Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Det lyder så indlysende rigtigt, når man siger, at flere ufaglærte skal opkvalificeres og få sig et svendebrev. Vi ved, det vil give dem mere jobsikkerhed, en bedre løn og et længere liv med færre sygdomme.

Netop derfor kan man undre sig over, at det ikke sker.

Udviklingen går ovenikøbet i den forkerte retning. I 2009 deltog hver niende ufaglærte på et erhvervsrettet efteruddannelsesforløb. Sidste år var det hver tyvende. 

Den meget lille andel, der efteruddanner sig i AMU-systemet, bliver altså stadigt mindre. Det er derfor et af de områder, Nina Smith-kommissionen skal arbejde med.

Hvor paradoksalt det end kan lyde, så ved man faktisk godt, hvorfor ufaglærte ikke kommer i gang med en efteruddannelse.

For mange af ufaglærte blev folkeskolen til en lang række af nederlag. Den gruppe ufaglærte forbinder derfor ikke ”skolebænken” med positive oplevelser – tværtimod.

”Flere ufaglærte har haft dårlige oplevelser i folkeskolen, så det er forståeligt, at de ikke altid er begejstrede for efteruddannelse,” siger Stina Vrang Elias, adm. direktør for tænketanken DEA og formand for den tidligere VLAK-regerings ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse.

Dertil kommer, at det kan være mere end svært at skaffe sig et overblik over de kursustilbud, der kunne være relevante for den enkelte.

”Hele vores system med voksen- og efteruddannelser er svært at gennemskue. Det er det både for det enkelte menneske og for mange ledere i små- og mellemstore virksomheder,” siger hun.

Det er værd at lægge mærke til, at Stina Vrang Elias ikke har sagt: ”Send flere penge.”

Og det er hun faktisk ikke ene om.

Flere jobchefer i kommunerne påpeger over for Mandag Morgen, at pengene er der.

Personlig guide til efteruddannelse

Rigtig mange overenskomster giver blandt andet ufaglærte ret til typisk to ugers efteruddannelse om året med fuld løn.

Den enkelte kursusdeltager taber altså ikke penge på at gå på kursus.

På sin side får virksomhederne godtgjort deres udgifter til de medarbejdere, der er på kursus. Statslige tilskud toppes op med penge fra de uddannelsesfonde, virksomhederne skal betale til som en del af de fleste overenskomster.

Systemet er kompliceret, men pengene er på plads.

Det kan dog være svært at finde det relevante kursus. Alene på Industriens område er der tale om mere end 1000 kurser. På landsplan er der ifølge den seneste samlede opgørelse mere end 3500 kurser til blandt andet ufaglærte.

Overenskomsternes mange uddannelsesfonde bliver imidlertid ofte kritiseret for, at medlemmerne ikke får anvendt de indbetalte midler på den tiltænkte efteruddannelse.

PensionDanmark administrerer de 20 uddannelsesfonde for de grupper, som har deres pensionsordning i selskabet. For perioden fra 2009 til 2019 viser deres opgørelse, at de et enkelt år har udbetalt 81,3 procent af midlerne. Gennemsnittet er dog på 53,6 procent om året.

For at gøre det nemmere for medlemmerne at finde de relevante kurser oprettede PensionDanmark i forsommeren 2019 en særlig hjemmeside for efteruddannelse.

”Vi skal skabe et system, der gør det nemmere for medlemmerne at finde de relevante kurser og udarbejde en plan for deres efteruddannelse. De skal hele tiden kunne erhverve sig de kompetencer, der er brug for gennem et langt arbejdsliv,” siger Torben Möger Pedersen, der er administrerende direktør i PensionDanmark.

Når et medlem logger sig ind på hjemmesiden for efteruddannelse, får han eller hun præsenteret de kurser, der er relevante for netop ham eller hende.

