Pension er for vigtig til valgflæsk
Socialdemokratiet leger med ilden ved at sætte pensionsalderen til debat uden løsning eller køreplan. Det mener Pensionskommissionens formand, Jørn Neergaard, som efterlyser en samlet pensionspolitik forankret i en permanent trepart. Og så er der en blind vinkel, som bekymrer ham voldsomt.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalistDet er en farlig diskussion, Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har åbnet med meldingen om et fremtidigt opgør med den stigende pensionsalder.
Det mener Jørn Neergaard, der var formand for Pensionskommissionen, som tilbage i 2022 præsenterede deres anbefalinger til en fremtidig indeksering af pensionsalderen.
At debatten bliver rejst, overrasker ikke den tidligere beskæftigelsesminister og DA-direktør. Det måtte selvfølgelig komme oven på Pensionskommissionens afrapportering. Men måden, det foregår på, er ikke, som han havde håbet.
- Født 11. februar 1949 i Nørre Vedby på Falster
- Formand for Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning 2020-2022
- Bestyrelsesformand for Metroselskabet siden 2017
- Medlem af Venstre. Siden 2021 intern revisor og medlem af hovedbestyrelsen
- Beskæftigelsesminister for Venstre i VLAK-regeringen 2015-2016
- Administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening 1996-2015
- Administrerende direktør for Djøf 1982-1996
- Fuldmægtig i Miljøministeriet 1977-1982
- Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1975
- Arbejdede som ung i landbruget og som murerarbejdsmand