Protester mod kager på kontoret har rod i uholdbar undersøgelse

41 procent af danskerne ude på arbejdspladserne ser gerne, at der bliver serveret færre kager på jobbet.

Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse, som har fået omtale i B.T. i en artikel med overskriften "Kage på jobbet gør dig fed".

Bag undersøgelsen står den kendte træningsfysiolog Henrik Duer, som også er vært på TV3-programmet 'Ekstremt fed – et år til at redde livet'. Desuden sælger han fra sin hjemmeside kost- og træningsplaner, hvor han stiller dig i udsigt, at du for blot 225 kroner kan blive "sund, slank og stærk på 12 uger."

Ifølge B.T. når Henrik Duers undersøgelse også frem til, at hele 34 procent af os får tilbudt kage på jobbet hele tre gange om ugen, hvis ikke flere. Og fysiologen giver i den anledning et godt råd til arbejdspladsernes mange kagebagere:

“Man skal begrænse det (kageindtaget, red.) og gøre det mindre tilgængeligt ved for eksempel at sætte det i et hjørnekontor eller et andet sted,” siger han ifølge B.T.

Dagen efter, artiklen udkom, bringer P4 København samme historie. Tirsdag morgen kunne lytterne nemlig høre i radioen, at “den er helt gal med kagereglementerne rundt på de danske arbejdspladser”, siger P4-værten med afsæt i B.T.s artikel.

Men undersøgelsen er slet ikke rustet til at konkludere, hvor mange ude på de danske arbejdspladser som gerne ser, der blev serveret færre kager. Undersøgelsen når heller ikke frem til, at kage på jobbet gør folk fede, hvilket ellers har fundet vej til B.T.s overskrift. Det siger to forskere med indgående kendskab til kvantitativ metode.

“Eksemplet viser fint – eller måske trist – hvordan man kan få noget letkøbt omtale i et medie,” siger Kresten Roland Johansen, adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Slankeivrige svarpersoner

Undersøgelsen har Henrik Duer foretaget med et spørgeskema på nettet, hvor enhver har kunnet klikke ind og besvare spørgsmålene. Ved hjælp af opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn har træningsfysiologen opfordret sine følgere til at besvare skemaet.

Efter at spørgeskemaet havde ligget online i en uges tid og havde opnået svar fra 6.020 personer, undersøgte Henrik Duer, hvor mange der havde svaret hvad. Og det er de resultater, der har fundet vej til B.T.

Men når svarene er samlet ind på den måde, kan man slet ikke vide, om undersøgelsen tegner et generelt billede af danske arbejdspladser.

“Det er ganske vist mange svarpersoner, men vi ved derudover ikke noget om, hvem de er. De er formentlig alle interesserede i vægttab og har måske allerede tabt sig en del (eftersom de følger med i, hvad Henrik Duer lægger på sociale medier, red.). Så netop denne gruppe ønsker med al sandsynlighed mindre kage på jobbet,” siger Kresten Roland Johansen:

Artiklen fortsætter under billedet

Kresten Roland Johansen, adjunkt på DMJX og ekspert i kvantitativ metode. (Foto: Celina Kimmie Dahl/DMJX)

“Svarpersonerne er ikke repræsentative for danskere generelt. Det er ikke en generaliserbar undersøgelse.”

Den samme kritik lyder fra Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og undersøger mediers brug af statistik.

“Man må gå ud fra, at dem, der følger Henrik Duer eller på anden måde er en del af hans netværk, har en interesse i at tabe sig eller aktivt forsøger på det. Derfor kan man ikke sige noget generelt omkring kage på jobbet,” siger han.

Overskrift uden belæg

De to forskere tilføjer, at undersøgelsen heller ikke leverer belæg for overskriften på B.T.s artikel. Den lyder: "Kage på jobbet gør dig fed".

Kresten Roland Johansen peger på, at kun ét spørgsmål i Henrik Duers skema delvist handler om at lægge sig ud på jobbet: “Gør tilbuddet af kage, slik, chokolade, weinerbrød, sodavand eller lignende på jobbet det sværere for dig at holde vægten?” bliver svarpersonerne spurgt.

Artiklen fortsætter under billedet

Med en kanelsnegl i hånden opfordrer Henrik Duer sine instagramfølgere til at besvare spørgeskemaet. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor tit danskerne bliver tilbudt kage på jobbet. Men undersøgelsen er ikke meget værd, siger eksperter. (Foto: Henrik Duers instagramprofil)

“Men hvad svarer folk? Det hører vi ikke noget om i artiklen. Og selv hvis de svarer ja, så er det jo ikke et ret stærkt belæg. Det er jo bare folks løse vurderinger,” siger Kresten Roland Johansen.

