Dialog bringer frafald og sygefravær ned
Over hele landet skriger ældreplejen på flere medarbejdere. Et stort frafald på sosu-uddannelserne og et tårnhøjt sygefravær blandt de færdiguddannede gør kun ondt værre. Men nu har to kommuner fået bugt med problemerne ved tilsyneladende blot at tale om dem
Karin Lunde
JournalistJens Reiermann
VelfærdsredaktørKampen om medarbejdere er hård. Det gælder ikke mindst i ældreplejen.
Når en kommune søger efter nyt plejepersonale, er det ikke usædvanligt, at der kommer 0 ansøgninger. Nogle steder har man taget konsekvensen og helt droppet krav om ansøgning. Det er tilfældet hos OK-Fonden, der driver plejehjem i en række kommuner. Her skal man bare booke sig ind til en 30 minutters samtale og tage sit CV med, hvis man er interesseret i et job.
Men trods den nærmest garanterede jobsikkerhed i branchen, er frafaldet på de to sosu-uddannelser meget højt.