Hvad er ligheden mellem førende globale selskaber som Unilever, General Motors, Google, Walmart, Volkswagen og ikke mindst Toyota? Alle selskaberne har gennem flere år systematisk arbejdet på at skabe en virksomhedskultur, der forener produktivitet, kvalitet, innovation og bæredygtighed. Det har givet dem milliardbesparelser som følge af bedre ressourceeffektivitet og ført til innovation af nye miljø- og energieffektive produkter. Og det har udbygget virksomhedernes i forvejen markante markedsdominans i en stadig mere miljø- og ressourcebevidst verden.

Strategien, som selskaberne følger, kan kort betegnes lean & green. Og den ligger lige til højrebenet for danske virksomheder. For den handler i bund og grund om at kombinere produktivitets- og ledelsesfilosofien lean med miljø- og energiledelse. To discipliner, som i forvejen er forankret dybt i mange danske virksomheder.”Det giver et solidt fundament for at udvikle lean & green til en stærk konkurrencemodel for danske virksomheder,” vurderer den anerkendte britiske lean-guru, professor Peter Hines.

Peter Hines er lige nu aktuel med bogen ”Creating a Lean and Green Business System”, som han har skrevet i samarbejde med den amerikanske bæredygtighedsekspert Hunter Lovins. Som stifter af Lean Enterprise Research Center på Cardiff University samt af den globale konsulentvirksomhed S A Partners, som han i dag leder og er bestyrelsesformand for, er han i dag en af de førende tænkere inden for udviklingen af lean forretningsmodeller.

Han betegner lean & green som en af fremtidens ”regulære vækstmotorer”. Og han vurderer, at danske virksomheder har gode muligheder for at være blandt frontløberne i arbejdet med at udvikle og udbrede lean & green forretningsmodeller i en større skala.

”Danmark har et indlysende og meget stærkt grønt miljø. Samtidig er Danmark blandt de nationer, hvor lean-filosofien har fået bredest fodfæste i såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor,” fastslår Peter Hines.

Udfordringen er imidlertid, at kun et absolut fåtal af danske virksomheder i dag forstår at kombinere disse discipliner. Og at der, på verdensplan, er et regulært boom på vej i forhold til at udforske mulighederne for at gøre lean & green til en målrettet forretningsstrategi og et konkurrenceparameter i den skærpede globale konkurrence. Se også artiklen “Lean & green-bølgen er global”

Danske virksomheder er med andre ord under et voksende tidspres, hvis de vil udnytte deres hjemmebanefordel i forhold til at opbygge effektive, konkurrencedygtige lean & green organisationer.

Ikke bare lean med et grønt drys

I den forbindelse er Danmarks styrke inden for henholdsvis lean og miljø som et tveægget sværd. På den ene side er det en stor fordel at have dybe kompetencer inden for begge områder. På den anden side kan det virke som en barriere for at integrere miljøerne og gøre dem til en ligeværdig del af virksomhedens overordnede forretningsstrategi. For det er det, den nye lean & green trend handler om.

”Det gælder om at tænke tingene sammen og løfte dem op på forretningsniveau,” siger Peter Hines.

Han mener, at mange virksomheder fortsat tænker for meget i siloer. Miljø, kvalitet, innovation og produktivitet håndteres ofte i forskellige afdelinger. Og funktionsopdelingen forhindrer, at man opnår synergieffekterne ved at tænke lean & green sammen.

”Man bliver nødt til at bryde med den skarpe funktionsopdeling. Og den eneste måde, man kan gøre det på, er at løfte dagsordenen op på topledelsesniveau, i stedet for udelukkende at lade den sortere under funktionsledere,” siger Peter Hines.

Et andet tveægget sværd er, at lean i sin grundtænkning handler om at få ”mere ud af mindre”. På den ene side er det super godt, fordi det fører til løbende forbedringer af virksomhedens ressource-, miljø- og energieffektivitet. På den anden side udgør det en risiko for, at virksomheder med stærke lean-miljøer allerede tror, de har dækket den grønne flanke af, mens de i virkeligheden misser en masse miljø- og bæredygtighedsgevinster, der ikke pr. automatik fanges af traditionel lean-tænkning.

Et eksempel på denne risiko er lean-filosofiens fokus på at udrydde spild. I de fleste tilfælde er det pot og pande med god miljøledelse. Bortset fra de tilfælde, hvor spildet fra et produkt eller en proces med fordel kan indgå som råvare i et andet produkt eller en anden proces. I de tilfælde er der behov for at mikse lean- og miljøkompetencer for at opnå den optimale balance i den givne produktion.

Et andet eksempel er lean-filosofiens fokus på at nedbringe lagre og opbygge logistiksystemer, der ud fra et ”pull-princip” kun leverer nøjagtigt det antal varer eller komponenter, der er brug for, på nøjagtigt det tidspunkt komponenterne skal forbruges – just in time. Sådanne systemer er super effektive. Men de risikerer at bidrage til et unødigt stort forbrug af varetransporter og dermed brændstofforbrug og forurening, hvis ikke miljøperspektivet også inddrages, når lagrene og logistikken ”leanes”.

”Det er ikke bare et spørgsmål om at anvende de rigtige værktøjer. Det handler om at bringe de to kulturer sammen,” siger Peter Hines og forklarer: ”Lean & green skal simpelthen gøres til en del af virksomhedens dna, så man i alle funktioner tænker både i effektivitets-, kvalitets- og miljøforbedringer.” Se også “Sådan bliver din virksomhed strømlinet og grøn”.

