Den grønne omstilling skal op i tempo, hvis Danmark skal nå målet om at reducere sit CO2-udslip med 90 pct. og være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det viser en ny statusrapport fra Ingeniørforeningen, IDA.

Selv om der er fremskridt at spore på en række områder, ikke mindst en støt stigende andel af vedvarende energi, konkluderer rapporten, at det med den nuværende hastighed bliver svært at nå målsætningen om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 90 pct. i 2050.

Biler og bygninger er de største syndere: Det går for langsomt med at udfase fossile brændsler, udbrede antallet af elbiler og nedbringe energiforbruget til opvarmning af boliger og den øvrige bygningsmasse.

”Rapporten viser, at der ikke er grund til at klappe os selv alt for meget på skulderen. Vi kan gøre det meget bedre,” siger IDA’s formand, Frida Frost.

IDA har opstillet 28 indikatorer for den grønne omstilling. Se også tekstboks. Nogle har karakter af overordnede pejlemærker – f.eks. at sænke udledningen af drivhusgasser og øge andelen af vedvarende energikilder. Se også figur 1. Andre er mere teknologi- og sektorspecifikke, f.eks. at øge andelen af el i transportsektoren eller solcellernes andel af elforsyningen.

IDA konstaterer, at det på 11 indikatorer går den rigtige vej – i det rigtige tempo. Men på de resterende områder sker fremskridtene for langsomt til, at det er realistisk at nå målene i 2050.

Transport er smertensbarnet

IDA’s rapport viser, at omstillingen især halter inden for transportsektoren. Ganske vist er nye bilers energieffektivitet forbedret med 14 pct. fra 2008 til 2012, men på flere områder står udviklingen nærmest stille.

Hvad energieffektiviteten angår, har Danmark været bannerfører for at sænke EU-målet for, hvor meget CO2 biler må udlede – fra 130 g/km i 2015 til 95 g/km i 2020. Flere eksperter påpeger over for Mandag Morgen vigtigheden af, at dette mål bliver fulgt op af løbende skrappere krav til producenter. Og Lidegaard forsikrer, at han også vil kæmpe for nye effektivitetsmål efter 2020.

Frida Frost mener dog stadig, at der er brug for større politisk mod på transportområdet. Hun undrer sig f.eks. over, at regeringen ikke vil tillade et pilotprojekt med road-pricing for 1.000 biler, sådan som Trængselskommissionen anbefaler. Teknologien findes, men det er svært at fastsætte en anvendelig pris uden pilotprojekter, siger hun.

”I sin tid blev Danmark kendt som et fyrtårn inden for vindenergi. Det krævede politisk mod. Den styrkeposition kunne man forestille sig, vi også kunne få inden for transportområdet, hvis vi kunne finde nogle løsninger til, hvordan man løser trængselsproblemer i storbyer.”

Elbiler er nøglen

Som det fremgår af IDA’s analyse, er det særligt inden for privatbilismen, at det halter med omstillingen. Her står den eldrevne transport stadig for under 1 pct. af det samlede energiforbrug.

Lektor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, der forsker i energiplanlægning, er bekymret over, at udviklingen står helt stille.

”Vi er simpelthen nødt til vedholdende at holde fokus på at få nogle elbiler ud at køre, så folk kan se, at man kan komme fra A til B og dermed få elbiler afmystificeret. For de indebærer flere muligheder, end folk lige tror. Der kommer også en del nye modeller, som vil gøre det endnu mere attraktivt for mange bilejere, hvis ikke som den første, så som den anden bil. Regeringen skal blive ved med at skubbe på i forhold til de her demonstrationsprojekter,” siger han.

Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance, mener, at en ændring af den nuværende bilbeskatning er afgørende for en grøn omstilling af bilparken:

”Vi ønsker en omlægning til en teknisk baseret afgift som et centralt instrument for udbredelsen af grønne biler. At det virker, ser man jo for eksempel i Norge. På den måde skaber man en teknologineutral beskatning, der følger bilens udledninger af CO2, skadelige partikler og støj. Derved bidrager man til en grønnere bilpark,” siger hun.

Af andre initiativer foreslår hun bl.a. at støtte privates installation af ladeinfrastruktur eller halvere beskatningen på grønne firmabiler.

Ifølge klima- og energiministeren bliver elbiler netop et af de store fokusområder fremover. Den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler udløber med udgangen af 2015, men ifølge ministeren vil en kommende reform af registreringsafgifterne betyde, at CO2-effektive biler fortsat favoriseres.

Transportministeriet arbejder samtidig på en lovændring, der igen skal gøre det muligt for kommunerne at tilbyde gratis p-pladser for elbiler. Og blandt andre initiativer nævner ministeren en pulje, der skal gøre det rentabelt at investere i elbiler og opsætte el-ladestandere langs motorvejene.

Men de biler, der købes nu, vil stadig være på vejene i 2030. Derfor er der brug for hurtig handling og ambitiøse initiativer, der gør det mere attraktivt at investere i en elbil.

Det er dog ikke på hele transportområdet, at den grønne omstilling halter. Ifølge Brian Vad Mathiesen er den langsigtede transportplanlægning et af lyspunkterne. En analyse, han har foretaget for den svenske regering i marts 2013, viser, at ud af de 140 milliarder kr., der er afsat til investeringer i Danmarks infrastruktur, er 80 pct. øremærket til den kollektive trafik.

