Historien i tal

Fakta: Kvinder får en ’børnebøde’

Europæiske landes ‘børnebøde’ – kvinders fald i beskæftigelse sammenholdt med mænds udregnet som gennemsnittet for alle ti år efter ankomsten af det første barn.

Emma Brethvad Sunesen

Vi skal have nogle flere børn. Sådan lyder det overalt i Europa. Men flere fødsler ville hæmme den karrieremæssige ligestilling yderligere. Faktum er nemlig, at forældreskabet hæmmer kvinders karrierer langt mere end mænds. Denne pris for moderskabet bliver i økonomiske kredse benævnt ‘børnebøden’. Tidligere studier har vist, at i Danmark og Sverige falder lønindkomsten for kvinder med henholdsvis 21 og 27 procent, målt som et gennemsnit over de ti år efter ankomsten af det første barn. Mandens løn er forholdsvis upåvirket.

London School of Economics har nu lanceret et atlas, der undersøger ‘børnebødens’ effekt på beskæftigelsen over hele verden. Hvor nul procent betyder, at begge køns beskæftigelse påvirkes ens ved ankomsten af deres første barn, betyder alt derover, at det hovedsageligt er kvinden, der påvirkes. Danmarks børnebøde på 14 procent betyder derfor, at kvinders beskæftigelse i gennemsnit falder 14 procent relativt til mænds, udregnet som et gennemsnit over de ti år efter fødslen af det første barn.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024