Syv år til at redde velfærden, 24.11.14

Politikerne har blot syv år til at redde velfærden. Uanset partifarve står politikerne med den samme udfordring om under et årti: Overskuddet på de offentlige finanser topper i starten af 2020’erneog allerede fra 2025 vil der igen være underskud.

”Det efterlader politikerne med fire muligheder for at få udgifterne til at passe med indtægterne: De kan sætte skatterne op, de kan bede danskerne om at arbejde lidt mere, de kan skære i velfærden eller effektivisere den offentlige sektor,” udtaler Peter Birch Sørensen.

Nytænkning af velfærden kan udløse milliardgevinster, 24.11.14

Der er brug for radikal innovation af velfærden, når dansk økonomi om kort tid går i minus. Fire hovedområder skal effektiviseres, viser Mandag Morgens analyse.

”Hvis bare vi implementerede og brugte den viden, vi allerede har, så ville vi kunne spare milliarder på effektive arbejdsgange og forebyggelse af problemer,” siger Agi Csonka. ”Vi skal være mere ambitiøse og sætte gang i en diskussion af, hvordan vi kan bruge digitaliseringen til at udvikle helt ny velfærd,” siger Pernille Kræmmergaard.

Mere oplysning, mindre breaking news, tak!, 24.11.14

Mediernes kapløb om breaking news har resulteret i en informationsderoute, der har indflydelse på den offentlige debat og borgernes viden om det samfund, de er en del af. Medierne selv forklarer sig med mediebrugernes egen efterspørgsel.

”Vi har et solidt forskningsmæssigt belæg for at sige, at det ikke er efterspørgslen, der driver produktionen af breaking news. Det er i højere grad udbudsdrevet i en intern faglig konkurrence mellem journalister om, hvem der kommer først,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

Danskerne skal arbejde mindre – og præstere mere, 24.11.14

Hvis vi skal opretholde velfærdssamfundet, skal danskerne lægge flere timer på arbejdspladsen. Sådan har det gang på gang lydt og senest i sidste uge konkluderede Boston Consulting Group nogenlunde det samme i en ny rapport. Men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, siger forskere og medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe.

”De 24 pct., som Boston Consulting Group savner, skal hentes inden for de 37 timer. Det er ikke et spørgsmål om at hæve tiden, medarbejderne tilbringer på kontoret, men derimod tiden, hvor de arbejder optimalt – hvor de præsterer,” siger Michael Trolle.

Ældreforsørgerbyrden er aflyst, 30.11.2014

”Den offentlige debat om ældreforsørgerbyrden er fyldt med urealistiske forestillinger og manglende tanke på ændringerne i pensionssystemet. Pensionsalderen vil stige til over 70 år, og dermed er ældrebrøken i 2050 31 pct. – altså ikke alarmerende langt fra de 28 pct., den er i dag. Samtidig giver det danske pensionssystem bl.a. store skatteindtægter fra pensionisterne og betydelige besparelser på pensioner”, skriver Jørgen Goul Andersen i en blog på mm.dk.

Vi skal bruge klimakrisen til at skabe ny vækst, 01.12.14

Mens væksten står i stampe, viser nye rapporter, at Danmarks CO2-aftryk er højere end hidtil antaget. Det kalder på en gentagelse af succesen fra 1970’erne, lyder opfordringen fra Mandag Morgens Velstandsgruppe. De anbefaler 11 konkrete veje til ny grøn vækst.

”Vi skal gå foran, ligesom vi gjorde i 1970’erne. Her satte vi overlæggeren højt, og man peb, for det kostede. Til gengæld fik man virksomheder som Grundfos, Danfoss, Velux, Rockwool og Vestas. I dag ligger over 10 pct. af vores eksportportefølje i energieffektivisering og vedvarende energi. Vi eksporterer enormt meget viden på det her område,” siger Katherine Richardson.

