De kommende trepartsforhandlinger risikerer at gå i hårdknude, længe inden de overhovedet er begyndt. I løbet af foråret forventes statsministeren at indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger, men allerede nu er dele af fagbevægelsen ved at miste tålmodigheden med regeringen.

Årsagen er det politiske dødvande efter opløsningen af Pensionskommissionen, som den nytiltrådte Venstre-regering nedlagde i sommer med løfter om i stedet selv at gennemføre en pensionsreform i foråret for at løse det store samfundsproblem, at det for tusindvis af danskere ikke kan betale sig at spare op til pension.

Men den dag i dag – seks måneder efter kommissions begravelse – er der endnu ikke gjort noget ved problemstillingen, som ikke engang fremgår af regeringens lovprogram for foråret.

”Vi kan ikke side denne problemstilling overhørig. Den her diskussion bør være en del af de kommende trepartsforhandlinger med regeringen," siger Bente Sorgenfrey, forbundsformand for fagforbundet FTF, der er hovedorganisation for 450.000 lønmodtagere. Internt i FTF diskuterer man nu, om fagbevægelsen selv skal nedsætte en Pensionskommission, erfarer Ugebrevet Mandag Morgen.

Også den anden store hovedorganisation for danske lønmodtagere, LO, som repræsenterer over en million medlemmer, er klar til at presse regeringen for at finde en løsning på pensionsområdet:

"Vi vil presse på over for regeringen for at finde nogle løsninger, og vi forsøger selv at fremlægge nogle forslag til, hvordan det kan løses. Det sker, når vi er enige med vores medlemsforbund, og det er en diskussion, vi har lige nu,” siger næstformand i LO Arne Grevsen.

At pensionsproblemet stadig står uløst hen, betyder, at 30 pct. af den danske befolkning bliver ramt af modregning i deres pensioner. De sidste 5-10 år på arbejdsmarkedet har de ikke meget ud af deres opsparing. De lægger tusinder af kroner til side hver måned til pension, men de penge bliver direkte modregnet i folkepensionen, og det får fagforeningerne til at rasle med sablen. Det er dem, der har lavet overenskomsterne med tvungen pensionsopsparing til gavn for hele samfundet, og derfor er de optaget af, at det også skal kunne betale sig for deres medlemmer at spare op, som eksempelvis Dennis Kristensen, forbundsformand for landets tredjestørste fagforbund FOA, påpeger:

”Det skal kunne betale sig at spare op til pension. Men i det omfang folk kan overskue systemet, vil de spørge, om det overhovedet kan betale sig at spare op i dag – og konsekvenserne for de lavest lønnede er meget voldsomme. Mange danskere vil have sparet op i mange år, og de vil blive slemt skuffede, når de ser, hvad det fører til i sidste ende," siger Dennis Kristensen.

Skattestoppet dræbte pensionskommission

Pensionsproblemet risikerer derfor hurtigt at blive et af Danmarks allerstørste samfundsproblemer, idet den heftige modregning i folkepensionen rammer nogle af de danskere, der tjener mindst, og det betyder, at omkring 30 procent af befolkningen i rigtigt mange tilfælde bliver brandbeskattet med helt op til 173 procent, når de sparer op til tvungen pension. Det ødelægger incitamentet for at spare op, og det er samlet set en bombe under hele pensionssystemet – et problem, den hedengangne pensionskommission skulle forsøge at løse.

Da den nyvalgte Venstre-regering i juli nedlagde Pensionskommissionen, var den officielle begrundelse blot, at den nye regering havde ”andre mål og en anden tidsplan” for arbejdet end den tidligere regering, der nedsatte kommissionen.

”Pensionskommissionen blev nedsat af den tidligere regering. Vi besluttede os for en anden timing og et andet indhold i arbejdet og blev herefter enige med kommissionens formand om at nedlægge Pensionskommissionen,” lyder det fortsat fra skatteminister Karsten Lauritzens presseafdeling.

