Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

1. Hvordan lyder spørgsmålet helt præcist? 

"Undersøgelsen omfatter både tids-serier med spørgsmål, der er stillet på samme måde i valgundersøgelser over mange år, og spørgsmål, der er aktuelle for den seneste valgkamp.

Det spørgsmål, denne artikel har fokus på, lyder: Hvor enig eller uenig er du i ytringen: Muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. 

Svarmulighederne er: Helt enig, Delvist enig, Hverken enig eller uenig, Delvist uenig, Helt uenig, Ved ikke."

2. Hvorfor overhovedet stille dette spørgsmål? 

"Emnet indgik i valgkampen og var en mærkesag for Stram Kurs. Vi stillede navnlig de to spørgsmål om udsendelse af henholdsvis 'muslimske indvandrere' og 'indvandrere uden arbejde' for at kunne skelne klarere mellem grader af indvandrerkritiske holdninger. Vi var særligt interesseret i at undersøge, hvor meget Stram Kurs’ og Nye Borgerliges vælgere adskilte sig fra Dansk Folkepartis vælgere. Da vi fik svarene, viste det sig, at en del flere vælgere erklærede sig helt eller delvist enige, end vi havde forventet.

Så kommer naturligvis spørgsmålet, i hvilken grad svarpersonerne nu også mener det, de erklærer sig helt eller delvist enige i? Her viser erfaringen, at man skal være varsom med at tage svarene helt bogstaveligt.

Der var jo også kun sammenlagt fire procent, der stemte på Stram Kurs og Nye Borgerlige. Derfor har vi lavet grundige analyser af, hvad de pågældende har svaret på andre spørgsmål – og om de sympatiserer med Stram Kurs og Nye Borgerlige, selvom de ikke stemte på dem. Her er svaret, at der navnlig blandt de 'delvist enige' er mange, hvis holdning ikke skal tages bogstaveligt. Der er dog også en hård kerne, hvor man må tale om en ganske fjendtlig indstilling uden mange nuancer.

Det, der kan bekymre, er, at så mange erklærer sig enige i noget, som er på kant med det grundlæggende princip om religionsfrihed i det danske samfund."

3. Bærer det ved til fremmedhad at lave sådan en undersøgelse?

Altså, er selve det at stille sådanne spørgsmål med til at give holdningen medvind, fordi det skaber fornyet – negativ – omtale af muslimske indvandrere?

"Det er aldrig til at sige. Det kan trække den vej, det kan også trække den modsatte vej. Vores formål har været at måle holdninger og adfærd ved 2019-valget. Vi bringer disse oplysninger til offentlighedens kundskab, så redeligt som man kan.

Det er aldrig til at forudsige, hvad der sker derefter – om det overhovedet bliver bemærket, eller om nogen tager det til indtægt for det ene eller det andet. Det skal man efter min mening heller ikke gøre sig tanker om, når man laver den slags undersøgelser. Tænk, hvis man begyndte at sortere potentielt 'skadelige' oplysninger fra på forhånd."

4. ”Som man spørger, får man svar”?

Kan man vide, om det er ”muslimer” eller ”indvandrere”, folk har noget imod – når nu der spørges til ”muslimske indvandrere”? Og kan man så konkludere, at svarene ikke gælder flygtninge – eller efterkommere? 

"Det kan vi aldrig vide med sikkerhed. Folk kan have forskellige ting i hovedet, når de svarer. Der er dog ikke megen tvivl om, at svarene udtrykker en modvilje mod muslimer. Rent bogstaveligt har vi spurgt til muslimske indvandrere og ikke til efterkommere. Men det er tvivlsomt, om folk skelner så klart mellem de to kategorier."

5. Ville svarene have været anderledes, hvis man havde spurgt til for eksempel ”muslimske statsborgere” eller til ”muslimske flygtninge”?

"Det er meget sandsynligt. Vi har mange erfaringer med, at små variationer i spørgsmålsformuleringerne kan give ganske forskellige svar. Og det er ved at prøve forskellige muligheder af, man kan få et stadig skarpere billede af, hvor holdningerne ligger. Det kunne være emne for endnu en undersøgelse."

6. Er det almindelig praksis, at man lægger "delvist enige" og "helt enige" sammen, når man laver den slags undersøgelser?

Kan de "delvist enige" ikke være lige så usikre som de "delvist uenige". Og hvorfor bruges kategorien ”delvist” overhovedet – gør det ikke tolkningen mere usikker?

"Ja, det er almindelig praksis. Det er for ikke at ende med helt uoverskuelige tabeller med for mange data. Det gælder særligt, hvis man også deler svarene op efter køn, alder, uddannelse og så videre.

Hvis der er vigtig information, man går glip af – det kunne for eksempel være, hvis de allerfleste enige mænd er 'helt enige', og de fleste enige kvinder er 'delvist enige', så skal det med. Ellers er det en læservenlig forenkling.