5 metoder der gør stud.ubrugelig til cand.alt, 08.12.14

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens (R) plan om at nedbringe ledigheden ved at skære optaget på såkaldt brødløse studier vil ikke virke, siger eksperterne samstemmende. Mandag Morgen identificerer 5 andre metoder, som allerede har skabt flere job til nyuddannede akademikere.

”Der er behov for at styre optagene på universiteterne mere, end vi gør i dag, for der er blevet optaget rigtig, rigtig mange de seneste fem år,” forklarer Stina Vrang Elias og fortsætter: ”Men der også behov for at gøre noget for at mindske dimittendledigheden.”

Sygehuse i opgør med regnearksøkonomien, 08.12.14

Det skal kunne betale sig at satse på høj kvalitet og tilfredse patienter i sundhedsvæsenet. Sygehuse i alle fem regioner gør i øjeblikket op med års økonomiske belønning af de afdelinger, der udfører flest behandlinger. I stedet udvikler de deres økonomistyring til at fremme flere succesfulde behandlinger.

”Det er ikke sådan, at der pludseligt er kommet en enkelt særligt tillokkende løsning på, hvordan sygehusene skal styres. Det er meget kompliceret, og derfor bør regioner og sygehuse eksperimentere, og det bør de gøre systematisk, så forskere hele tiden følger regionernes arbejde med ny styring,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Silotænkning blokerer for bæredygtige løsninger, 02.02.15

Politikere, økonomer og forskere må anlægge et langt mere helhedsfokuseret syn på de globale miljø- og klimaproblemer. Sammen med 17 førende kolleger fra hele verden har Katherine Richardson netop offentliggjort den seneste opgørelse over menneskehedens nedslidning af naturgrundlaget. På fire ud af ni områder er udviklingen alarmerende.

”Det vil komme bag på mange, at udledning af kvælstof og fosfor er et globalt problem. Men i virkeligheden er situationen fuldstændig parallel til det, der sker med klimaforandringerne. (…) Vi øger mængden af reaktivt kvælstof og fosfor i de globale kredsløb og dermed i funktionen af jorden som helhed,” siger Katherine Richardson.

Design bliver hentet hjem, 31.01.2015

”Google, Facebook og andre af Silicon Valleys giganter har fået øjnene op for, at design er en afgørende strategisk intern kompetence. Det samme har førende offentlige organisationer. Så nu ansætter de designere i massivt omfang,” skriver Christian Bason i en blog på mm.dk.

Ny eksportmodel giver adgang til globale miljømilliarder, 16.02.15

En ny eksportmodel kan hjælpe små cleantech-virksomheder ud på det boomende verdensmarked for klima-, miljø- og energiløsninger. De danske virksomheder har ofte stærke nicheprodukter, men den globale efterspørgsel retter sig i stigende grad mod totalløsninger. En ny konsortiemodel, hvor flere virksomheder går sammen med én stærk partner, kan være med til at kompensere for fraværet af stærke eksportlokomotiver.

”I dag ser vi en uendelig række af udenlandske gæster komme til Danmark for at se de verdensklasseløsninger, vi har. Gæsterne er meget imponerede, men der kommer meget lidt salg ud af de mange besøg. Det skal vi ændre, så vi kan få mere eksport ud af vores viden,” siger Anders Eldrup.

Oprustning til en videnskrig, 02.03.15

Folketinget er i færd med at opruste sin videnskapacitet som modpol til et “politiserende embedsværk”. Forsøget på at komme de mange skandalesager i embedsværket til livs spås ikke mange chancer. Det risikerer blot at antænde en ulige krig på viden mellem et mindre embedsværk i Folketinget og regeringens mastodontiske embedsværk.

”Igennem en lang årrække har vi i Danmark haft et meget centraliseret og konsensusorienteret vidensregime centreret omkring embedsværket og Finansministeriet, som har sat nogle klare begrænsninger for de problemstillinger, der har nået den politiske dagsorden,” siger Ove K. Pedersen.

EU’s energiunion kan give historisk gennembrud for danske løsninger, 02.03.15

EU-Kommissionens ambitiøse udspil om en energiunion er næsten skræddersyet til Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og politiske målsætninger. Energiunionen er et kolossalt spring fremad for EU’s grønne omstilling, og DI forudser nu, at dansk eksport af grøn teknologi vil vokse til det dobbelte.

