Hvordan styrker vi de trygge fællesskaber, skoleglæden og lysten til at lære?
Nye undersøgelser fra Tænketanken Mandag Morgen og Børns Vilkår viser, at venner, fællesskab og gode relationer til både klassekammerater og lærere er noget af det allervigtigste for at have lyst til at gå i skole.
Kom forbi, når Tænketanken Mandag Morgen og Børns Vilkår byder på en inspirerende morgenkaffe, hvor vi sammen dykker ned i resultaterne af de nyeste undersøgelser og diskuterer konkrete løsninger. Du får mulighed for at hente ny viden og inspiration med hjem, som du kan implementere i dit arbejde – alt imens du netværker med andre engagerede fagfolk. Sammen med børn og unge, eksperter og fagpersoner starter vi samtalen om, hvordan vi sikrer et godt skoleliv for alle børn.
Hvornår: Onsdag d. 23. oktober kl. 8.00-9.00
Hvor: Altingets konferencesal, Ny Kongensgade 9, København
Det er også muligt at deltage online via livestream (kræver også tilmelding). Tilmeld dig her.
Arrangementet er gratis.