Reelt var det dog skattestoppet, der spændte ben for arbejdet, lyder det i dag fra en lang række kilder i pensionsbranchen, flere af landets store fagforbund, en tidligere skatteminister og en række økonomer, Mandag Morgen har talt med.

Regeringen var simpelthen bange for, at tidligere overvismand og professor Torben M. Andersen som formand kommissionen efter to års undersøgelser ville nå frem til, at pensionsopsparing og boligskatter hænger uløseligt sammen – og dermed starte en ny og ophedet politisk debat om Venstres skattestop. Derfor fandt regeringen i stedet på en undskyldning om, at man ønskede en anden og hurtigere løsning på pensionsproblemet, lyder den sammenfattede kritik.

Risikoen med Pensionskommissionen var – set med regeringens øjne – at professor Torben M. Andersen skulle bringe skat på banen, akkurat som han gjorde i 2004, hvor Venstre også var ved magten, og Torben M. Andersen var formand for Velfærdskommissionen. Dengang var blækket i rapporten dårligt tørt, før Venstre måtte slukke diverse ildebrande i medierne om skattestoppet.

Direkte adspurgt om skattestoppet spillede en rolle, da Pensionskommissionen blev nedlagt, lyder det i dag fra presseafdelingen i Skatteministeriet: ”Ingen kommentarer.”

Den tidligere skatteminister Morten Østergaard (R), der i sin tid nedsatte Pensionskommissionen, vil dog godt give et bud på, hvorfor kommissionen blev nedlagt af Venstre-regeringen:

"Når kommissionen blev nedlagt af regeringen, tror jeg, det skyldes, at man var bange for, hvilke svar kommissionen ville komme med – og om det kunne udfordre skattestoppet. Man vidste nok også, at når problemet først blev beskrevet, ville det være politisk meget vanskeligt ikke at prøve at finde en løsning. Så valgte man en ’ikke-se-ikke-høre-strategi’.”

”Så længe problemet ikke er beskrevet ordentlig og gennemanalyseret, kan man lægge ansigtet i alvorlige folder og sige, ’det er vigtigt’ – men uden at forholde sig konkret til det. Og derfor kan man sejle videre under bekvemmelighedsflag," siger Morten Østergaard.

Også i fagbevægelsen ligger konklusionen om, at Pensionskommissionens opløsning skyldtes en mulig konflikt med skattestoppet, lige for:

"Kommissionen kunne jo komme frem til kedelige konklusioner bl.a. om boligbeskatning. Vi har jo set eksempler på, at folk bruger deres penge på at spare op i fast ejendom i stedet for på pension, med en kæmpe økonomisk fordel. Jeg tror, det ville være svært at forestille sig, at kommissionen ikke ville komme med forslag omkring boligbeskatning,” siger forbundsformand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Også formanden for den nedlagte kommission har svært ved at finde fornuftige argumenter for, at arbejdet pludseligt skulle stoppe midt i det hele:

"Jeg har den dag i dag ikke fået en forklaring på, hvorfor regeringen valgte at stoppe vores arbejde. Det er klart, man kan få den tanke, om nogle var bekymret for skattestoppet, og det ville da være underligt, hvis vi ikke rejste spørgsmål om skat i kommissionen. Det er umuligt at diskutere modregning i pension uden at diskutere skat. Problemet opstår jo netop i samspillet mellem pensioner og skattesystemet. Man kan ikke bare skære den ene del af dette problem ud. Det er også klart, at dette vedrører spørgsmål i relation til boligbeskatningen,” siger Torben M. Andersen, som stadig savner politisk opmærksomhed på problemerne i pensionssystemet.

”Jeg har stadig svært ved at se, hvorfor der ikke er et bredt politisk flertal for at få undersøgt de her problemer. Det er et meget bredt problem, som ikke bliver mindre med tiden. Tværtimod. Det er en ærgerlig situation, når man fra politisk side allerede har løst mange af de langsigtede problemer, det danske samfund står over for. Hvorfor tager man så ikke det her med?" spørger Torben M. Andersen.