”Nordsøens olie og gas er ved at løbe ud. Samtidig vil vi i fremtiden få mindre energi fra atomkraft, fordi Tyskland har valgt at udfase den. Så hvis ikke EU-landene gør noget for selv at producere mere energi og at udnytte den bedre, så skal vi importere endnu mere,” siger Anders Eldrup.

Den danske model taber flyvehøjde, 16.03.15

Udenlandske virksomheder er gået til angreb på den danske model og forsøger at underbyde de danske overenskomster. Pressede fagforeninger står i et evigt dilemma mellem færre arbejdspladser og dårlige arbejdsvilkår. Men den kamp, der foregår i flykabiner, gartnerier og på byggepladser, kan give dem ny luft under vingerne.

“Det kan være en øjenåbner med en diskussion af social dumping, hvor fagbevægelsen går på barrikaderne. De unge får øje på, at de ikke kan tage gode arbejdsforhold for givet. Det kan ironisk nok være med til at bevare den danske model,” siger Jørgen Goul Andersen.

Fra produktionsnation til designnation, 30.05.2015

”Der er et spørgsmål, jeg stiller mig selv oftere og oftere: Når Danmark er kendt og misundt verden over som en førende designnation, hvorfor er danske virksomheder så relativt ringe til at bruge vores stærke designkompetencer som konkurrencefordel?,” spørger Christian Bason i en blog på mm.dk

Invester i fremtiden, og drop kortsigtet overbudspolitik, 01.06.2015

Valgkampens velfærdsdebat har indtil videre ramt helt ved siden af de udfordringer, som landets velfærdsledere prioriterer højest. Både rød og blå bloks statsministerkandidat koncentrerer i sig om promiller i stedet for visioner. 900 velfærdsledere efterlyser i en ny meningsmåling helt andre prioriteter. De vil investere i forebyggelse, nytænke velfærden og have større frihed til at løse opgaverne.

”Der lovgives på livet løs. Fokus er på at lave love, der rammer rigtigt på Slotsholmen. Her er det vigtigt at tælle til 90. Men ude på institutionerne handler det ikke om at tælle til 90. Her opleves det ikke altid, at de mange regler understøtter leverancen af undervisning, sundhed og pleje,” siger Lene Holm Pedersen.

Velfærden er det oversete konkurrenceparameter, 22.06.15

Valgkampen blev spildt på en ukonstruktiv debat om velfærd vs. vækst. For velfærd kan sagtens være en forudsætning for vækst. Men det forsømte vi i valgkampen, lyder det fra professor Ove K. Pedersen og tidl. overvismand Torben M. Andersen. Sammen med 23 andre medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe udfordrer de et af de mest fasttømrede økonomiske dogmer ved at påpege, at en effektiv og veludviklet velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne.

”Vi har investeret kollektivt i samfundets infrastruktur i bredeste forstand. Altså ikke blot i veje men også i sundhed, forskning, energiforsyning, en højt uddannet arbejdsstyrke, osv. Derfor er den store offentlige sektor heller ikke i sig selv et problem for vores konkurrenceevne. Den kan såmænd også godt vokse yderligere, i takt med at den nationale indkomst vokser, så længe den har samme stigning i produktiviteten, som den private sektor,” siger Mette Wier.

Supermodel Danmark, 29.06.15

En ny konkurrencemodel skal løse de udfordringer, Danmark konfronteres med i fremtiden, og udfordre de økonomiske dogmer, der har fastlåst samfundsdebatten. Mandag Morgens Velstandsgruppe foreslår i dag en tandhjulsmodel, hvor alle dele er lige vigtige – vuggestuerne er i princippet lige så afgørende som forskningen, når vi opgør Danmarks konkurrenceevne.

