FN’s generalsekretær gider ikke at høre mere snak. Han vil se handling, action. Det har han gjort klart forud for klimatopmødet i New York 23. september. Han vil se handlingsplaner fra de lande, der i Paris i 2015 lovede hinanden, at de vil bidrage til at stoppe de globale klimaforandringer. Men han vil blive skuffet, António Guterres, den portugisiske socialdemokrat, der siden 2017 har stået i spidsen for FN. Det står klart på forhånd.

USA’s præsident, Donald Trump, kommer slet ikke, fordi han mener, at det skader USA at deltage i kampen mod den globale opvarmning. Australien og Japan er ikke velkomne på talerstolen, fordi de ikke bidrager konstruktivt. Kina kommer med nyheden om, at man er verdens førende investorer inden for vedvarende energi - men også med nyheden om, at man planlægger at bygge nye kulkraftværker med en kapacitet på over 200 gigawatt.

Danmark og resten af Europa kan heller ikke byde på de opdaterede klimahandlingsplaner, som FN’s generalsekretær så brændende ønsker sig. I København er regeringen som bekendt først lige tiltrådt, og Guterres er ifølge klimaminister Dan Jørgensen meget glad for den danske målsætning om at reducere CO₂-udledningerne med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Men det er forsat kun et mål og ikke en plan.

Det samme gælder EU-Kommissionen i Bruxelles, hvor Ursula von der Leyen for nylig har sat sig i formandsstolen. Her tiltræder det nye hold først 1. november – igen med store planer og høje ambitioner, men uden de konkrete planer, som FN-chefen ønsker sig i en tid, hvor den globale opvarmning synes at accelerere.

Standard for grønne finanser

Én klimanyhed fra Europa vil Guterres til gengæld med garanti glæde sig over. Den er lige så nørdet, som den er central for finansieringen af den grønne omstilling.

Eksperter taler om det 21. århundredes metriske system. Andre taler om den grønne omstillings finansielle krumtap og om en milepæl inden for grøn finansiering. EU-Kommissionen taler om "et fælles sprog og referencepunkt for alle aktører i det finansielle system."

EU’s klimataksonomi er betegnelsen for det europæiske klassifikationssystem, der i fremtiden vil gøre det muligt meget præcist at afgøre, om en økonomisk aktivitet er klimamæssigt bæredygtig eller ej. Om den er grøn eller brun.

Taksonomien bygger på en 414 sider lang rapport Taxonomy Technical Report – Financing a Sustainable European Economy, der er udarbejdet af EU’s tekniske ekspertgruppe vedrørende bæredygtig finansiering. Den beskriver, med udgangspunkt i EU’s standardiserede såkaldte NACE-koder, tekniske screeningskriterier for 67 forskellige økonomiske sektorer. Hovedrubrikkerne er fremstillingsvirksomhed, landbrug, transport, bygninger, generering af elektricitet, vand og affald og informations- og kommunikationsteknologi.

Det lyder teknisk, og det er teknisk, og det er samtidig et klassificeringsarbejde, der vil få meget afgørende betydning for alverdens virksomheder og ikke mindst i den finansielle sektor, lyder det fra Nordeas cheføkonom i Danmark, Helge J. Pedersen.

”Det er klart, at taksonomien får meget stor betydning. Der er i øjeblikket et meget stort fokus på grønne og bæredygtige investeringer, fordi der er så stort politisk fokus på området. Og når vi får en taksonomi, der afgør, hvad der er grønt, og hvad der ikke er det, så er det klart, at det får stor betydning for alle,” siger Helge J. Pedersen til Mandag Morgen.

Christine Lagarde, der i sidste uge fik Europa-Parlamentets godkendelse som ny chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, har direkte henvist til taksonomien i de høringer, hun har været igennem som led i ansættelsen. Lagarde blev blandt andet spurgt, hvordan hun vil sikre, at ECB i fremtiden bidrager til den grønne omstilling. Hertil svarede hun:

”Europa-Kommissionen har skabt en harmoniseret definition af, hvad et grønt finansielt aktiv er, en såkaldt taksonomi, som jeg forstår, at ECB aktivt støtter. Når den er endeligt vedtaget, vil ECB tage stilling til, i hvilket omfang den kan bruges i forbindelse med bankens opkøbsprogrammer,” lød det kort fortalt i Lagardes skriftlige svar til Europa-Parlamentet.

Den nørdede taksonomi – eller grønne finansstandard, som den også kaldes – er i disse uger på dagsordenen hos EU-landenes finansministre, og det ventes, at det finske EU-formandskab snart vil kunne lande et kompromis, som også Danmark vil kunne støtte.

”Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk plan er essentielt for at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne mål og strategier, herunder Paris-aftalen, FN’s verdensmål og EU’s strategi for cirkulær økonomi. Regeringen støtter derfor, at der etableres en ambitiøs, fælles taksonomi, som kan bidrage til at øge omfanget af bæredygtige investeringer,” skriver finansminister Nicolai Wammen til Folketingets Europaudvalg.

Investorer står i kø

Den grønne finansstandard er ekstremt vigtig at få fastlagt, fordi private investorer i øjeblikket nærmest står i kø for at deltage i investeringer i eksempelvis sol- og vindenergi, der er blevet ekstremt konkurrencedygtige over de seneste år. Og det er givet, at den europæiske standard vil få global rækkevidde, fordi lovgivere i andre verdensdele vil have svært ved at argumentere for andre grønne kriterier end de europæiske.

Ifølge Helge J. Pedersen fra Nordea er de grønne investeringer meget populære, og det er givet, at der i det kommende årti vil blive investeret væsentligt mere i vedvarende energi end de 2.600 milliarder dollar, der er blevet investeret på verdensplan siden 2010.

I 2010 var storskala-investeringer i vedvarende energi fortsat en aktivitet, som kun ganske få investorer forsøgte sig med, og dét kun med livrem og seler i form af blandt andet statsgarantier. Ved indgangen til 2020 er vedvarende energi et fuldmodent investeringsmarked, hvor projektudviklerne ofte har svært ved at følge med efterspørgslen fra investorerne.

Præcis hvor mange private milliarder investorer i dag er klar til at skyde efter grønne investeringer, er svært at sige, men hvis man alene tager de 160 store selskaber, som har tilsluttet sig G20-landenes såkaldte taskforce om klimarelateret finansiel afrapportering, TCFD, så forvalter de investeringskapital på 86.000 milliarder dollar.

Christiana Figueres, tidligere chef for FN’s klimapanel, er i dag blandt andet engageret i arbejdet med det såkaldte Exponential Roadmap, der er en plan for, hvordan investeringer i grøn omstilling nu kan accelereres kraftigt.

”Jeg ser mange tegn på, at vi har nået et socialt og økonomisk tipping point. Det næste tiår har potentialet til at opleve den hurtigste økonomiske transition i verdenshistorien,” siger Christiana Figueres i en pressemeddelelse.