Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Man skal ikke opholde sig længe sammen med svine- og mælkebønder, før man konstaterer, at det er et folkefærd med et ret usentimentalt forhold til dyr.

Ikke at de hårdtarbejdende landmænd ikke føler stolthed over at producere præmiesvin og dyrskuevindende malkekøer. Det gør de bestemt.

Men den daglige omgang med de mange svin og kreaturer gør, at landmændene har et praktisk og pragmatisk forhold til dyrene, som står i stærk kontrast til de følelsesladede dyreetiske holdninger, der findes i de hastigt voksende storbybefolkninger.

På den baggrund kan det undre, at dansk landbrug sidder så hårdt fast i det aktuelle fødevareparadigme, hvor svinet og koen er blevet hellige dyr, som det er tilfældet. Men det gør de, svineavlerne og mælkebønderne. Og det kan blive et problem for landbruget og de virksomheder, som betjener det.

Fødevaregiganterne Danish Crown og Arla er som bekendt opstået ud af den danske andelsbevægelse og er således sat i verden for at maksimere indtjeningen for danske svineproducenter og mælkebønder – ikke nødvendigvis for at lave den mest profitable fødevareproduktion.

Med andre ord er Danish Crown og Arla ejet af landmænd, som avler svin og kreaturer, og som forståeligt nok synes, at det eneste, Danish Crown og Arla skal bekymre sig om, er at lave produkter af svin og kreaturer.

Klimaet og forbrugerne banker på

Dette smalle mandat har mange af deres konkurrenter ude i Europa og resten verden ikke. Virksomheder som amerikanske Tysons Foods og franske Danone er aktieselskaber, hvilket giver større smidighed, end den man har i de danske andelsselskaber, hvor topdirektørerne sidder på kød- og mælkeproducenternes nåde.

Som Mandag Morgen har beskrevet i denne uge, investerer disse virksomheder nu i udviklingen af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til kød. Det gør de med et øje på såvel den klimapolitiske situation som på presset fra en voksende gruppe forbrugere, for hvem storindustriel slagtning af dyr er et no-go.

Fravalget af dyrebaserede produkter er en udvikling, vi kun vil se mere til, og et marked i stor vækst. I USA var væksten inden for salget af grønne, vegetabilske ’kødprodukter’ på godt 20 pct. i 2017, mens de traditionelle kødmarkeder kun voksede med lige godt to pct.

Det betyder naturligvis ikke, at vi skal skrotte andelstanken, som ER smuk, og som på mange måder har tjent både dansk landbrug og Danmark som land så godt. Der er absolut ikke nogen grund til at smide den på møddingen og erstatte den med en overgearet aktieselskabskapitalisme, der bestemt har sine bagsider.

Men der er behov for, at man i den kreds af svinebønder og kvægavlere, der ejer Danish Crown og Arla, stiller sig selv og hinanden nogle ret enkle spørgsmål: Hvor vigtigt er det for os at opdrætte dyr? Er det afgørende for, at vi kan drive en økonomisk bæredygtig forretning med de jorde, ejendomme og materiel, vi har i dag?

Eller kan vi begynde at dreje vores forretning, sådan at vi selv producerer mere af det planteprotein, vi fodrer dyrene med? Og viser det sig så ikke på den lange bane, at der er god forretning i også at producere plantebaseret protein til mennesker?

Gentænk kød og mælk

Mens Danmark og dansk landbrug i dag i udpræget grad forbindes med produktion af svin, kvæg og mælk, har det ikke altid været sådan.

Eksplosionen i kød- og mælkeforbruget var et af de velstandsfænomener, der bredte sig i den vestlige verden efter Anden Verdenskrig. Før det spiste man mindre kød og mælk.

Og den store stigning i forbruget af animalske fødevarer er lige præcis et af de fænomener, som helst ikke skal brede sig til de store udviklingsøkonomier, hvis verdenssamfundet vil gøre sig forhåbninger om at stoppe de menneskeskabte klimaforandringer.

Det behøver ikke handle om, at dansk landbrug helt skal droppe at producere kød- og mælkeprodukter. Kød og mælk har masser af ernæringsmæssige og gastronomiske kvaliteter, som man naturligvis ikke skal nægte kunder og forbrugere.

Men sagen er, at det i dag er helt indlysende, at det højindustrialiserede og klimaskadelige kød- og mælkeproducerende landbrug kommer under voldsomt pres i fremtiden.

Danmarks svine- og mælkebønder er – uagtet hvad man måtte mene om dem i militante veganerkredse – hårdtarbejdende, veluddannede, samvittighedsfulde og snart gennemdigitaliserede forvaltere af store dele af Danmarks natur.

Som ejere af Danish Crown og Arla bør de give topcheferne i de to store virksomheder grønt lys til at finde dansk landbrugs nye plads i et globalt fødevaresystem, der satser lidt mindre på dyr og lidt mere på grøntsager og andre alternativer.