Det usynlige problem

For at forstå, hvorfor Pensionskommissionen overhovedet blev nedsat, skruer vi tiden et par år tilbage. I medierne startede det med et regnestykke fra tænketanken Cepos offentliggjort i april 2014, der viste, at det for tusinder af danskere er en ren underskudsforretning at spare op til pension. Ifølge Cepos rammes mange danskere af en effektiv beskatning af pensionsopsparingens afkast på mellem 70 og 130 procent. Et problem brancheforeningen Forsikring & Pension allerede tidligere havde prøvet at forelægge på Christiansborg.

Nogle af de største pensionsselskaber var ikke sene til at reagere på de ildevarslende regneeksempler. Fra landets største pensionsselskab, PFA, lød det hurtigt, at vi i Danmark har verdens bedste pensionssystem takket være netop den tvungne pension via overenskomster eller firmapensioner.

Men hele systemet kan blive undermineret af den slags skatteprocenter. Hvem vil spare op, hvis de ved, de bliver beskattet op til 173 procent i afkastet af deres pension, som senere beregninger fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viste?

Selv om problemet ikke er nyt, satte tallenes størrelse hurtigt ild til debatten. Økonomer, politikere, fagbevægelsen og pensionsbranchen var oprørte over situationen, og allerede i maj 2014 valgte daværende skatteminister Morten Østergaard (R) at nedsætte Pensionskommissionen, der skulle komme med mulige løsninger på problemet.

Modregning og mistillid

I sin kerne er problemet, at vi i Danmark har skabt et system, hvor størstedelen af befolkningen er tvunget til at spare op til pension via jobbet. De fleste er enige om, at det er en god ting – og Danmark høster store stjerner i udlandet for modellen, der kaldes verdens bedste pensionssystem. Men der er lige en hage. Den hedder modregning.

For det kan godt være, det er godt for samfundet, at vi alle sammen er tvunget til at lægge penge til side via vores overenskomst eller firmapension. Men er det også godt for den enkelte? Det er her, analysen fra Cepos siger klart nej. Folk bliver brandbeskattet.

Vi sparer op til pension via overenskomster og firmapensioner for egne penge et helt liv. Men for en stor del af danskerne betyder det blot, at de bliver modregnet tilsvarende i folkepensionens tillæg, som de også er med til at betale via skatten – uanset om de får gavn af den eller ej. Se også tekstboks 1, ”Sådan virker modregning på pension”.

I yderste konsekvens kan – eksempelvis – en selvstændig derfor vælge at lade være at indbetale til pension hele livet og i stedet bruge pengene på at banke realkreditgælden af i huset. Så er der fuld udbetaling ved de offentlige kasser i pensionsalderen, mens de, der via overenskomsterne har sparet op, bliver modregnet i de samme ydelser. Det kan undergrave tilliden til systemet, som økonom Lisbeth Pedersen fra Socialforskningsinstituttet SFI udtrykker det:

"Tilliden til systemet forsvinder, når man ser, at naboen, der ikke har sparet noget som helst op til pension, ender med at få den samme pension, mens man selv har sparet op et helt liv. En sådan mistillid kan sprede sig hurtigt," siger økonomen, der også var en del af Pensionskommissionen.

Dagsorden på trepartsforhandlinger

Netop derfor er situationen både prekær og sprængfarlig for Danmarks fagforeninger. Det er dem, der har indgået overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet for at sikre deres medlemmer gode vilkår på løn og pension. Men hvad nu, når det går op for medlemmerne, at de aftaler slet ikke er så gode? At det ville være en kæmpe fordel for medlemmerne at få deres pensionskroner udbetalt her og nu i stedet for at spare dem op? Det er ildevarslende og derfor så meget desto mere foruroligende, at regeringen har nedlagt Pensionskommissionen, siger forbundsformand i FOA Dennis Kristensen.

