavet en grundig undersøgelse af, hvordan tallene er opgjort. Der er ikke arbejdet ret meget på at ensarte, hvordan landene registrerer deres affald. Landene er nødt til at være bedre til at registrere deres affald, før det kan sammenlignes med Danmarks registrering,” siger hun. 

Og heller ikke Thomas Fruergaard Astrup, der er professor ved Institut for Vand- og Miljøteknologi på DTU har tiltro til Eurostats rangliste. Det er nemlig umådeligt svært at vide, hvor meget affald de forskellige lande egentlig har på samvittigheden, siger han. 

“På trods af, at det ofte bliver gjort, så kan tallene for affaldsgenereringen ikke sammenlignes direkte mellem landene. Der kan være ganske store forskelle på, hvad landene indberetter, hvad de regner med i statistikken, og hvordan de definerer affaldet,” siger Thomas Fruergaard Astrup. 

Flere lande stikker ud 

Ifølge forskerne er der i Eurostats affaldsstatistikker tydelige tegn på, at tallene halter. Kaster man for eksempel et blik på Bulgarien, viser affaldstallene på Eurostats hjemmeside, at bulgarerne nu producerer 37 procent mindre affald, end de gjorde i 1995.  

Og det er tvivlsomt, at det skulle være tilfældet, mener Anders Damgaard, seniorforsker ved DTU. For i samme periode er Bulgariens bruttonationalprodukt per indbygger omtrent firdoblet. Og det hænger i grove træk sådan sammen, at jo rigere et land er, des mere forbruger indbyggerne - og det skaber mere affald. 

Yderligere springer nordmændenes affaldstal i øjnene. Over tyve år fra 1995 til 2015 er der nemlig ikke de store udsving i Norges produktion af affald, men fra 2015 til 2016 tager Norges affaldstal et dramatisk hop. På et enkelt år går den gennemsnitlige nordmand ifølge Eurostats tal pludselig fra at smide 422 til 754 kilogram affald ud, altså en stigning på hele 78,7 procent. 

Norges Statistisk Sentralbyrå (SSB), der står for at indberette de norske tal til Eurostat, forklarer til TjekDet, at det norske hop skyldes, at Norge i 2016 ændrer deres indberetning til rent faktisk at stemme overens med Eurostats beskrivelse af kommunalaffald.

At Norge er begyndt at indberette affald på en ny måde, står dog ikke nævnt med et ord i Eurostats affaldstal.  

Andre opgørelser har også problemer 

Men eksisterer der så i det mindste ikke en anden opgørelse, der kan give svar på, hvem der er Europas sande affaldskonge? 

Nej, svarer forskerne. For godt nok har Eurostat også andre måder at lægge affald sammen på. Men heller ikke her bør man kaste sig ud i en sammenligning af lande, vurderer de. 

Lægger man for eksempel al affald sammen, der bliver produceret i et land - altså ikke kun kommunalt affald - ligger Finland helt i top, mens Danmark bliver skubbet ned til nummer 15 i EU.

Men den metode er langt fra ideel, hvis man gerne vil vide, hvor meget affald den enkelte finne eller dansker producerer. For her bliver landenes industriaffald nemlig regnet med. Og det varierer, hvor meget industri de europæiske lande har, og hvor meget affald der kommer ud af en ene type industri i forhold til den anden. 

Endelig kan man kigge på, hvor meget affald der bliver smidt i skraldespanden i husholdningerne i de forskellige lande. Her indtager danskerne en 2.-plads i EU. Men også det tal er uhensigtsmæssigt at sammenligne, siger Anders Damgaard. 

“Der er stor forskel på, hvordan man definerer affald i de enkelte lande. I Danmark er vi gode til at registrere affald, og i nogle af de østeuropæiske lande er der nok ikke nødvendigvis den store kontrol med, hvad der bliver bortskaffet,” siger han. 

Artiklen fortsætter under figuren

Eurostat forholder sig ikke til kritik 

Tilbage står altså en rangliste fra Eurostat med lande, der ifølge forskerne ikke kan rangeres. Og i flere landes tilfælde er der tydelige tegn på, at Eurostats affaldstal ikke repræsenterer den mængde kommunalaffald, som landet rent faktisk producerer. 

Og det er Eurostat endda klar over, for de påpeger flere steder, at det er vanskeligt at sammenligne landene på baggrund af affaldstal. Men hvorfor skriver Eurostat så alligevel en pressemeddelelse – der endda har fundet vej til flere medier - hvor der højt og tydeligt står, at Danmark er det land i Europa, der smider mest i skraldespanden? 

Det har Eurostat ikke ønsket at svare på. I stedet skriver de i en mail til TjekDet, at de på deres hjemmeside blot stiller affaldstallene til rådighed.

“Al statistisk data, officielle udgivelser og andre dokumenter på vores hjemmeside kan benyttes uden betaling, hvis det fremgår, at kilden er Eurostat,” skriver Eurostat i mailen.

Desuden har Altinget ændret i artiklerne, hvor Danmark er blevet kåret som Europas helt store affaldssynder. Det fremgår nu af artiklerne, at der er usikkerhed om Eurostats affaldtal.

Globalnyt har tilføjet et afsnit i deres artikel, hvor de gør opmærksom på, at det er vanskeligt at sammenligne EU-landenes affaldstal.

LÆS OGSÅ: V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

LÆS OGSÅ: Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte EU din tusindlap sidste år