Offentlige investeringer på 200 milliarder kr. skulle over de næste ti år skabe næsten 10.000 nye job om året inden for bygge- og anlægsbranchen. Nu ser det ud til, at udenlandske arbejdere inviteres med til jobfesten i langt større omfang end forventet.

Der er brug for en ekstraordinær indsats fra en række aktører for at undgå, at skattekronerne skaber flere job i udlandet end nødvendigt. Det er for eksempel ikke nødvendigt at hente ufaglærte tyske og polske jord- og betonarbejdere til sygehusbyggerierne i Aarhus og Gødstrup, når 3F samtidig kan notere en ledighed på 11,5 pct. for bl.a. jord- og betonarbejdere.

Fortsætter udviklingen, når de andre sygehusbyggerier sender betonarbejdet i udbud, kan byggeriet af de nye supersygehuse føje sig til den udvikling, vi allerede har set i København, hvor 90 pct. af betonarbejderne kommer fra andre lande.

Uanset forklaringen er det ikke holdbart at sende job til udlandet, når der er arbejdsløshed hjemme.

Lige præcis for at undgå den udvikling afleverede et ekspertudvalg – med direktør Leo Larsen fra Sund og Bælt i spidsen som formand – en stribe anbefalinger til Beskæftigelsesministeriet tilbage i 2013.

Den første og vigtigste anbefaling handler om, at jobcentre og andre offentlige aktører skal være mere opsøgende over for både bygherrer og virksomheder. En anbefaling, der bl.a. har påvirket den seneste reform af jobcentre og beskæftigelsesindsatsen.

Det er altså ikke godt nok at sidde og vente på, at virksomhederne selv henvender sig, når de har vundet et udbud og har brug for ekstra arbejdskraft. Det er heller ikke godt nok at regne med, at virksomhederne tager kontakt til AMU-centre og andre relevante uddannelsesinstitutioner, når der er brug for kompetencegivende kurser til nye medarbejdere. Særligt udenlandske virksomheder vil kun i enkelte tilfælde have kendskab til det danske arbejdsmarked og dets tilbud.

JOBCENTRENE OG UDDANNELSESSTEDERNE SKAL koordinere indsatsen og sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for – med netop de kompetencer, de søger.

Her kommer Folketingets reform af arbejdet på jobcentrene fra 2014 for alvor til at stå sin prøve. Når der som med byggeriet af de nye supersygehuse er tale om opgaver i milliardklassen, er det ikke en opgave for et enkelt jobcenter i en enkelt kommune.

Danmark består af en række regionale og sammenhængende jobmarkeder bygget op omkring de største byer. Selv om jobcentrene er knyttet til de enkelte kommuner, er opgaven i det mindste regional og i nogle tilfælde også national. Formår de kommunale jobcentre ikke at løse opgaver på et regionalt eller nationalt arbejdsmarked, må Folketinget til arbejdet igen.

Når byggeriet af 3 ud af 9 råhuse på sygehusene udføres af udenlandske betonarbejdere, er der grund til at skrue op for den nødvendige koordinerede og opsøgende indsats. Anbefalingen om, at jobcentre og andre offentlige aktører skal være mere opsøgende, skal føres ud i livet. 
 

FOR DE FAGLÆRTE BYGNINGSARBEJDERE er billedet et helt andet. Allerede nu kan elektrikerne melde om fuld beskæftigelse, så når projektledelsen for sygehusbyggeriet i Gødstrup kan fortælle, at de er overrasket over, hvor få ledige håndværkere der er i området, så passer det med arbejdsløshedstallene. Ledigheden for elektrikere i området er på 1,53 pct., og det er så tæt på fuld beskæftigelse, som man kan komme. Også Dansk Metal melder om faldende ledighed. Enkelte afdelinger har ledighedstal på under 2 pct., på landsplan er der under 4 pct. ledige.

For at undgå, at virksomheder løser problemet ved at ansætte faglærte fra andre lande, skal der ydes en ekstra indsats på to områder.

