Fakta: Danske kandidatstuderende vil få kortere uddannelse end i Kasakhstan
Andelen af kandidatuddannelser fordelt på ECTS-point i 2018/2019 samt i udspillet til en reform af uddannelsessystemet i Danmark, procent.
![Niels Gustav Korsgaard Frederiksen](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/659-niels-gustav-korsgaard-frederiksen-2-48.png)
Niels Gustav Korsgaard Frederiksen
Studentermedhjælper![Maja Carolina Kastensand](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/676-maja-carolina-kastensand-2-48.jpg)
Maja Carolina Kastensand
StudentermedhjælperHvis regeringen som nedfældet i deres reformudspil ‘Forberedt på fremtiden I’ ender med at forkorte op imod halvdelen af alle kandidatuddannelsespladser til 1¼ studieår, vil danske universitetsstuderende fremover få mindre uddannelse end studerende i 31 andre europæiske lande. I langt de fleste europæiske lande – såvel som i Danmark i dag – er en normal kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. Regeringens plan er at forkorte op mod halvdelen af de danske kandidatuddannelser fra 120 ECTS- til 75 ECTS-point. Selvom flere europæiske lande i dag også har kandidatuddannelser på henholdsvis 60 og 75 ECTS-point, er det kun i lande som Spanien, Holland og Belgien, at andelen af disse korte kandidatuddannelser udgør mere end 30 procent af det samlede udbud. Men hvor en bachelorgrad i Danmark er 180 ECTS, er den i flere europæiske lande til gengæld på 240 ECTS.