Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet
POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet.
- 883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik
- Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet
- Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte
- Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død
- Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørDa Henrik Dam Kristensen (S) første gang blev valgt til Folketinget tilbage i 1990, kunne han og de andre kandidater i kredsen samle op til 300 mennesker til politiske debatter i forsamlingshusene. I dag møder der måske kun 20 op.
Med det blik tilbage sætter Henrik Dam Kristensen diskussionen om borgerforslagene i relief.
”Jeg har været medlem af Folketinget i 30 år, og den måde, vi bedriver demokrati på, har forandret sig. Dengang fik jeg også både 20 og 30 breve om ugen. I dag får jeg nærmest ingen breve, men har til gengæld mere end 8.000 følgere på Facebook,” siger han.