Den service bygger på to sæt af data. For det første kender PensionDanmark medlemmerne og ved, hvilken virksomhed han eller hun arbejder for, og hvilken uddannelsesfond de er omfattet af. Deres branche og jobfunktion er også kendt. For det andet henter PensionDanmark også data fra Børne- og Undervisningsministeriet om den enkeltes formelle uddannelse, herunder tidligere efteruddannelse, og viser, hvor kurserne bliver udbudt.

”Vi giver medlemmerne et fuldstændigt overblik over deres uddannelser og hjælper dem med at udarbejde en uddannelsesplan, som de kan dele med deres fagforening eller deres virksomhed,” siger han.

Også virksomhederne kan få hjælp til at finde de tilskudsmuligheder, der gælder for de pågældende medlemmers efteruddannelse. En ordning, der er målrettet små- og mellemstore virksomheder uden en hr-afdeling.

Indtil nu er PensionDanmark den eneste administrator af arbejdsmarkedets uddannelsesfonde, der har opbygget en service med udgangspunkt i det enkelte medlems behov.

En personlig uddannelseskonto

Stina Vrang Elias håber, PensionDanmarks arbejde for, at medlemmerne kan skræddersy netop den efteruddannelse, de har brug for, kan inspirere.

Men hun vil gerne gå et skridt videre.

”Kompetencefondene har ofte fokus på efteruddannelse inden for branchen, men hvad så med den gruppe, der har brug for at skifte branche? Her tror jeg, vi skal tale om en personlig uddannelseskonto, som den enkelte kan trække på og forberede et brancheskift,” siger hun og henviser til en af de centrale anbefalinger fra ekspertgruppen om voksen-, efter- og videreuddannelse.

Efterhånden som pensionsalderen sættes op, skal den enkelte kunne holde til et langt arbejdsliv.

”Vi skal ikke holde op med at arbejde, men arbejde med noget andet,” siger Stina Vrang Elias.

Der kan altså blive brug for at kunne skifte branche, før man bliver nedslidt. Hun mener også, at der kan være brug for, at virksomhederne som noget helt naturligt udarbejder planer for medarbejdernes efteruddannelse, på samme måde som den planlægger ferie.

”Medarbejderne kan se, hvor mange feriedage de har til gode. De bør også kunne se, hvor mange kursusdage de har til gode,” siger hun.

Hun og tænketanken DEA er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse, der viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken type efteruddannelse den enkelte går i gang med.

”I dag er der meget fokus på de tekniske færdigheder og ikke nok fokus på basale færdigheder og sociale kompetencer, der får en større og større betydning på fremtidens arbejdsmarked,” siger hun.

De basale færdigheder handler blandt andet om dansk, regning og it, mens de sociale færdigheder handler om evnen til at samarbejde og til at håndtere konflikter.

Bedre oplevelser i folkeskolen

I Hedensted Kommune er der fokus på det, man kunne kalde fødekæden, altså den gruppe elever i folkeskolen, der får et jobliv som ufaglærte.

Der er ofte tale om drenge i de store klasser, hvor en indikator er fraværet.

Her springer særligt to ting i øjnene.

For det første er der på landsplan en tendens til, at flere elever har et fravær på mere end 10 procent eller mere end 20 skoledage om året. Lige nu er det hver syvende elev i folkeskolens største klasser. For det andet kommer særligt mange af eleverne med et højt fravær fra hjem, hvor forældrene ikke har en uddannelse ud over folkeskolens afgangseksamen.

”Mange gange handler det om at få fat i eleverne, før de begynder at blive væk fra timerne,” siger Hans Christian Knudsen, der er chef for Beskæftigelse i Hedensted Kommune.

Det sker ved at kombinere folkeskolen med en slags erhvervspraktik, hvor de store drenge og unge mænd kan prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

”Før vi gik i gang med projektet, tabte vi mange af drengene. Nu kommer 80 procent af dem, vi har fat i, i gang med en erhvervsuddannelse,” siger H.C. Knudsen.