Europa tigger om fossil energi hos skumle petrokrater
Europas udfasning af russisk energi kommer til at trække sorte spor – både når det gælder klima og menneskerettigheder. For EU skal bruge gas fra ubehagelige regimer i lande som Qatar, Nigeria og Algeriet. Men der vil også blive sat grønne spor i form af milliardinvesteringer i vind, sol, batterier, brint og meget andet.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/18603/17817.jpg)
![Claus Kragh](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/63-claus-kragh-2-48.jpg)
Claus Kragh
EuroparedaktørMargrethe Vestager og Robert Habeck har en del til fælles.
EU’s ledende næstformand og Tysklands magtfulde erhvervs- og klimaminister er begge moderne politikere med grønne visioner og respekt for menneskerettigheder.
De to jævnaldrende politikere fra 1968 og 1969 er begge dybt involverede i det forcerede arbejde med at gøre EU fri af russisk energi – en opgave, der har fået allerøverste prioritet siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.