Grundfos viser vejen

Kun få danske organisationer forfølger i dag systematisk synergieffekterne ved at sammentænke produktivitets-, kvalitets- og miljøindsatsen på et overordnet, strategisk niveau. Men interessen for at gøre det ulmer i såvel de private virksomheder som i den offentlige sektor. Og særligt Danmarks store, internationale produktionsvirksomheder er begyndt at udforske, hvordan de kan forene deres lean- og miljøkompetencer i fremtidens konkurrence.

Det gælder bl.a. pumpekoncernen Grundfos, der i dag arbejder på at udvikle og udrulle et helt nyt koncept for lean & green – eller ”green lean”, som koncernen har valgt at kalde det.

”I daglig tale er der endnu ikke nogen formel kobling mellem vores closer to nature-program og vores lean-satsning. Men det er da helt naturligt den vej, det går,” siger intern lean-ekspert Palle Christoffersen, der har titel af senior manager for Arla Global Lean Management.

Arla har i mange år arbejdet med lean for at øge effektiviteten i sin produktion. Ifølge Palle Christoffersen arbejder Arlas lean-organisation i stigende grad med at optimere miljøparametre som energi- og vandforbrug, kemikalieforbruget til rensning af spildevand samt råvareforbruget.

I dag er der på strategisk niveau truffet beslutning om, at såvel bæredygtighed, i form af closer to nature-programmet, som lean skal gennemsyre den måde, Arla arbejder på.

”Men rejsen er lang, så endnu er det ikke noget, der er implementeret i alle afdelinger,” siger Palle Christoffersen.

Fra green til lean

Det er ikke kun store produktionsvirksomheder, som har fået øje på fordelene ved en mere systematisk koordinering mellem lean og miljøledelse. På Aalborg Universitet, AAU, er man begyndt at bruge lean-værktøjer til at skabe systematik og medarbejderinddragelse omkring løbende miljøforbedringer. Universitetet har, ligesom Grundfos, valgt at bruge betegnelsen green lean om projektet, der er opstået i AAU´s miljøudvalg og drives af AAU´s miljøkoordinator, som aktivt søger indsigt i lean-værktøjer og -kompetencer for at effektivisere miljøarbejdet.

”Det er opstået indefra, fordi vi synes, det var lige til højrebenet at kombinere miljø og lean,” siger miljøkoordinator på AAU Anne Mette Dalum Kaalund, der er initiativtager til projektet, som blev iværksat i efteråret 2011. Gennem sin  masteruddannelse i Environmental Management på AAU blev hun opmærksom på lean som metode og undrede sig over, at man ikke arbejdede mere med at integrere lean og miljø. Derfor besluttede hun sig for at skrive speciale om green lean og fik mulighed for at afprøve de udviklede green lean-værktøjer hos Siemens Wind Power i Aalborg.
”Det er jo helt oplagt at bruge lean til at fjerne miljøspild,” som hun siger.

Med sparring fra kolleger i institut for planlægning har Anne Mette Dalum Kaalund i dag udviklet en green lean-værktøjskasse med fokus på at skabe systematik om løbende miljøforbedringer og på systematisk at identificere og fjerne miljøspild. Universitetet er i øjeblikket i gang med at indarbejde værktøjskassen i sit miljøledelsessystem. Indtil videre har 350 medarbejdere været igennem et pilotprojekt med green lean, og konceptet er i øjeblikket ved at blive implementeret på tre institutter på AAU.

”Formålet med vores green lean-processer er at få medarbejderne til at komme med forslag til miljøforbedringer og lade dem bidrage til selve handlingerne, når vi skal minimere vores miljøspild,” siger Anne Mette Dalum Kaalund. Hendes vision er, at cirka 80 pct. af Aalborg Universitets institutter og administrative enheder, der sammenlagt tæller 3.500 medarbejdere, har kørt green lean-processer inden for 5 år.

Sideløbende overvejer universitetet at gennemføre green lean-udviklingsprojekter i samarbejde med erhvervslivet. AAU er bl.a. i dialog om dette med Aalborg Havn, Aalborg Kommune samt Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, som er et samarbejde mellem ca. 40 virksomheder. 

Regional konkurrencemodel

Også i Region Sjælland er der nysgerrighed omkring, hvordan lean & green kan styrke den regionale økonomi.
”Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale her,” siger chefkonsulent og lean-ekspert i Region Sjælland, Mahad Huniche. Han har i mange år arbejdet med lean-projekter i regionerne og er forfatter til flere bøger om lean i den offentlige sektor. Han ser især muligheder i en tættere integration mellem regionernes arbejde med lean og miljø.
”Lean er et fantastisk værktøj til at organisere green. Men vi går i dag glip af en oplagt synergieffekt, fordi tingene organiseres hver for sig,” siger Mahad Huniche.

Ligesom den private sektor lider den offentlige sektor, ifølge Mahad Huniche, i udpræget grad af silotænkning.
”Man arbejder meget i siloer og optimerer sjældent det ressourceforbrug, man har, på tværs. Hvis man lagde et lean & green-snit på tværs af alle ressourceforbrugende enheder, ville der være kæmpegevinster at hente,” siger Mahad Huniche.

Han peger på, at der alene inden for sygehusene er en masse miljøspild, som han finder dybt problematisk:

”Forestil dig, hvor meget vand og energi der bruges alene på tøjvask. Der er et kæmpe spild, som vil kunne reduceres dramatisk med en bedre sammentænkning af miljø og lean på tværs af sygehusene.”

Netop det regionale perspektiv og muligheden for at udvikle en lean & green-kultur på tværs af offentlige selskaber, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder rummer, ifølge Peter Hines, store muligheder.
”Det ville være en oplagt regional vækstmotor. Og Danmark er et oplagt laboratorium for at udvikle sådanne regionale konkurrencemodeller,” siger han.