BLOG: Var en afsavet finger fake news eller bare dårlig journalistik?

En fransk historie om en afsavet finger har fyldt meget i den danske debat om falske nyheder. Men hvad skete der egentlig, da to unge jøder blev overfaldet af en gruppe nordafrikanske mænd i en forstad til Paris? Og hvad kan historien lære os om nyhedsformidling og om forholdet mellem etablerede og nye, ”alternative” medier?

Herhjemme brød debatten løs midt i marts, kort efter lanceringen af et nyt indvandringskritisk site, 24NYT, som fik følgende ord med på vejen fra mediekommentator Jan Birkemose: ”Fake news-medie åbnet i Danmark”.

Jan Birkemose byggede i høj grad sin argumentation på kritik af en artikel, hvor 24NYT oplyste, at en nordafrikansk mand havde savet en jødes finger af på åben gade i Bondy uden for Paris. Den eneste kilde, som blev oplyst i 24NYT’s historie, var en artikel fra Independent, som imidlertid ikke bekræftede oplysningen om den afsavede finger. Her stod alene, at en gerningsmand havde angrebet to jøder med en nedstryger, og at et offer var blevet såret under det håndgemæng, som fulgte.

Stifter og chefredaktør for 24NYT, Jeppe Juhl, forsvarede to dage senere historien ved at slå fast, at den var ”fuldstændig sand” og tilmed bragt i flere ”store medier”. Jeppe Juhl linkede derpå til disse artikler fra CNN og Jerusalem Post, som begge ganske rigtigt også omtaler en afsavet finger.

Hvem havde ret?

Overfaldet skete den 21. februar ved 21-tiden, da to jødiske brødre blev hevet ud af deres bil og udsat for et meget voldeligt overfald. Ifølge deres egen forklaring til en fransk nyhedskanal bar de begge kippa, og deres angrebsmand af ”nordafrikansk udseende” kaldte dem ”beskidte jøder” og andre antisemitiske skældsord, mens han slog løs og forsøgte at skade dem med en metalsav. Inden andre mennesker fik standset overfaldet, havde den yngste af brødrene pådraget sig et dybt skår i højre hånd, så han senere måtte syes med tre sting.

De to brødres far, Arnaud Azoulai, har også flere gange slået fast i franske medier, for eksempel her, at han er chokeret og vred over det, han opfatter som et antisemitisk overfald – men at ingen finger blev ”skåret af”.

Den fejlagtige oplysning om fingeren kan spores tilbage til en pressemeddelelse udsendt den 23. februar fra en fransk forening mod antisemitisme, BNVCA – Det nationale kontor til overvågning af antisemitisk vold. BNVCA er stiftet af en nu pensioneret fransk (og jødisk) kriminalkommissær, Sammy Ghozlan, som kæmper for at sikre juridisk bistand og synlighed til ofre for antisemitisk vold i Frankrig.

Sammy Ghozlan og hans forening er ofte de første til at rapportere om overfald på jøder i Frankrig, og det var også tilfældet her. BNVCA’s pressemeddelelse udgik den 23. februar kl. 15:09 til en lang række medier i især Frankrig og Israel.

Nøglesætningen (fremhævet) er følgende:

”En af angrebsmændene var bevæbnet med en håndsav, med hvilken han skar en finger af en af de unge ofre”.

Der gik ikke mange minutter fra Sammy Ghozlans pressemeddelelse var modtaget, før de første nyhedshistorier blev bragt; typisk alene med BNVCA som kilde. Det gælder for eksempel denne nyhed udsendt fra nyhedsbureauet Jewish Telegraphic Agency (JTA) i New York. De fleste store medier i Israel abonnerer på JTA, det samme gør jødiske medier i mange andre lande, og derfor fik nyhedsbureauets hurtige oversættelse af den fejlagtige pressemeddelelse stor udbredelse.

Tidligt om morgenen den 24. februar var det for eksempel Haaretz, Israels fremmeste venstreorienterede avis, som bragte JTAs telegram uden ændringer og med en dramatisk overskrift om, at en jødisk mand havde fået savet fingeren af i en forstad til Paris.

Senere samme dag bragte også CNN historien om den afsavede finger. Her blev den skrevet af CNN’s korrespondent i Paris, Melissa Bell, men igen alene med pressemeddelelsen fra BNVCA som kilde.

Formulering var nok ikke helt retvisende

Jeg talte forleden med BNVCA’s grundlægger, Sammy Ghozlan, som erkendte, at hans sætning om fingeren var ”dårligt formuleret”.

”Der blev skåret dybt i fingeren, men den blev ikke skåret af. Det har jeg også forklaret, når jeg er blevet interviewet,” sagde Sammy Ghozlan den 26. maj og lovede at udsende en præcisering i løbet af nogle dage.

Sammy Ghozlan har ligesom mange andre franske jøder en opfattelse af, at franske medier ikke har nok fokus på antisemitisk vold i Frankrig. Det kan der bestemt være noget om. Senest har franske medier været påfaldende uvillige til at gå ind i en historie om en jødisk kvinde, der blev slået ihjel, da en nabo trængte ind i hendes hjem og smed hende ud af hendes vindue. Undervejs i et flere timer langt overfald kunne vidner høre gerningsmanden fremsige Koran-stykker og råbe på arabisk, at Allah er stor.

