Brasilien kan blive nyt dansk eksporteventyr
Brasilien er allerede verdens sjettestørste økonomi, og vil ifølge prognoser vokse hurtigere end Danmarks traditionelle eksportmarkeder. Det er dog intet udviklingsland. Brasiliens voksende middelklasse er motoren i den økonomisk vækst, der gør det brasilianske marked interessant for en række af de brancher, hvor dansk erhvervsliv står stærkt. Mandag Morgen har talt med en lang række af de virksomheder, der kender det brasilianske marked bedst. Konklusionen er entydig: Markedet er for stort og for lovende til ikke at satse på det. Det er dog ikke noget nemt marked, så derfor skal man grundigt overveje sin strategi og lære af andres erfaringer.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/8457/167.jpg)
Tobias Schade
Martin Skovbjerg Jensen
Brasilien kan blive rammen om et nyt dansk eksporteventyr. Om få dage pakker en stor dansk erhvervsdelegation kufferterne for at drage over Atlanten. Den får følgeskab af kronprinsparret, der skal hjælpe med at skabe opmærksomhed om Danmark og åbne de rigtige brasilianske døre for de danske virksomheder.
For størstedelen af dansk erhvervsliv er Brasilien stadig en hvid plet på verdenskortet. Landet er verdens sjettestørste økonomi, men tegner sig blot for 0,7 pct. af Danmarks eksport. Det er cirka samme niveau som eksporten til Færøerne. Hvis Brasiliens andel af eksporten var lige så høj som i Tyskland og Sverige, ville det løfte Danmarks eksport med 2,6 milliarder kr. årligt. Se figur 1.
Eksportefterslæb" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/73537-mje_fig00_verdens-storste-okonomier.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/13d20-mje_fig00_verdens-storste-okonomier.png | Forstør Luk
Kilde: IMF 2011.
Den langt mere udviklede økonomi gør, at Brasilien ikke uden visse forbehold kan sammenlignes med andre BRIK-lande såsom Indien og Kina. Flere af Mandag Morgens kilder kalder det “en udbredt misforståelse” at se på Brasilien som et udviklingsland. “Det er helt forfejlet. De sender jo satellitter op og bygger biler. De er en ligeværdig partner,” siger Michael C. Hjorth, managing director i danske NOV Flexibles, der har hårdt tilkæmpede erfaringer med det brasilianske marked.
Efter 10 års bestræbelser på at blive underleverandør til det nationale olieselskab Petrobras, kunne virksomheden sidste år lukke en ordre på godt 10 milliarder kr.
Brasilien er heller ikke som Kina et land, hvor man placerer produktion til global eksport. Det er produktionsomkostningerne for høje til. “Hvis man skal til Brasilien, er det for at sælge i Brasilien”, siger Niels Uhrbrand, CEO for nordsjællandske Accoat, som leverer belægninger og overfladeløsninger til forskellige industrielle formål og i 2010 fulgte med en af sine største danske kunder til Brasilien.
Også vækststrategien er anderledes end de øvrige BRIK-landes. Den økonomiske politik under først Lula og nu Dilma Rousseff har været fokuseret på at udvikle økonomien ved at stimulere den indenlandske efterspørgsel. Det har løftet store grupper af brasilianere ud af fattigdom, og landet står i dag med en stor og købekraftig middelklasse. Se figur 3.
Den voksende middelklasse" caption="Figur 3
Figur 4 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/acc1c-mje_fig00_faycebook.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/074a8-mje_fig00_faycebook.png | Forstør Luk
Kilde: socialbakers.com.
Mens resten af verden slås med følgerne af finanskrisen, er Brasilien næsten gået fri. “Det er forbavsende, hvor godt Brasilien og Latinamerika har klaret sig ud af den økonomiske krise,” siger Jesper Højland.
Godt nok måtte Brasilien i sidste måned vedtage en stimulus-pakke og nedjustere vækstprognosen til 3 pct. Men Mandag Morgens kilder tager nedjusteringen med sindsro. Stimuluspakken forudses bl.a. at bane vej for investeringer i landets skrantende infrastruktur. “Infrastrukturen er i øjeblikket en af de absolut største begrænsninger for den brasilianske vækst,” vurderer Danmarks generalkonsul i Sao Paulo, Nicolai Prytz.
