Historien i tal

FN's klimapanel har 4 scenarier, hvor klimamålet kan nås

I en ny rapport fortæller FN's klimapanels (IPCC) forskere igennem 4 scenarier både, hvilken vej det går, og hvad den billigste vej er for verden, hvis vi skal nå klimamålet om en temperaturstigning på maks. 1,5 grad.

FN's klimapanel, IPCC, beskriver i sin nyeste rapport fire scenarier, hvor kloden kan holde en temperaturstigning på under på 1,5 grad. Dette klimamål anses blandt forskere som det, man skal holde sig inden for, hvis klimaforandringerne ikke skal blive for store.

Scenarierne går fra mindst til mest omkostningsfulde. AFOLU står for den del af dekarboniseringen, som landbruget og skovene skal stå for. BECCS står for den del af dekarboniseringen, der skal samles og opbevares igennem teknologiske løsninger.

Scenarie 1 (P1): Et scenarie, hvor sociale, forretnings og tekniske innovationer resulterer i mindre energiefterspørgsel op til 2050, imens levestandarder fortsat stiger, specielt i det "globale syd", såsom Indien, Brasilien og Myanmar. Et energisystem, der forbruger mindre energi, tillader hurtig dekarbonisering af energiforsyningen.

Scenarie 2 (P2): Et scenarie med bredt fokus på bæredygtighed inden for energiintensitet, menneskelig udvikling, økonomisk konvergens og internationalt samarbejde kombineret med et skift mod bæredygtige og sunde forbrugsmønstre, lav-karbonisering-teknologi og god forvaltning af jorden.

Scenarie 3 (P3): Et mellem-scenarie, hvor samfundsmæssig såvel som teknologisk følger historiske mønstre. Udledningsreduktion er primært nået igennem den måde, hvorpå energi og produkter er produceret, og i mindre igennem den måde reduktioner kræver som i de forrige scenarier.

Scenarie 4 (P4): Et ressource- og energiintensivt scenarie, eller status-quo-scenarie, hvor økonomisk vækst og globalisering leder til acceleration i mængden af drivhusgasser globalt, inklusiv højere efterspørgsel efter brændstof og fødevare såsom kød. Udledning kan kun reduceres igennem omkostningsfuld teknologisk, landbrugs- og skov-dekarbonisering (AFOLU + BECCS).

Virkeligheden ligner ifølge IPCCs forskere mest det sidste scenarie.

Læs mere om IPCCs rapport og anbefalinger her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024