En opskrift på succesfuld lokal vækst
Nogle lokalområder har allerede fundet vejen til vækst, lokale arbejdspladser og flere indbyggere i kommunen. Ny model samler de gode erfaringer og giver en opskrift på de succesfulde regionale tiltag.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørKalundborg er et godt eksempel.
Denne kommune på den sjællandske vestkyst er på mange måder en illustrativ case, som borgmestre i andre dele af landet kan lade sig inspirere af for at skabe fremgang for deres kommuner de kommende år.
For godt ti år siden var Kalundborg ikke ligefrem et eksempel til efterfølgelse. Efter finanskrisen forsvandt der både flere private og offentlige job her end i landet som helhed. I januar 2012 lukkede de sidste afdelinger på byens sygehus.