Migrationsvenlig FN-aftale er ikke bindende – men kritikerne kan have en pointe

En ny FN-aftale om migration har sat de sociale medier i kog. Aftalen, der populært kaldes Marrakesh-aftalen, vil nemlig gribe ind i dansk selvbestemmelse over udlændingepolitik, da vi i Danmark “SKAL acceptere massiv indvandring fra Arabien og Afrika”, “SKAL fremhæve migranternes positive bidrag”, og “SKAL stoppes, hver gang [vi] kritiserer eller er intolerante overfor migranter.” 

Sådan lyder det i hvert fald to facebookgrupper tilknyttet organisationen Folkeværnet i opslag, der samlet er delt, liket og kommenteret mere end 1.700 gange. 

Også fra toppen af dansk politik møder FN-aftalen kritik. I sit ugentlige nyhedsbrev skriver Dansk Folkepartis (DF) formand, Kristian Thulesen Dahl, at “med deltagelse i pagten forpligter man sig til at sikre, at der ikke gives offentlig støtte til medier, der fremmer intolerance, xenofobi og racisme", samt at "migranter skal have flere rettigheder og bedre forhold, fuld adgang til arbejdsmarkedet i de lande, de ankommer til, og nemmere ved at tage sociale ydelser med fra land til land.” 

Artiklen fortsætter under billedet

FN-aftalen omtaler ganske rigtig indvandring i positive vendinger og lægger flere steder op til, at landene skal give indvandrere bedre forhold, styrke integrationsindsatsen og dæmme op for systematisk intolerance. 

Dog afslutter DF-formanden nyhedsbrevet med en væsentlig pointe, nemlig at “det fremgår af pagten, at den ikke er juridisk bindende.”  

Og netop fordi FN-aftalen ikke er juridisk bindende, tvinger aftalen ikke Danmark til at gøre noget som helst, selv om den danske regering skriver under. Men ser vi på aftalen med politiske briller, så bliver billedet straks mere uklart. 

Før vi kaster os ud i den uddybende forklaring, så lad os lige først slå fast, at Danmark vil tiltræde to hensigtserklæringer om migration. De to erklæringer bliver i den offentlige debat ofte blandet sammen, fordi de begge tiltrædes i den marokkanske hovedstad Marrakesh, og derfor bliver de ofte begge kaldet Marrakesh-aftalen. Men den ene er en aftale mellem EU og en række afrikanske lande om migration. FN-aftalen, som vi kigger på her, er derimod en migrationsaftale i FN-regi - og hedder retteligt Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. 

Aftale tvinger ikke Danmark til noget som helst 

Vi begynder med de principielle spørgsmål: Er Danmark forpligtet til at tage imod flere indvandrere, lade dem tage sociale ydelser med sig til hjemlandet eller bremse støtten til medier, der fremmer intolerance og racisme, hvis Danmark tiltræder FN-aftalen? 

Svaret giver helt sig selv, forklarer Peter Starup, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet med speciale i udlændingelovgivning. 

“Det er rimeligt oplagt, for dokumentet siger jo, at det ikke er juridisk bindende. Hvis der skulle komme nogle politiske tilkendegivelser fra FN om, hvad Danmark bør gøre på bestemte områder, kan vi i princippet vælge at overhøre dem,” siger han. 

Peter Starups vurdering bliver bakket op af Louise Halleskov Storgaard, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet med speciale i udlændingeret. 

”Aftalen er en politisk hensigtserklæring, den er ikke juridisk bindende,” slår hun fast. 

Peter Starup

Lektor ved Juridisk Institut med speciale i udlændingelovgivning ved Syddansk Universitet

En lignende vurdering af aftalens juridiske betydning kommer fra udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V). I en briefing fra ministeren til Folketinget står der, at aftalen “bekræfter krystalklart staters nationale suverænitet over deres udlændinge- og migrationspolitik.” 

Tiltræder Danmark aftalen, vil det altså “på ingen måde betyde, at vi kommer til at føre en anden udlændingepolitik, end den der besluttes her i huset (Folketinget, red.),” slår Inger Støjberg videre fast. 

Men aftalen kan få politisk betydning 

Men selv om aftalen altså ikke ændrer ved Danmarks ret til selv at bestemme, hvilke indvandrere der er velkomne i landet, giver den udbredte kritik af FN-aftalen faktisk mening. Det er blot et spørgsmål om politik, ikke om jura.  

“Hvis Danmark skriver under, kan man jo godt forestille sig, at nogen vil bruge den (FN-aftalen, red.) som argument i den politiske debat,” siger Peter Starup fra Syddansk Universitet.  

Dermed retter han fokus mod kernen i aftalen, nemlig den politiske ordlyd. Og det er her, aftalen helt klart vælger side til fordel for migration. 

“Aftalen er lidt globalisterne mod nationalisterne. Udgangspunktet i aftalen er, at migration er noget positivt, som man skal fremme. Rent politisk er der efterhånden en betydelig skepsis over for de konsekvenser, som migration har haft for Vesteuropa. Det adresserer aftalen slet ikke,” siger han. 

Netop aftalens positive syn på migration har da også fået flere lande, især østeuropæiske, til ikke at ville skrive under. Og som nævnt protesterer både danske politikere og indvandrerkritiske stemmer højlydt for at hindre regeringen i at lade Danmark tiltræde aftalen. 