Elektrikere og smede, der under krisen har fået arbejde på andre områder, skal trækkes tilbage til deres gamle fag. De kan have fået arbejde som ejendomsfunktionærer eller chauffører under krisen og ikke vedligeholdt deres kompetencer fra deres oprindelige fag. De skal have mulighed for at opgradere deres kompetencer. Den opgave skal jobcentre og uddannelsessteder arbejde sammen om at løse.

Dertil kommer, at stadigt færre unge vælger en erhvervsuddannelse. I ugen før påske kunne erhvervsskolerne fortælle, at kun 18 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse har valgt en erhvervsuddannelse. Det er mindre end sidste år. Nytilgangen til erhvervsuddannelserne er nu så lav, at der inden for nogle fag kun uddannes en lærling for hver to svende, der går på pension. En udvikling, der skal vendes, og her er hverken Folketing eller regering kommet langt nok.
 

DERMED HAR REGERINGEN IKKE haft held med sin kampagne over for de unge. Ind til nu har reformen af erhvervsuddannelserne fra sidste år ikke kunnet vende strømmen af unge, så flere vælger erhvervsuddannelser og færre gymnasiet.

Her kunne der ellers være grund til en ekstra indsats. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at stadig flere unge med en gymnasieuddannelse vil være uden beskæftigelse, fordi de ikke kommer videre i uddannelsessystemet, og samtidig vil manglen på faglærte stige.

Det er altså ikke bare de store byggerier, der kan opleve mangel på faglært arbejdskraft. Men de kan blive de første store arbejdspladser, hvor virksomhederne ikke kan få den ønskede danske arbejdskraft.

Her er det ikke nok at håbe på, at reformen af erhvervsuddannelserne begynder at virke. Der skal mere til, så unge igen oplever erhvervsuddannelser som et aktiv.
 

DET ER OGSÅ MULIGT at hente ekstra arbejdskraft fra indvandrergrupper med lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Regeringen har spillet ud med en ny integrationsreform. Men erfaringerne med at hente indvandrere ind på arbejdsmarkedet er desværre ikke gode. Heller ikke her kommer resultaterne af sig selv, og der er brug for en ekstra indsats, for at flygtninge og indvandrere får mulighed for at få et job inden for bygge- og anlægsbranchen, hvis bare de får de rette kompetencer. Det vil kunne få flere i beskæftigelse og på den måde være en slags win-win-situation.

Bygherrerne selv kan også hjælpe med til, at jobbene på de store byggepladser går til dansk arbejdskraft.

Et redskab kunne være at opdele byggeriet i mindre dele, så også mindre eller mellemstore danske entreprenørvirksomheder får en chance for at byde ind på opgaverne.

Alt andet lige er der større sandsynlighed for, at jobbene ender i Danmark, når danske entreprenører får opgaven. Jo flere der kan byde, des større konkurrence kan der blive om de enkelte udbud. Det kan tale for en opdeling af udbuddene.

Dermed udfordrer de store byggeopgaver bygge- og anlægsbranchen, der bortset fra en stor håndfuld store og landskendte virksomheder er præget af en række små og mellemstore entreprenører, der oftere opererer meget lokalt.
 

SAMLET SET SKAL en række aktører træde til for at undgå, at de offentlige milliardinvesteringer skaber en jobfest i udlandet i stedet for i Danmark.

Jobcentrene skal koordinere deres indsats bedre og aktivt opsøge virksomhederne. Uddannelsesinstitutionerne skal udbyde de uddannelser, virksomhederne har brug for. Regeringen og folketing skal gøre en ekstra indsats for at påvirke unges valg af uddannelse, så flere vælger en erhvervsuddannelse.

Uden en ekstraordinær indsats vil virksomhederne søge efter den nødvendige arbejdskraft i udlandet. Og så vil danske skattekroner føre til en jobfest i andre lande og ikke til en langsigtet og nødvendig udvikling af den danske arbejdsstyrke.

Vi er – og bliver fremover – vidner til et paradoks.

Hvis det var hensigten at investere 200 milliarder kroner i offentlige projekter for at sørge for arbejde til danske borgere, ja, så må man fremover sørge for, at kompetencerne er til stede.