”Uden et klart blik for det samspil mellem aktører og institutioner, som skaber ’sammenhængskraft’, risikerer man, at reformiveren fører til indgreb, der ud fra en snæver og kortsigtet økonomisk logik kan forekomme velbegrundede. Men på længere sigt kan uigennemtænkte reformer erodere og underminere den danske konkurrencemodel,” siger Per Kongshøj Madsen.

Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet, 31.08.15

Trods et spirende opsving og et rekordlavt renteniveau har mindre danske virksomheder stadig svært ved at finde kapital til vækst og udvikling. Efter finanskrisen er bankerne blevet mere forsigtige – bl.a. på grund af strammere regulering og lovkrav. Det har efterladt et tomrum på kapitalmarkedet, som ingen af de øvrige aktører har været i stand til at udfylde.

”Den generelle tendens er, at vi bevæger os over mod et kapitalmarked, der minder mere om det amerikanske, hvor bankerne mere er formidlere af lån,” siger Peter Engberg Jensen.

Dong valgte vinderkursen, 19.10.15

Dong valgte rigtigt, da man i 2008 satsede massivt på vindenergi. Det viser Mandag Morgens analyse af de økonomiske problemer, som hersker blandt Europas store energiselskaber. På grund af faldende energipriser og statsstøtte til den grønne omstilling er bl.a. de tyske energigiganter E.ON, EnBW og RWE brændt inde med kæmpeaktiver i fossile kraftværker, der ikke længere er rentable. Et fossilt finanskrak truer og vil uundgåeligt koste både energikunder og skatteydere dyrt.

”Det, der er i gang, er det, man kalder en disruptiv proces. Den er blevet meget kraftigere, end nogen havde ventet. Kombinationen af meget lave elpriser og udbygningen med vedvarende energi – både vind og sol – har tvunget de store, gamle forsyningsselskaber til at tage deres liv op til seriøs overvejelse,” siger Anders Eldrup.

Den store vækstdræver: Virksomheder drukner i offentlige tilbud, 16.11.15

36,5 mia. kr. Så mange penge vil inden ud­gangen af i år være i spil til at forløse danske virksom­heders vækstpotentiale. Alligevel er en af de største udfordringer at skabe flere højvækstvirksomheder, både når det gælder smv’er og startups. Forklaringen er bl.a., at virksomhederne drukner i et uoverskueligt erhvervsfremmesystem.

”Jeg er helt enig i, at der skal sættes mere ind i forhold til vækstvirksomhederne. Her er et stort uudnyttet potentiale,” siger Christian Motzfeldt.

Verdensmål giver lys at styre efter, 23.11.2015

”Man kan kun lede, hvis man har noget at styre efter. Verdensmålene repræsenterer et ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk indslag i en ellers kaotisk verden”, skriver Steen Hildebrandt i en blog på mm.dk.

Silicon Valley og Wall Street sætter turbo på grøn omstilling, 07.12.15

Verden gør netop nu langt større fremskridt i kampen mod den globale opvarmning, end videnskaben og den økonomiske sagkundskab er i stand til at måle. Seneste eksempel er, at USA’s kreative og finansielle kraftcentre i Silicon Valley og Wall Street nu skaber globale alliancer inden for ren energi og teknologi for at sikre deres egne kommercielle interesser.

”Jeg oplever, at de økonomiske beslutningstagere begynder at løbe i flok. Og de løber i retning af vedvarende energi. Denne psykologiske faktor er svær at måle, men jeg mener, at vi befinder os i en disruptiv fase, som vi endnu ikke kender omfanget af,” siger Anders Eldrup.

Bløde vikinger er fremtidens ledere, 04.01.16

De senere år har både erhvervslivet og den akademiske verden i stigende grad fattet interesse for den særlige nordiske ledelsesform; en blød, inddragende og uddelegerende form for ledelse, hvor arbejdsmiljøet er præget af en kort magtdistance, en høj grad af kommunikation og ditto tillid.

”Vi står ledelsesmæssigt stærkt i Norden, fordi vi kan skabe engagement, motivation, rummelighed og sætte medarbejderne fri,” siger Michael Trolle.