Når man fortolker svarene, så er udgangspunktet, at det ikke er ligegyldigt, om folk svarer 'helt enig' eller 'delvist enig'. Men der er normalt større forskel på, om folk svarer 'delvist enig' eller 'delvist uenig', og det gælder også i holdningerne til, om muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Fempunktsskalaen med helt enig / delvist (nærmest) enig / hverken enig eller uenig / delvist (nærmest) enig / helt enig har i årtier været den internationalt mest brugte måde at måle holdninger på."

7. Hvorfor er fokus på, at hver fjerde er enig i udsagnet? Er det ikke mere væsentligt at fokusere på, at næsten halvdelen er uenige?

"Det kunne man sagtens gøre, men det interessante er jo alligevel, hvor mange der tilslutter sig et standpunkt, der er på kanten af princippet om religionsfrihed – er det en håndfuld, eller er der mange, og i hvor høj grad mener de også, hvad de svarer?"

8. Hvordan kan det være, at under 5 procent af vælgerne stemmer på Stram Kurs og Nye Borgerlige, mens 28 procent erklærer sig helt eller delvist enige i, at muslimske indvandrere skal sendes ud af landet?

"Det er præcis det interessante spørgsmål. Er der overhovedet nogen klangbund for disse partiers ytringer? Det tyder valgresultatet ikke på, men der kan jo godt være vælgere, der sympatiserer med et parti uden at stemme på det.

Undersøgelsen viser dog også, at sympatien for Stram Kurs kan ligge på et meget lille sted. Sympatien for Nye Borgerlige er større og bredere, men selv hos de indvandrerkritiske er det langtfra en kærlighedserklæring.

Det kunne jo skyldes, at de to partier også er på den yderste højrefløj, når det gælder velfærd og fordeling. Det er der mange indvandrerkritiske vælgere, der ikke er. Så der er ingen vej uden om at undersøge holdningerne."

9. Kunne svarene være et resultat af retorikken omkring muslimer?

"Jo, det er vel sandsynligt, at mange vælgere har et negativt billede af 'muslimer', og nogle vælgere kan endda have et direkte fjendebillede. Deres holdninger vil nok typisk ikke gælde den enkelte person, de har mødt eller stødt på i supermarkedet, hjemmeplejen eller på hospitalet – men en abstrakt størrelse 'muslimer'.

Det billede er skabt i en politisk proces, der har sat ekstra fokus på og forstørret betydningen af de reelle problemer, der er med integrationen. Hertil kommer mediers omtale og nogle gange også sammenkædningen af islamisme og terrorisme.  

Fra andre undersøgelser ved vi, at danskerne helt generelt har det svært med religion, der tages for højtideligt. Det gælder også kristendom – som Kristeligt Folkeparti ivrigt forsøgte at nedtone ved 2019-valget. Jo mere negative vælgerne er over for kristendom, desto mere negative er de også over for islam."

10. Hvor repræsentative er svarene?

Er der et problem i at benytte en internetbaseret metode i stedet for at ringe rundt? Og er der noget med, at man får en overvægt af meget højreorienterede svar ved at bruge analysebureauet Yougov?

(Svar fra Lars Gylling, Nordic Communication Manager, YouGov) 

"Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år, og der er efterstratificeret (vejet) på køn, alder, geografi og uddannelse i henhold til befolkningens fordeling ifølge Danmarks Statistik. 

Det er i dag helt almindeligt og anerkendt at anvende internettet til dataindsamling i både kommercielle og offentlige undersøgelser - enten alene eller i kombination med andre metoder (postal, telefon med videre).

Når det gælder kontroversielle emner, kan internettet have en fordel som interviewmetode i kraft af den anonymitet, som den tilbyder respondenterne."

Læs mere om YouGovs panel

Læs mere om YouGovs metode

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

Hvem står bag undersøgelsen? 

Mandag Morgen og Aalborg Universitet foretaget undersøgelsen af vælgernes holdninger til en lang række emner i den politiske debat. Analysen er foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen.

Mandag Morgen har bragt artikler om politisk tillid, holdninger til velfærd og klima samt den aktuelle om holdninger til udlændinge og integration på baggrund af undersøgelsen. 

Hvem har finansieret den?

Mandag Morgen, Forlaget Columbus Fond og Aalborg Universitet har i fællesskab finansieret undersøgelsen. Forlaget Columbus Fond står bag Forlaget Columbus, der udgiver undervisningsmaterialer til brug i blandt andet gymnasiet og HF.  

Hvor kan jeg se hele undersøgelsen?

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige på

Undersøgelsens resultater er offentligt tilgængelige og findes her:

http://bank1.surveybank.aau.dk/webview/

Du finder vores undersøgelse under ”Valgundersøgelser” i venstre spalte. Vælg derefter undersøgelsen for 2019 og vælg igen ”Variable description”. Vær opmærksom på, at SurveyBanken som udgangspunkt viser de rå data. Vi anvender de vægtede data. Dem finder du ved at klikke på den lille balancevægt i menulinjen øverst til højre.

Hele Mandag Morgens Special om vælgernes holdning til indvandrere kan læses her.

Hvor mange er blevet spurgt? 

Undersøgelsen har 5.924 svarpersoner.

Artiklen er opdateret og uddybet med flere spørgsmål og svar 24/10.