Mens EU efter et nationalt belgisk kompromis i sidste uge er klar til at indgå i et omfattende handelspolitisk samarbejde med Canada, giver stadig mere protektionistiske udmeldinger fra de to amerikanske præsidentkandidater, Donald Trump og Hillary Clinton, anledning til bekymring i amerikansk erhvervsliv.

Særligt den republikanske kandidat, Donald Trump, har i skarpe vendinger langet ud efter den 22 år gamle frihandelsaftale med Mexico og Canada, NAFTA, ligesom han har gjort det klart, at han ikke kan støtte den såkaldte TPP-aftale, som USA’s præsident, Barack Obama, har indgået med en række lande i Stillehavsregionen. Ifølge en analyse fra PEW tidligere på året mener hele 67 pct. af de amerikanere, der støtter Trump, at frihandel er en dårlig ting for USA, mens kun 27 pct. af hans modstandere mener det modsatte. Blandt Clintons tilhængere forholder det sig nærmest omvendt. 58 pct. af Clinton-støtterne mener, at frihandel er en god ting for USA, mens kun 31 pct. mener, at frihandel er en dårlig ting.

I Europa kunne erhvervsledere og politiske frihandelsfortalere i sidste uge ånde lettet op, da den fransktalende region Vallonien torsdag erklærede sig villig til at acceptere den ambitiøse frihandelsaftale med Canada, som har været forhandlet i syv år. Ifølge den vallonske ministerpræsident Paul Magnette har vallonerne fået en række indrømmelser. Magnette mener, at der er tale om væsentlige indrømmelser, der sikrer, at EU-landene ikke gennem aftalen kan tvinges til at slække på lovgivning vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

Samtidig har man ifølge Magnette fået en række indrømmelser, hvad angår de regler, der fremover kommer til at gælde i forbindelse med den juridiske håndtering af fremtidige tvister mellem canadiske investorer i forskellige EU-lande. Tidligere har disse voldgifter været private, ikke-offentlige anliggender, som er blevet afgjort af erhvervsadvokater uden mulighed for indsigt fra offentlighedens side. Fremover vil disse ’særdomstole’ vedrørende tvister mellem europæiske virksomheder i Canada og canadiske virksomheder i EU blive afgjort af tre offentligt udpegede jurister. Samtidig vil høringerne blive offentlige, og der vil blive indført en appelmulighed, som ikke tidligere har eksisteret.

Efter det belgiske kompromis skal handelsaftalen med Canada, CETA, godkendes i Europa-Parlamentet, ligesom den skal ratificeres i ikke mindre end 38 parlamentariske forsamlinger rundt om i EU. Ikke desto mindre er det planen, at implementeringen af hovedparten af aftalen kan påbegyndes, mens ratifikationerne finder sted. Undtaget herfra er oven for omtalte voldgiftsystem til bilæggelse af tvister mellem internationale investorer og stater. Det træder først i kraft, når ratifikationen er endeligt på plads i alle EU-lande. Den canadiske regering har forsikret, at man er klar til at underskrive aftalen, når EU-landene er klar. Det vil de formentlig være i løbet af de kommende uger.

LÆS OGSÅ:

Frihandelskritik i USA, Tyskland og Frankrig er valgtummel

MM mener: Frihandelsaftaler skal være progressive