Meningen er, at de statslige investeringer skal geares ved at åbne for offentlig-private samarbejder, der supplerer statens midler med privat investeringskapital. Dette er en lille men vigtig reform af landets økonomiske politik, som flere internationale analytikere noterer sig med tilfredshed.
Brasilianske udfordringer
Danske erhvervsfolk med erfaringer fra Brasilien fremhæver alle, at landet er en stor mundfuld. Det kræver grundig research og planlægning at etablere sig. Se også tekstboks.
“Brasilien er svært gennemskueligt udefra. Til tider er det bureaukratisk og tungt at navigere i. Det kræver tilstedeværelse og tid, før man begynder at forstå, hvorfor tingene er, som de er, og hvordan man navigerer i sådan en verden. Det er svært, når man første gang lander dernede”, siger Jacob Søndergaard, der i flere år arbejdede i FLSmidths brasilianske datterselskab.
En anden virksomhed, der har mærket udfordringerne, er det danske eksportlokomotiv Novo Nordisk. Særligt har det været en udfordring at forstå kulturen og at finde de rette medarbejdere. “På det punkt er Latinamerika nok den region, hvor Novo Nordisk har haft det sværest,” siger Jesper Højland.
Ikke desto mindre oplever firmaet i øjeblikket voldsom omsætningsvækst i Brasilien. “Det er helt klart et af vores lokomotiver med en vækstrate på over 20 pct.,” siger Jesper Højland. Han vurderer, at Brasiliens andel af Novo Nordisks marked inden for 3-5 år vil overhale lande som Australien, Tyrkiet og Indien.
“Det interessante er også, at Brasilien er et meget innovativt marked: Nye og bedre produkter vinder meget hurtigt frem,” siger Jesper Højland.
Et meget stort segment af de brasilianske forbrugere er mindst lige så kvalitetsbevidste og købestærke som forbrugerne i Europa eller Nordamerika. “Det gælder om at have en moderne produktpalet,” siger Sten Estrup fra Chr. Hansen, der først og fremmest eksporterer teknologi til kvalitetsforbedringer i Brasiliens store fødevareproduktion.
Ifølge generalkonsul Nicolai Prytz er det en erkendelse, der med fordel kan bruges på andre områder. “Der er et kæmpe potentiale for eksport af luksusgoder som f.eks. dansk møbeldesign,” siger han.
Et væsentligt element i den danske erhvervsdelegations besøg er da også eksportfremstødet “Cool Denmark”, hvor kreative danske erhverv viser sig frem. Kombinationen af kultur, turisme og eksport skal vise et integreret billede af, hvad der rykker i Danmark.
“Set fra min stol er det ikke det grå guld, men det unge og midaldrende segment, vi bør gå efter. Det er altså ikke Den Lille Havfrue, vi skal markedsføre os på, men mode, arkitektur og livsstil,” siger Peter Mørk, adm. direktør i Volcano Concepts, der har udviklet konceptet med VisitDenmark og Eksportrådet som partnere.
Den nationale kronjuvel
Én branche nyder særstatus i Brasiliens økonomi og erhvervsliv: Olie og gasudvinding. Og den vigtigste del af det danske erhvervsfremstød er DIs og generalkonsulatets stand på den store energimesse Rio Oil & Gas. Standen er resultatet af flere års stigende interesse fra danske firmaer. “Olie- og gasindustrien boomer i disse år,” siger Luis Costa, landeansvarlig for Brasilien i Maersk Oil.
Generalkonsul Nicolai Prytz påpeger, at messen vil give danske firmaer en fantastisk mulighed for at skabe sig et netværk blandt nøgleaktørerne – først og fremmest den delvist statsejede energigigant Petrobras.
Med en årlig omsætning på næsten 140 milliarder dollar er Petrobras den fjerdestørste virksomhed i verden og den suverænt største i Brasilien. Petrobras planlægger at investere næsten 1.400 milliarder kr. i den indenlandske produktion over de næste 4 år, og målet er i 2020 at producere 5,2 millioner tønder olie årligt inden for landets grænser. Dette gør Brasilien til et meget interessant marked for en dansk olie- og gasindustri, hvis hjemmebane i Nordsøen sandsynligvis har toppet.
Et skridt foran" caption="Figur 5
" align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/36c22-tekstboks_custo-brazil.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0582c-tekstboks_custo-brazil.png | Forstør Luk
![](/small_icon_MM_fuction_email.png)
Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.
Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen