Giv ledige et budget på 50.000 kr., som de selv kan råde over, til f.eks. at tage kørekort, komme på kursus eller få rettet tænder, og spørg mere ind til deres drømme.

Denne simple opskrift har vist gode resultater i Aarhus og skal nu prøves af på 100 af samfundets mest udsatte borgere i flere andre af landets kommuner. Bliver eksperimentet også en succes her, kan perspektiverne være enorme.

Foreløbig har Aarhus – som den formentlig første kommune i verden – gået denne nye vej med stor succes, både menneskeligt og økonomisk. Her har hver tredje langtidsledige kontanthjælpsmodtager fået arbejde, efter at kommunens sagsbehandlere har taget opskriften i brug.

Til sammenligning er det kun 14 pct. af de langtidsledige på landsplan, der er kommet i arbejde i samme periode.

Samtidig har kommunen sparet penge, fortæller Kristian Würtz (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

”Når man har været ledig i en længere periode, kan man få en forestilling om, at man ikke har noget særligt at byde på, og at det hele handler om at leve op til nogle regler. Projektet har vist, at der gemmer sig ganske betydelige ressourcer hos mennesker, der har været ledige længe,” siger Kristian Würtz.

Sagsbehandlerne i Aarhus har droslet ned på de traditionelle samtaler om ret og pligt. I stedet spurgte man ind til de lediges drømme. Sagsbehandlerne hjalp dem derefter med at identificere de små konkrete skridt, der skulle til for at føre drømmene ud i livet.

Samtidig har de ledige haft mulighed for at råde over et budget på 50.000 kr. Pengene måtte ikke klattes væk. De skulle bruges på noget, som kunne øge deres chancer for komme i arbejde. Beskæftigelsesministeriet har tidligere beregnet, at kommune og stat sparer 200.000 kroner om året, hver gang en kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde.

Det kan altså hurtigt blive en overskudsforretning for det offentlige, hvis denne alternative tilgang får flere i job end ellers.

Kurser, computere, busbilletter og kørekort

Forsøget i Aarhus er netop afsluttet og evalueret, men ideen lever videre i et nyt forsøg med endnu vanskeligere målgrupper. 100 socialt udsatte i andre kommuner, som Halsnæs, Lejre og Kolding, er med i det nye forsøg, der skal hæve livskvaliteten og selvforsørgelsen hos nogle af dem, det er allersværest for det sociale system at hjælpe. Også Aarhus deltager i dette nye forsøg.

De 100 forsøgspersoner kommer fra vidt forskellige grupper.

I Halsnæs er det borgere, der både har en psykisk sygdom eller er psykisk sårbare og har et misbrug; i Kolding er det aktivitets- eller uddannelsesparate unge samt unge i ressourceforløb; og i Lejre er det udsatte familier, hjemløse og borgere, der modtager støtte i deres eget hjem.

Det er altså borgere, der ikke bare er ledige men også tumler med andre problemer. De har ofte hængt fast i systemet i længere tid, fortæller chefkonsulent i Halsnæs Kommune, Lise Møller Jensen.

”Hvis man har været i systemet i mange år, kan man have glemt at drømme. Derfor er det vigtigt, at vi sammen kan finde frem til borgernes håb og drømme,” siger Lise Møller Jensen.

Forsøget i Aarhus med de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere viste, at borgerne først og fremmest brugte pengene på kurser, computere, transport og kørekort. Og overraskende nok brugte de ikke rub og stub. I gennemsnit trak borgerne lidt mere end 42.000 kr. på deres ’borgerkonto’, selv om de altså kunne have brugt op til 50.000 kr. Se figur 1.

De meget foreløbige erfaringer med det nye forsøg tyder på, at heller ikke deltagerne i det nye forsøg kaster om sig med pengene. Men der kan være stor forskel på behovet.

For den hjemløse eller for en borger med psykiske problemer kan det være noget helt andet end kurser, der kan hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet igen.

”Borgernes drømme handler ofte om meget basale ting. Når deres drøm for eksempel er at få bedre kontakt til familien igen, betyder det rigtig meget, at de kan invitere familien hjem til en præsentabel lejlighed,” fortæller chefkonsulent Lise Møller Jensen fra Halsnæs på Nordsjælland.

Derfor bruger nogle f.eks. en del af deres penge til at få sat skik på lejligheden.

Uden drøm – ingen penge

For de 100 forsøgspersoner handler det først og fremmest om at beskrive deres egne drømme og forhåbninger og så bruge pengene på deres personlige borgerbudget til at realisere dem.

På den måde bryder forsøget med den tilgang af ’ret og pligt’, som ledige og socialt udsatte ellers ofte bliver mødt med, når de henvender sig på et jobcenter eller en anden del af den kommunale forvaltning.

I Halsnæs er deltagerne screenet i et indledende interview, før de har fået lov til at deltage i projektet.

”Vi har valgt at arbejde med borgere, som vi ikke kan hjælpe godt nok med de nuværende indsatser. Det kan være, fordi de falder mellem to stole, eller fordi de traditionelle indsatser ikke er tilstrækkelige,” siger Lise Møller Jensen fra Halsnæs og tilføjer:

”Vi skal have afklaret, om borgeren har en drøm, og hvilke skridt han eller hun vil tage for at komme derhen.”

Når man først er i projektet, får deltagerne i Halsnæs Kommune adgang til ca. dobbelt så mange timers støtte og samtaler som normalt.