"Det er det uforståeligt for mig, at regeringen har valgt at nedlægge kommissionen. Jeg kan dårligt opfatte det anderledes end som et signal om, at vi går mod et samfund, der bliver mere ulige, mens man arbejder. Men nu vil man altså også havde den ulighed i pensionsalderen," siger forbundsformand i FOA Dennis Kristensen, der også tror, at skattestoppet var den indirekte årsag til kommissionens tidlige død.

Bente Sorgenfrey fra FTF er mindst lige så skuffet over den situation, hendes medlemmer er havnet i:

"Jeg tror ikke, folk tænker så meget over, at de bliver modregnet så voldsomt i deres pensionsopsparing. Men der er medlemmer hos os, som spørger, om det overhovedet kan betale sig at spare op til pension de sidste fem år, inden de går på pension. Det ville være spekulation i at få flest mulige penge ud af systemet, og det i sig selv ville være en bombe under vores pensionssystem.”

”Jeg har sagt til politikerne, at vi godt via overenskomsterne kan lave løsninger, som spænder ben for deres planer. Det er ikke godt for samfundet, men vores medlemmer kan jo kræve det. Politikerne skal virkelig tænke sig om her. Vi er jo nødt til at fortælle vores medlemmer sandheden før eller siden. Diskussionen er allerede begyndt at brede sig," siger Bente Sorgenfrey.

Risikoen er med andre ord, at fagforbundene i sidste ende går enegang på de kommende overenskomstforhandlinger. At de diskret skriver ind i aftalerne på arbejdsmarkedet, at danskerne kan få deres månedlige pensionsopsparing udbetalt som løn i stedet for at spare dem op. Eller at fagforbundene begynder at give flere muligheder for, at deres medlemmer kan trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, fordi det vil være bedre for deres egen privatøkonomi. Det er der allerede eksempler på i Dansk Metal. Se tekstboks 2, ”Fagforeningerne kan stikke en kæp i hjulet for regeringens planer”.

Regeringen må tage ansvar

Den vej er der reelt ingen af fagforeningerne, der ønsker at gå. Hvis fagforeningerne begynder at finde egne løsninger, vil det samlet set være gift for samfundsøkonomien i Danmark. Dels fordi udbuddet af arbejdskraft vil blive mindre, dels fordi bunden kan blive slået ud af hele økonomien. Siden arbejdsmarkedsaftalerne blev indgået, har Danmarks betalingsbalance være i konstant fremgang – årsagen er ikke mindst, at en større del af danskerne løn går til pensionsopsparing og ikke til løn og forbrug. Derfor er der mange i fagforeningerne, der mener, at det først og fremmest er regeringens problem, og at den derfor selv bør løse det.

"Der bør være et krav fra fagforeningernes side om at få diskuteret de problemer, som vi ikke fik belyst af Pensionskommissionen, på de kommende trepartsforhandlinger. Det kan ikke være rigtigt, at vores medlemmer efter at have sparet op til pension i 40 år bliver modregnet så voldsomt i deres egne pensionspenge. Det vil jeg foreslå de andre organisationer, at vi gør klart over for regeringen," siger forbundsformand Ole Wehlast fra Fødevareforbundet NNF.

"Jeg mener helt klart, at modregning på pension skal med i de kommende trepartsforhandlinger. Hvis man bliver modregnet på pensionsopsparingen, så de går til staten i stedet for pensionen, så er det et åbent spørgsmål, om pensionsindbetalinger stadig skal være så høje som i dag. Så risikerer vi jo at ende et sted, hvor pensionskasserne skal spekulere i skat. Sådan et spekulationscirkus ville være helt tåbeligt, men noget, som vi i fagforeningerne kan blive nødt til at tænke over. Vi har jo forpligtelser over for vores medlemmer," siger han.