Hvor Sammy Ghozlans BNVCA nogle gange kritiseres for at overdrive tingene, beskyldes Frankrigs store jødiske paraplyorganisation, Crif, for at reagere for svagt, når jøder angribes. I forbindelse med overfaldet på de to brøde i februar, var det dog Crif, som ramte historien mest præcist. Organisationen gik også ud og advarede mod ”alarmerende” og ”upræcise” oplysninger på nettet om sagen:

Agression antisémite à #Bondy : une enquête est en cours.
Attention aux informations alarmantes et inexactes propagées sur les réseaux.

— CRIF (@Le_CRIF) 24. februar 2017

Mønsteret i dækningen af overfaldet i Bondy har været klart: Større franske medier har foretaget selvstændig research og bragt afbalancerede versioner af historien, mens historien om den afsavede finger har fået lov til at vandre uhindret igennem store dele af den israelske presse, den engelsksprogede presse og på digitale medier med speciale i indvandringskritik. Således også på Jeppe Juhls site, 24NYT.

Det er oplagt, at en form for confirmation bias kan være på spil, når et indvandringskritisk site som 24NYT bringer historien om den afsavede finger. For et medie, som entydigt fokuserer på problemer forbundet med indvandring, passer overfaldet fint ind i et mønster af religiøst motiveret vold. Så fint, at man kan miste motivationen til at udføre et ordentligt faktatjek på historien.

Da 24NYT’s historie blev kritiseret, reagerede chefredaktør Jeppe Juhl med et minimalistisk forsvar for den falske oplysning. Frem for at researche ind til kernen af, hvad der faktisk skete under overfaldet på de to jøder, nøjedes Jeppe Juhl med at linke til to historier, som støtter hans version.

Han kunne lige så godt have henvist til de mange andre artikler, der slog fast, at ingen finger blev skåret af. Dermed gjorde Jeppe Juhl i mine øjne ikke en stor indsats for at leve op til sit eget redaktionelle løfte om at rette fejl:

”På 24NYT vil vi med tiden utvivlsomt begå fejl. Det sker i alle medier. Og når der er fejl, har vi både pligt til og interesse i at rette dem. Det giver næsten sig selv, hvis man vil tages seriøst som nyhedsmedie,” som Jeppe Juhl skrev i forsvar for den afsavede finger.

Da jeg i forbindelse med publiceringen af dette blogindlæg, kontaktede Jeppe Juhl, indrømmede han, at oplysningen om en afskåret finger var forkert.

”Det har vi lige fundet ud af, men det gør jo ikke vores historie til en forfærdelig løgnehistorie eller til fake news. Det var en banal citathistorie, og der var rent faktisk nogen, som forsøgte at skære fingeren af en jøde. Det lykkedes dem bare ikke helt,” sagde Jeppe Juhl.

Hvorfor har 24NYT så ikke bragt en rettelse?

”Det skulle vi måske også have gjort,” svarede Jeppe Juhl.

Når det gælder disciplin med fejlrettelser, står Jeppe Juhl ikke alene. Jeg har også været i kontakt med CNN’s Paris-korrespondent, Melissa Bell, som takkede for opdateringen om historien – men afviste at bringe en rettelse, fordi hun kun havde citeret BNVCA for oplysningen.

”Vi henviste netop til BNVCA, fordi vi ikke selv i stand til at bekræfte oplysningen,” skrev Melissa Bell i et svar.

Det jødiske nyhedsbureau JTA har heller ikke rettet deres historie og ikke besvaret mine henvendelser.

Etablerede medier begår klassiske fejl

Nye ideologiske medier som 24NYT dyrker en fortælling om, at ”mainstream-medierne” (MSM, som man i de kredse gerne forkorter dem) ligger under for en politisk motiveret uvilje til at rapportere om de virkelige problemer forbundet med islam og indvandring i Europa. Ifølge den fortælling bruger MSM ”fake news” som et prædikat til at slå ned på nye medier, som fortæller en ilde hørt sandhed.

Den opdeling synes jeg ikke, at seriøse medier skal lade sig fange ind i. I stedet bør de blot holde fast i krav om dokumentation, balance og fairness. Seriøse medier må ved eksemplets magt vise, at tilstræbt objektivitet er en overlegen metode – og at ærlighed og en vilje til at indrømme egne fejl også hører til ordentlig journalistik.

Før store medier bruger ”fake news”-stemplet mod andre, skal de også vedkende sig, at de selv begår fejl, som det skete med historien om den afsavede finger i Bondy. Her var etablerede og nye medier lige gode om at begå tre klassiske journalistiske fejl:

• Den første nyhed blev skrevet alt for hurtigt efter alt for lidt research. En dramatisk énkildehistorie blev ukritisk bragt videre.

• Man forsømte at vende tilbage til historien, efter at det indledende tidspres ikke længere kunne bruges som undskyldning. Man fyrede blot en enkelt version af sted og gik hastigt videre til næste emne.

• Der blev udvist en udtalt modvilje til at rette fejl.

Debatten om fake news fokuserer ofte på de mest ekstreme fabrikationer, men de er trods alt til at spotte og gøre noget ved, og for mig er den slags falske nyheder kun toppen af isbjerget i forhold til en dybere tillidskrise mellem medier og deres brugere.

Derfor håber jeg, at opmærksomheden på fake news også kan bruges til at føre en samtale om, hvordan vi højner kvaliteten i alle dele af den journalistiske produktion.

Vi skal gøre forskellen på rigtige og falske nyheder så evident, at folk ikke kan være i tvivl.

OPDATERING (30. maj 2017 - 22:00): 24NYT har efter publicering af dette blogindlæg ændret sin historie om overfaldet på de to franske jøder, så der ikke længere er tale om, at en finger blev skåret af.