Borgerens drømme – ikke sagsbehandlerens

Lejre lægger særlig vægt på, hvordan sagsbehandler, den tilknyttede støtteperson og borgeren møder hinanden og taler sammen.

”Borgernes fortællinger om sig selv kan bygge på en række dårlige oplevelser. Nu gælder det om at løsne op og se på, om der er andre ting i borgerens liv, der fortjener opmærksomhed,” siger teamleder Henrik Andersen, center for Job og Social i Lejre Kommune.

I det forløb skifter sagsbehandleren rolle. Han eller hun har ikke ansvaret for tolkning af enkelte bestemmelser i f.eks. serviceloven eller lov om aktiv beskæftigelse men kan koncentrere sig om lige netop hver enkelt borgers helt personlige behov og ønsker.

Med forsøgsloven i hånden er der skabt lovhjemmel til at gå nye veje i samtalerne med borgerne, hvilket man ellers ikke har kunnet.

”Det er meget vigtigt, at det er borgerens egne drømme og ikke sagsbehandlerens, de pårørendes eller den tilknyttede støttes tolkning af borgerens drømme, der kommer frem. Det kan være en vanskelig balancegang, for borgerne kan måske have svært ved at svare helt klart på, hvor de gerne vil være henne om tre år,” siger han.

Selv om samtalerne ofte begynder med budgettet på 50.000 kr., fortsætter de meget hurtigt med, hvor borgeren gerne vil bevæge sig hen. For en hjemløs borger, som er en af Lejre Kommunes tre målgrupper for projektet, kunne det f.eks. være egen bolig. Men selv om det lyder som en meget enkel drøm, kan den være svær at realisere og holde fast i.

”Vi skal finde ud af, hvad det er for et problem borgeren skal have løst for at kunne realisere sine drømme. Og her peger pilen meget ofte ind mod dem selv til nogle problemstillinger, der kan være svære,” siger Henrik Andersen.

Styr på livet

Hvor målet i det netop afsluttede Aarhus-forsøg med de langtidsledige var at bringe disse i job eller hjælpe dem til at starte for sig selv, er målene med de 100 borgere i de øvrige kommuners projekt anderledes.

Der er tale om grupper af borgere, hvor flere problemstillinger tilsammen trækker ned.

Kolding Kommunes mål for aktivitets- eller uddannelsesparate unge og de unge, der er i et ressourceforløb, handler om øget oplevelse af livskvalitet, selvbestemmelse, tillid til systemet og tro på at kunne skabe forandring for sig selv.

”Hvis den unge oplever øget livskvalitet eller rykker på de andre parametre, er det vores erfaring, at det flytter ham eller hende tættere på en uddannelse eller et job,” siger projektleder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Kolding Kommune, Anna Frimodt Thoms.

Også for unge kan øget livskvalitet handle om at finde en bolig.

”Hvis en af de unge står uden bolig, fylder det rigtig meget. Hvis vi finder en bolig og får ro på den situation, kan vi begynde at snakke fremtidsønsker og have opmærksomheden på det,” siger hun.

Når det ikke handler om bolig, efterspørger de unge bl.a. relevante kurser eller måske et kørekort.

”Jeg blev overrasket over, hvor mange af de unge der var meget målrettede i deres ønsker. For dem handler det virkelig om at komme tættere på et job eller en uddannelse,” siger hun. 

Særlovgivning tillader borgerbudgetter – indtil videre

Forsøget med de borgerstyrede budgetter i Halsnæs, Kolding, Lejre og Aarhus finansieres med 10 millioner kr. fra satspuljemidlerne. Den ene halvdel bruges på de borgerstyrede budgetter, den anden på en markant opnormering af tid til sagsbehandleren.

Det er nemlig et krav, at deltagerne skal indgå i et særligt støtteforløb sammen med en sagsbehandler eller pædagog fra kommunen. Se figur 2.

Forsøget blev sat i gang i begyndelsen af året og afsluttes med en evaluering i slutningen af 2019.

Projektet bygger på en særlovgivning, som gør det muligt, at borgere på kontanthjælp kan råde over et særligt budget. Normalt er det sådan, at man først skal bruge egne midler, før man kan modtage kontanthjælp. Hvis det princip blev håndhævet over for de 100 borgere, skulle de først bruge de 50.000 kr. til at leve for, og så ville forsøget ikke give mening.

I det netop afsluttede projekt med de langtidsledige borgere i Aarhus blev de ekstra midler stillet til rådighed af Velux Fonden, på et sindrigt grundlag så pengene godt nok var til rådighed for borgerne, men ikke på en måde så de kunne sidestilles med egne, personlige midler.

Nu er projektet afsluttet. Selv om projektet har sendt hver tredje deltager fra offentlig forsørgelse til et job eller et virke som selvstændig, kan Aarhus Kommune ikke fortsætte med de borgerstyrede budgetter uden for de områder, den nye særlov tillader.

”Det vil være synd, hvis vi ikke kan videreføre de gode erfaringer fra projektet med de langtidsledige borgere. Måske kan vi igen finde en ekstern part, som kunne gå ind i et nyt forløb. Måske skal vi overbevise politikerne på Christiansborg om at tillade brugen af borgerstyrede budgetter. Det er en skam, hvis formelle barrierer forhindrer nogle ledige i at komme i arbejde,” siger rådmand Kristian Würtz.