Tidligere skatteminister Morten Østergaard har sympati for fagforeningernes frustrationer. Han tvivler dog på, at der kan findes en holdbar løsning uden en Pensionskommission:

"Jeg kan godt forstå, at det her er vigtigt for fagforeningerne. Det er jo noget, som i meget høj grad involverer fagbevægelsen og staten, så det giver god mening at tale om alle tre parter i forhold til det. Jeg kan bare ikke se, hvordan man kan få et beslutningsgrundlag, når nu kommissionen er blevet bedt om at holde inde. Hvordan skal man løse problemet, når man ikke har det analyseret til bunds?" siger Morten Østergaard.

Problemets ukendte omfang

Spørger man rundt i pensionsbranchen, er der ikke mange, der tør give et konkret bud på, hvor voldsomt problemet egentlig er. Ikke mange har særlig dyb indsigt i både pensionssystemet og de offentlige finanser på samme tid. Det kan måske være årsagen til, at problemet først dukkede op til overfladen i den offentlige debat for et par år siden, selv om denne form for modregning har eksisteret i mange år.

Medlemmerne i den nedlagte Pensionskommission vil dog godt give nogle bud på konsekvenserne. Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov er en af dem:

"Umiddelbart er der tale om to problemer. Det ene er det individuelle, der handler om, at folk kan vælge at arbejde mindre og kortere eller spare mindre op til pension for at undgå modregningen. Indtil videre er det nok et moderat problem, da mange ikke er klar over deres situation, og det er relativt svært som enkeltperson at f.eks. reducere sin arbejdstid.”

”Det andet – og alvorligere problem – er, hvad modregningen fører til kollektivt. Her kunne man have den frygt, at der breder sig en holdning i samfundet om, at man ikke får noget ud af at spare op til pension de sidste år. Hvis der kollektivt – eksempelvis via fagforeningerne eller pensionskasserne – handles i form af f.eks. ændrede overenskomster med lavere arbejdstid for ældre eller muligheder for førtidig tilbagetrækning, så bliver det et stort problem. Det har effekt på hele arbejdsudbuddet og velstanden i Danmark," siger Jørgen Elmeskov, der i øvrigt er helt enig i, at kommissionen ikke kunne undgå at bringe boligskat ind i eventuelle løsninger.

Lisbeth Pedersen fra SFI er en anden af Pensionskommissionens eksperter, og hun er heller ikke i tvivl om, at modregning er sprængfarlig for samfundsøkonomien:

"Det er et stort problem med modregning, fordi det er en meget bred gruppe, der bliver ramt. Det kan meget vel komme til at smitte af på hele samfundsøkonomien. Hvis folk mister lysten til at spare op til pension eller trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet, så holder samfundets budgetter ikke længere. De offentlige budgetter er baseret på det stik modsatte – at folk bliver længere på arbejdsmarkedet og sparer op til pension," siger hun.

Det handler altså ikke bare om, at folk kan trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, stoppe med at spare op til pension og de offentlige finanser. Det handler også om hele tilliden til pensionssystemet.

"Fagforeningerne har jo en helt legitim ret til at rådgive deres medlemmer bedst muligt, og det må man vel sige i det her tilfælde bestemt ikke er til gavn for samfundsøkonomien. For fagforeningerne har et problem. De lever af at hjælpe folk med at få en rimelig løn og pension. Men hvordan skal de forklare deres medlemmer, at folk, der ikke har sparet op, får det samme i sidste ende?" siger Lisbeth Pedersen.

Professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet var også medlem af Pensionskommissionen, og han frygter ligeledes for danskernes tillid til systemet:

"Hvis det er sådan, at folk lader være med at spare op til pension, fordi vi har et generøst velfærdssystem, så får vi det, der i økonomiske termer hedder moralsk hasard: Vi tager os ikke af os selv, da vi ved, staten redder os. Det er enormt problematisk for hele samfundet. Får folk lov til at spekulere mod systemet, så mister de tilliden til det, og så bryder det sammen, fordi det bliver opfattet som uretfærdigt. Det skaber grundlæggende et usundt pensionssystem uden opbakning i befolkningen," siger Carsten Tanggaard.

Har regeringen malet sig op i et hjørne?