[graph title="Bygninger overforbruger varme" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/10b44-bla_figur02_energiforbru.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e961a-bla_figur02_energiforbru.png" text="Fra 2008 til 2012 har energiforbruget til varme været nogenlunde konstant. Det kræver væsentlige energieffektiviseringer at nå IDA’s langsigtede mål."]Kilde: ”Er Danmark på rette vej? – en opfølgning på IDA’s klimaplan 2050”. [/graph]

Det går for langsomt med bygningsinvesteringer

Energiforbruget i bygninger er den anden store synder. Ifølge IDA er det særligt energiforbruget til opvarmning af bygninger, der er alt for højt. Se figur 3. Nye byggerier i dag er op til fem gange mere energieffektive end de ældre, men bygninger står i mange årtier, og der er fortsat meget at hente på en gennemrenovering af den ældre bygningsmasse.

De bygninger, som bliver renoveret i dag, vil typisk først blive renoveret igen om 50-60 år. Så det er nu, der skal handles, hvis de langsigtede mål skal nås.

”Det antal gange man kommer ind og renoverer sin bygning i løbet af en årrække, er meget lille. Og derfor skal vi allerede nu sørge for, at vi får energirenoveret den enkelte bygning, når vi foretager en generel renovering alligevel. Det er afgørende, at vi ikke bare laver løbende småjusteringer, men tager grundlæggende fat i hele bygningen fra starten af. Ellers skal vi renovere igen på et tidspunkt, og det er ikke sikkert, det bliver gjort,” siger Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Martin Lidegaard erkender problemet. Inden jul regner han med at kunne præsentere en strategi for, hvordan vi frem mod 2050 får energirenoveret hele den eksisterende bygningsmasse i dybden. Han vil bl.a. se på stramninger i byggereglementet, økonomiske incitamenter og bedre muligheder for rådgivning.

”I flere tilfælde vil besparelsen kunne betale investeringen. Vi skal gøre det lettere for folk at ringe ét sted hen, få en rådgiver ud, kigge på huset, lave et tilbud og få finansieringen med fra banken, så man får det hele i én runde og meget enklere. Det vil ikke bare give et overblik over, hvad investeringen koster, men også hvad man sparer,” siger Martin Lidegaard.

Det er der i høj grad brug for, mener Svend Svendsen, professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på DTU. ”Det går alt for langsomt, og der sker for lidt med den gamle bygningsmasse,” siger han.

Han fremhæver Sverige som et foregangsland, der har formået at gøre bygningsrenoveringer økonomisk attraktive, og han anbefaler, at energieffektive renoveringer gøres til en aktiv del af den danske skattepolitik.

Ifølge Svend Svendsen er det både teknisk og økonomisk realistisk at få renoveret hele bygningsmassen. Det kan endda gå hen og blive en forretningsmodel, der kan gavne det danske marked, hvis vi formår at blive frontløbere, på samme måde som vi tidligere har gjort med vindenergi.

”De tre klassiske argumenter om, at vi skal handle på grund af klimaet, styrke forsyningssikkerheden og undgå fremtidige prisstigninger, bliver nemt underprioriteret i den offentlige debat. Det er forretningsmuligheden, som skal mere i fokus, hvis vi skal opnå resultater,” siger Svend Svendsen.

Danmark har i forvejen adskillige virksomheder, som har formået at skabe en forretningsmodel på at energieffektivisere bygninger – inden for bl.a. vinduer, facadeisolering, genindvinding af varme og ventilation.

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, er der også fortsat et stort potentiale – økonomisk såvel som klimamæssigt – i en fortsat satsning på energieffektivitet inden for bygninger, transport og industri. Danmark kan stadig nå at blive en global frontløber inden for transport og energieffektive bygninger. Men eksperter påpeger, at gevinsterne bliver mindre, jo længere man venter med de nødvendige investeringer.

Lovgivning skal skaffe nyt momentum

I det nye år barsler regeringen med en klimalov, der skal danne den overordnede ramme for Danmarks klimapolitiske indsats. Martin Lidegaard er fortrøstningsfuld i forhold til de overordnede målsætninger frem mod 2050.

”Jeg er overbevist om, at vi er på rette vej. Det er ikke det samme, som at vi har truffet alle de beslutninger, der skal til. Det er ambitiøse målsætninger. Det kræver meget knofedt, og der er mange investeringer, der skal foretages. Men vi er fint på vej, og jeg skal sørge for at holde snuden i sporet,” siger han.

Frida Frost ser frem til klimaloven og udtrykker en forhåbning om, at den giver konkrete forslag til, hvordan de langsigtede målsætninger skal opnås.

”Jeg har et håb om, at regeringen selv fastsætter nogle konkrete indikatorer, som der kan måles på. Hvad synes de, at vi skal fokusere på? Det er på denne måde, vi kan følge med i, om vi er på rette vej og skaber bæredygtig vækst på sigt,” siger hun.

Martin Lidegaard påpeger dog samtidig, at omstillingen ikke må koste danske arbejdspladser, og at der kommer for stor modstand mod strategien, hvis ikke erhvervslivet kan nikke ja til den.

”Jeg tror faktisk kun, at vi kan lave den grønne omstilling så hurtigt som nødvendigt, hvis vi kan finde ud af at gøre det på en måde, der ikke er i modstrid med vores velfærd og vores økonomi,” siger han.

Mandag Morgen har tidligere beskrevet denne grønne pragmatisme, hvor nye miljøinitiativer kun er gangbare, hvis de ikke samlet set har negative implikationer for vækst, virksomheder og jobskabelse.

Erfaringerne viser, at satsning på energieffektivitet og vedvarende energi med tiden kan øge danske virksomheders konkurrenceevne. Men spørgsmålet er, om det kan ske på en måde, der på kort sigt er fuldstændig smertefri for virksomhederne og befolkningen.

Kilder:

• ”Er Danmark på rette vej? – en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013”, IDA 2013.
• ”Regeringens klimaplan – På vej mod et samfund uden drivhusgasser”, Klima- Energi- og Bygningsministeriet, 2013.
• ”Aftale om den danske energipolitik 2012-2020”, 2012.