Kenneth Joensen har som central embedsmand taget mange kugler for skiftende skatteministre i forbindelse med oprulningen af den spektakulære sag om svindel med udbytteskat, der menes at have kostet statskassen over 12 milliarder kroner. Hvortil kommer advokatregninger i milliardklassen i København, London og Dubai, som skattemyndighederne har valgt at spendere i et forsøg på at kradse nogle af pengene ind igen. Højesterets afgørelse forleden om, at advokatfirmaet Bech Bruun skal betale 400 millioner i erstatning for at have ydet juridisk bistand til svindlen, var en kærkommen sejr for Joensen og kollegerne i Skattestyrelsen.  
 
Jobskiftet til posten som direktør i Fiskeristyrelsen kan på den baggrund ligne et karriereskridt i retning af mere fred og fordragelighed. Men sådan skal det ikke læses, mener Mandag Morgens kilder med kendskab til skat og til fisk. 
 
Joensens skridt bliver snarere set som et udtryk for, at den 50-årige skarpe jurist flytter sig fra Skattestyrelsen, fordi vejen til toppen er blokeret af styrelsens topchef, Merete Agergaard, og at den ambitiøse Joensen derfor har valgt et direktørjob i en mindre styrelse for på den måde at kunne åbne nye karrieremuligheder i toppen af den danske statsadministration.

Og i Fiskeristyrelsen er der rigeligt at tage fat på. I den brede offentlighed fylder iltsvind i de indre danske farvande meget, men blandt fiskerne er det ikke mindst adgang til de gode fiskepladser i Nordsøen, der er fokus på.

Efter Storbritanniens udtræden af EU er forhandlingerne om fiskekvoter i Nordsøen ikke længere en forhandling mellem EU og Norge. Nu er det i stedet blevet en forhandling med Storbritannien på den ene side og EU og Norge på den anden. Og den situation har de norske fiskere været så dygtige til at udnytte, at danske fiskere nu har klare forventninger til den nye direktør i Fiskeristyrelsen. Han skal sørge for, at Danmark i EU finder måder til at svare igen på Norges aggressive jagt på fiskekvoter.  
 
I den forbindelse er der – ifølge en kilde i fiskerierhvervet – ingen grund til at gå stille med det faktum, at den norske fiskeindustri tjener rigtig gode penge på de fisk, som russiske fiskere i stor stil losser i norske havne.