Derudover har Henrik Duer spurgt sin omgangskreds på nettet til mange andre søde sager end lige kager. Alligevel er det kun kager, B.T. omtaler.

Svarpersonerne i undersøgelsen kunne være utilfredse med omfanget af lakridser eller Squash-sodavand på arbejdspladsen, men glade for kage. Alligevel bliver et ja til svarene tolket som en protest mod kager på jobbet.

Nu engang et tabloidmedie

I spørgeskemaet står, at formålet med undersøgelsen er “at finde ud af, hvor tit der bliver tilbudt kage på jobbet”. Det kan man ifølge eksperterne ikke nå et svar på ved blot at lægge et spørgeskema ud på sociale medier. Her er Henrik Duer dog uenig:

“Der er 6.500 mennesker, der har svaret (B.T. skriver 6020, red.). Det er ikke sandsynligt, at det kun er fra én virksomhed. Det er heller ikke fra to virksomheder eller tre. Vi er oppe i rigtig mange virksomheder,” siger han.

Har du den fjerneste anelse om, hvor mange virksomheder der er repræsenteret i din undersøgelse?

"Nej."

Hvordan kan du så vide, hvor tit der bliver tilbudt kage på jobbet i Danmark?

“Jeg har lavet en temperaturmåling på området, og jeg synes, at med det meget høje antal respondenter fordelt på mange virksomheder får vi et fint indblik i, hvor meget kage der bliver tilbudt på jobbet."

Ariklen fortsætter under billedet

Træningsfysiologen Henrik Duer har sat sig til rette for at chatte med brugerne på bt.dk. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Selv om eksperterne påpeger, at kageundersøgelsen ikke kan sige noget generelt om kage på jobbet, mener B.T., at Henrik Duers undersøgelse giver "en glimrende temperaturmåling af, hvordan det står til ude på arbejdspladserne med hensyn til udbuddet af kage, slik med videre", skriver B.T. i en mail. 

"Ærgerligt svar"

Men hverken Kresten Roland Johansen eller Erik Gahner Larsen, der begge har læst B.T.s svar igennem, er imponerede.

"Det er ikke et godt modsvar. Det lader til, at B.T. slet ikke forstår kritikken. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, og det siger ingenting om noget, at over 6.000 har svaret på spørgeskemaet. Bare fordi en undersøgelse har mange respondenter, så betyder det ikke, at man har et repræsentativt billede af folks holdninger til kager på jobbet," siger Erik Gahner Larsen og fortsætter:

"Det lader ikke til, at B.T. har researchet på, hvor god undersøgelsen er. De har fået den tilsendt og taget kvaliteten for givet, fordi ham, der har foretaget undersøgelsen, har sagt, at den altså er god – uden at foretage nogen kildekritik eller kritisk læsning af undersøgelsen."

Han tilføjer, at kageundersøgelsens kvalitet svarer til, at man spørger nogle af Venstres kernevælgere og deres facebookvenner, hvad de mon mener om Mette Frederiksens (S) nye regering. Og vel at mærke lader deres svar være udtryk for, hvad danskerne generelt synes om den nye socialdemokratiske regering.

Artiklen fortsætter under billedet

Erik Gahner Larsen forsker blandt andet i mediernes brug af statistik og underviser i politik ved det britiske universitet University of Kent. (Foto: University of Kent)

Kresten Roland Johansen undrer sig over, at B.T. bruger krudt på at forsvare en åbenlyst mangelfuld undersøgelse.

"Det er et ærgerligt svar. Det var bedre, hvis B.T. så indad og erkendte, at det er en meget tynd undersøgelse. B.T. skriver i svaret, at de blot vil give læserne et frikvarter, og det er der ikke noget galt med. Men det måtte da godt være et frikvarter, der er baseret på noget, der er faktuelt rigtigt," siger Kresten Roland Johansen.

Han afviser desuden, at Henrik Duers spørgeskemaundersøgelse er af samme metodiske kvalitet som Den Nationale Sundhedprofil.

"Det er en dårlig sammenligning at referere til Den Nationale Sundhedsprofil, for den undersøgelse gør alt det, som en stor, grundig undersøgelse bør gøre. Det viser meget godt forskellen på at lave en grundig og seriøs undersøgelse af et emne og på Henrik Duers undersøgelse," siger han.

Han peger på, at Den Nationale Sundhedsprofil netop er national, da den ikke nøjes med at undersøge Henrik Duers netværk på sociale medier. I stedet beskæftiger Den Nationale Sundhedsprofil sig med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 

B.T. har ikke reageret på TjekDets henvendelse om eksperternes kritik af B.T.s svar.

Avisen har i artiklen føjet, at Henrik Duers undersøgelse også handler om slik og chokolade og ikke kun om kage.