Forskere: Global kamp om mineraler fører til krig og korruption
Med omstillingen af verdens energisystem går vi fra den fossile til den minerale tidsalder. Konkurrencen om de kritiske mineraler driver den geopolitiske rivalisering til nye højder, lyder det fra forskere, der foreslår, at vi bremser væksten for at undgå krig og konflikt.
- EU's grønne succes ligger begravet under jorden i andre dele af verden
- Cirkulære produkter skal have en aftalt udløbsdato
- Forskere: Global kamp om mineraler fører til krig og korruption
- Urban mining: En af de bedste business-cases i den grønne omstilling
- Fakta: EU’s grønne omstilling afhænger af andre lande
Mads Thunestvedt Hansen
JournalistI øjeblikket er der 26 lithium-miner i drift på verdensplan. Minerne har stor betydning for den grønne omstilling, da lithium er en afgørende komponent i batterier, som blandt andet skal drive elbiler, mindre færger, busser og lastbiler samt lagre strøm fra vindmøller og solceller for at sikre forsyningen, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.
Efterspørgslen på lithium vil vokse kolossalt i de kommende år. Ifølge et estimat fra EU-Kommissionen kræver en opfyldelse af unionens klimamål en 56-dobling af lithiumforbruget. Der skal med andre ord bygges rigtig mange nye miner. I sig selv en praktisk udfordring, da der under normale omstændigheder nemt går ti år blot med at grave og bygge minen.
Konkurrencen om kritiske materialer driver en rivalisering og et opbrud med den globale magtbalance, som både skaber nervøsitet og giver et incitament til mere økonomisk vækst til harme for planeten
Olivia Lazard
Sikkerhedsrådgiver, Carnegie Europe.