Man kan så spørge, hvad regeringen barsler med i stedet for den afskaffede Pensionskommission. Ugebrevet Mandag Morgen har rettet henvendelse til skatteminister Karsten Lauritzen (V) for at høre, hvad ideerne er. Og derfra lyder meldingen fortsat, at der ikke er brug for nogen kommission til at løse problemerne:

"Jeg har tillid til, at Finans- og Skatteministeriet fuldt ud er i stand til at udarbejde et godt og relevant beslutningsgrundlag forud for en kommende pensionsreform. Derfor er det min opfattelse, at vi kan løse opgaven uden en kommission," lader Karsten Lauritzen vide via sin presseafdeling.

Direkte adspurgt, om der kommer nogle tiltag til foråret, siger presseafdelingen, at det fortsat er ønsket. Til spørgsmålet om, hvorfor der så ikke fremgår noget af lovkataloget for foråret, lyder svaret, at arbejdet er i gang, men at det er for tidligt at gå ind i detaljer. Det samme gælder for indholdet i reformen.

”Regeringen er i gang med arbejdet, men det er endnu for tidligt at gå nærmere ind i de nøjagtige detaljer om indholdet i en pensionsreform. Men i regeringsgrundlaget lægger vi bl.a. vægt på at reducere restgruppen af personer uden egen opsparing til alderdommen markant.”

Det er den gruppe af danskere, der slet ikke sparer noget op i dag, og derfor har der været tale om at indføre en obligatorisk opsparing til pension for denne gruppe. Men det løser slet ikke det store og altoverskyggende problem med modregning, bekræfter alle økonomerne i den nedlagte Pensionskommission. Til det har skatteministerens presseafdeling ikke meget at sige:

”Derudover er det vores ambition, at det bedre skal kunne betale sig at spare op, og at der skabes ro om vilkårene for pensionsopsparing," lyder det.

Derpå kan man så spørge, hvordan regeringen overhovedet vil indføre obligatorisk pensionsopsparing for den såkaldte restgruppe. Den består groft sagt af tre typer: 1) Selvstændige, der ikke sparer op til pension. 2) Folk med meget lave indkomster – eksempelvis sæsonarbejdere. 3) Og folk på offentlig forsørgelse såsom førtidspensionister.

At indføre tvungen opsparing for selvstændige kan blive politisk selvmord for Venstre, fordi det er nogle af partiets kernevælgere. Vil vælgerne opfatte tvungen opsparing som et liberalistisk kernebudskab? Næppe. Og for de to andre grupper, sæsonarbejdere og folk på offentlig forsørgelse, er deres indkomster så lave, at tvungen pensionsopsparing nærmest svarer til at klippe håret af en skaldet. Heller ikke det løser det store samfundsproblem, Danmark står over for i pensionssystemet.

Professor Carsten Tanggaard tvivler på, at problemet med modregning bliver løst lige foreløbig:

"Jeg tror ikke, at regeringen vil gøre noget ved problemet med modregning, før de står med ryggen mod muren. Jeg tror, at hvis fagforeningerne gør noget i forhold til modregningen hos deres medlemmer, så vil der straks blive indført obligatorisk pensionsopsparing fra politisk side. Hvilket jeg i øvrigt støtter. Det er et simpelt og mere retfærdigt system," siger Carsten Tanggaard.

Heller ikke Morten Østergaard tror på, regeringen har tænkt sig at løse problemet inden for den nærmeste fremtid:

"Jeg er bange for, at det her er en problemstilling, der kommer til at overleve denne regering. Når man ikke vil have problemet beskrevet, så er det jo svært at tro på, at man ønsker at løse det. Og derfor er det klart, at i det omfang, det er ikke er løst, når vi kommer tilbage, så er vi jo nødt til at tage problemet på os igen,” siger han.

”Hvis ikke man er klogere på problemet til den tid, så er det klart, at man må nedsætte en kommission – og det vil vi selvfølgelig gøre," siger Morten Østergaard.

Læs også: Tjen en million på at spekulere mod staten