Fakta: Offentlige ledere er stadig tynget af bureaukrati
200 offentlige lederes subjektive holdning til den offentlige sektors udvikling de seneste tre år.
![Emma Brethvad Sunesen](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/719-emma-brethvad-sunesen-2-48.jpg)
Emma Brethvad Sunesen
redaktionsassistentDe seneste år har de politiske partier bestandigt udtrykt deres stålsatte vilje til at gøre op med bureaukratiseringen af den offentlige sektor. Men indtil videre fornemmer ledere i offentlige institutioner ikke, at der er færre regler og paragraffer i hverdagen.
Over halvdelen af de offentlige ledere mener, at bureaukratiet er blevet værre i løbet af de seneste tre år. Omtrent en tredjedel af lederne synes, at byrden fra bureaukrati forbliver uændret, mens kun 12 procent beretter om en forbedring. Det oplyser konsulenthuset PWC i rapporten ‘Den Offentlige Chef’, hvor man har spurgt 200 offentlige ledere om udviklingen i den offentlige sektor.