Det danske asyl- og integrationssystem, der hvert år koster mere end 10 milliarder kroner, er udformet, så det svigter den helt grundlæggende forudsætning for, at flygtninge kan blive en ressource og ikke en belastning for det danske samfund. Systemet er nemlig slet ikke indrettet sådan, at det skal sikre, at flygtningene kommer i arbejde.

Denne skarpe kritik kommer fra en af Danmarks førende erhvervsledere, den liberale bestyrelsesformand i Danfoss, Jørgen Mads Clausen. Han har gennem Danfoss-fonden, Bitten og Mads Clausens Fond, finansieret det bredtfavnende lokale samarbejde Asylprojekt Sønderborg, der har til formål at få sat gang i integrationen af de mange flygtninge, der kommer og er kommet til Sønderjylland og Danmark i det hele taget.

[quote align="right" author="Jørgen Mads Clausen"]Statsministeren holdt et møde på Marienborg, hvor vi fortalte alle om vores tiltag i Sønderborg. Men vi har intet hørt siden Marienborg[/quote]

Ifølge Jørgen Mads Clausen spænder Udlændingestyrelsen og det bureaukratiske regelsæt omkring asylbehandling og kommunal integration reelt ben for en vellykket integration. Samtidig gøres der fra politisk hold ifølge Clausen ikke nok for at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked, selvom statsministeren ved sit såkaldte civilsamfundstopmøde i september erklærede, at han ville opprioritere indsatsen.

”Jeg forstår simpelthen ikke, at der ikke sker noget i København. Vi oplever nøl i den politiske ledelse. Statsministeren holdt et møde på Marienborg, hvor vi fortalte alle om vores tiltag i Sønderborg. Men vi har intet hørt siden Marienborg,” siger Jørgen Mads Clausen.

Han glæder sig dog over, at integrationsminister Inger Støjberg nu har besluttet at sende direktøren for Udlændingestyrelsen til Sønderborg, efter at Jørgen Mads Clausen personligt har inviteret ministeren til Sønderjylland for at om erfaringerne med Asylprojekt Sønderborg.

Systemet modarbejder

Han anslår, at der i dag er 20-30 personer på flygtningecenteret, som områdets virksomheder umiddelbart vil kunne bruge. I dag er der kun kommet én syrisk ingeniør i arbejde. Ifølge Clausen er det hele det statslige og kommunale asyl- og integrationssystem, der forhindrer det.

[quote align="left" author="Jørgen Mads Clausen"]Det er jo sådan, at samfundet sparer 300.000 kr. om året for hver flygtning, der kommer i arbejde[/quote]

”Nogle af de flygtninge, der kommer nu fra Syrien, Irak og de kurdiske områder, er jo mennesker, der kommer med gode uddannelser og kunne træde direkte ind i et job, hvis det var nemt. Men hele systemet er ikke tænkt sådan, at de skal have sig et job,” siger Jørgen Mads Clausen.

Han mener, at man hurtigt kunne rette op på disse systemfejl.

”Det ville være så let at reparere. Man kunne tage et viskelæder og slette nogle af de regler, så ville det kunne fungere. Det kræver ingen lovændringer og ingen ekstra penge fra det offentlige. Det kræver bare, at man kan flytte lidt rundt på nogle mennesker,” siger han.

Clausen henviser til, at der efter hans opfattelse er alt for stramme regler for, hvad flygtningene må lave, når de er på asylcenteret. Det samme gælder de regler, der omhandler, hvor de må og reelt kan bosætte sig, når de er blevet tilkendt asyl og dermed en midlertidig opholdstilladelse.

”Disse mennesker ønsker ikke at ligge nogen til last. De vil gerne have et job. De ved godt, at de vil lære dansk hurtigere, hvis de kommer ud på en arbejdsplads. Det vil være godt for Danmark og for den enkelte kommune. Det er jo sådan, at samfundet sparer 300.000 kr. om året for hver flygtning, der kommer i arbejde,” siger Clausen

Integration eller opbevaring?

[quote align="right" author="Jørgen Mads Clausen"]Alternativet til integration er jo opbevaring. Er det det, Dansk Folkeparti gerne vil? Når flygtningene får asyl, har de jo krav på at være her. Jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne lave noget[/quote]

Han henviser videre til, at reglerne for virksomhedspraktik er så restriktive i henseende til, hvad praktikanten må lave, at det ender med, at virksomhederne kun vil have dem i en uge. Det er ifølge Danfoss-bestyrelsesformanden for kort tid til, at virksomheden og flygtningen kan finde ud af, om et samarbejde kan fungere.

”Det virker ikke. Udlændingestyrelsen må handle det problem af med fagforeningerne og arbejdsgiverne,” siger Jørgen Mads Clausen, der går skarpt i rette med udtalelser fra Dansk Folkeparti, som har sagt, at man slet ikke ønsker integration af flygtningene.

”Alternativet til integration er jo opbevaring. Er det det, Dansk Folkeparti gerne vil? Når flygtningene får asyl, har de jo krav på at være her. Jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne lave noget,” siger Clausen, der påpeger, at man på Danfoss har mange udlændinge, som kun arbejder der i nogle år og så flytter igen.

Ifølge Jørgen Mads Clausen fører Udlændingestyrelsens og kommunernes regler til, at virksomhederne, samfundet og flygtningene spilder flere måneder, når flygtningene ankommer til Danmark. Derfor bør man efter hans opfattelse meget hurtigt hjælpe flygtningene med at lave det, han kalder et primitivt cv.

”Som det er nu, risikerer man at sende folk med landbrugsbaggrund til de store byer, selvom vi kunne bruge dem her i Sønderjylland. Samtidig har vi en syrisk diplomat med en ph.d.-grad gående i Tinglev. Hvad skal han lave i Tinglev?”