“Man kan være skeptisk overfor valget af ord som skal og forpligter, fordi det er der ikke tale om i juridisk forstand. Men man kan sige, at det er den vej, udviklingen går med en betydelig nettoindvandring. Men det har jo dybest set ikke noget med den her aftale at gøre,” siger Peter Starup. 

Man kan altså sagtens være politisk modstander af aftalens ordlyd og frygte, hvad aftalen egentlig kan medføre, fordi den hovedsageligt beskriver indvandring som en god ting, slår Peter Starup fast. 

“Man kan jo godt forstå, at folk, der er skeptiske overfor indvandring, ser den her aftale som om, at indvandringen skal fortsætte, og Danmark binder sig til det.” 

Bolden ligger hos politikerne

Den pointe er Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i medieret på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, enig i. Også han understreger, at aftalen er politisk, og altså ikke noget Danmark juridisk binder sig til at gennemføre.

”Vi har ikke nogen forpligtelse til det, men vi har en god tradition i Danmark for, at når vi har underskrevet politiske aftaler udadtil, så prøver vi også på en eller anden måde at få dem ind i vores nationale system indadtil,” siger Søren Sandfeld Jakobsen og påpeger dermed, at det i sidste ende er politikerne i Folketinget og regeringen, der bestemmer, hvad Danmark ender med at gøre for at leve op til aftalens politiske hensigter.

Og derfor er det i nogen grad berettiget, når for eksempel Martin Henriksen (DF) siger til Berlingske, at aftalen vil lægge grænser for, hvad medierne må skrive og sige om indvandrere, hvis de vil modtage offentlig støtte - en kritik også tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Nicolai Sennels, fremfører i en video på Facebook, der er set mere end 100.000 gange. 

Når det angår mediestøtte er aftalens ordlyd da heller ikke til at tage fejl af.

Det hedder sig nemlig, at landene forpligter sig til at “eliminere alle former for diskrimination.” Et af midlerne til at indfri målet kan være at “standse tildelingen af offentlig finansiering eller materiel støtte til medier, der systematisk fremmer intolerance, fremmedhad, racisme og andre former for diskrimination af migranter.” 

Og selvom den begrænsning af offentlig støtte til stærkt indvandrerkritiske medier altså ikke er noget de deltagende lande skal følge, så ligger den fint i tråd med aftalens politiske hensigter, mener Søren Sandfeld Jakobsen.

”Jeg kan godt se, hvad man vil med den sætning (i erklæringen, red.), om at man skal stoppe fordelingen af offentlige midler til medier, der systematisk promoverer intolerance, fremmedhad og racisme. Man kan jo ikke med den ene hånd gå ind i et samarbejde som skal løse migrantproblemerne, og så med den anden hånd give statsstøtte til medier og andre som opildner til had eller modstand mod migranter,” siger han. 

Artiklen fortsætter under billedet

Regeringen vil ikke fortælle om konsekvenser

TjekDet spurgte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og kulturminister Mette Bock - da mediestøtte hører under Kulturministeriet - hvordan regeringen konkret har tænkt sig at efterleve de forskellige forpligtelser i FN-aftalen. Skal migranter eksempelvis have lov til at tage sociale ydelser med hjem? Skal migranter have lov til at arbejde? Og vil regeringen fjerne støtten til medier, der skriver kritisk om indvandrere? Men det kan vi ikke få svar på.

Inger Støjberg skriver i en mail til TjekDet, at “regeringen ikke vurderer, at en dansk vedtagelse af aftalen vil medføre nye forpligtelser for Danmark. Ministeriet har ikke yderligere at tilføje.” 

Et lignende svar får vi fra Kulturministeriet.

”Regeringen har ikke planer om at ændre den danske mediestøttelov som følge af FN-kompakten,” skriver Kulturministeriet til TjekDet i en mail.

Til gengæld kunne man under Folketingets spørgetime tirsdag i denne uge høre landets statsminister forholde sig til FN-aftalen. Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, spurgte nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til regeringens plan om at tilslutte sig aftalen. I sit svar (20:08 minutter inde i videoen) lagde Lars Løkke Rasmussen især vægt på, at debatten om FN-aftalen på de sociale medier har været præget af misinformation. Efter hans opfattelse forpligter FN-aftalen ikke Danmark til at tage imod én eneste hverken legal eller illegal indvandrer.

Men samtidig medgiver statsministeren, at aftalen ikke er helt så klart formuleret, som han kunne ønske sig. 

”Jeg kunne ikke drømme om at lokke Danmark ind i et projekt, som svækker vores muligheder for at føre den politik, vi har. Der skabes ingen forpligtelse her til at åbne op for mere migration. Men teksten kunne have været klarere i sin sondring mellem illegale immigranter og legale immigranter,” sagde Lars Løkke Rasmussen. 

Derfor forsøger han i øjeblikket at samle opbakning fra en kreds af EU-lande til en såkaldt ’stemmeforklaring’. Det er et slags forbehold, som præciserer, hvordan landene tolker aftalen – og det er dermed den tolkning, der ligger til grund for landenes tiltrædelse af aftalen.

Landene tiltræder FN-aftalen den 10. - 11. december i Marrakesh i Marokko. 

LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring

LÆS OGSÅ: Gemmer 'sandheden om indvandringen' sig i tre europæiske aftaler?

LÆS OGSÅ: Hvor mange muslimer er der i Danmark?

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’