Generaldirektøren i WTO: “Udsigten for 2023 er blevet betydeligt mere dyster”

Høj inflation, høje låneomkostninger og fortsatte forsyningsproblemer svækker den globale eksport og import. Verdenshandelsorganisationen (WTO) forventer derfor nu, at handelsaktiviteterne kun stiger med en procent i 2023 – en klar nedgang fra tidligere forudsigelser om vækst på 3,4 procent.

Foto: Denis Balibouse / Reuters / Ritzau Scanpix
Foto: Denis Balibouse / Reuters / Ritzau Scanpix

I en ny prognose forventer Verdenshandelsorganisationen (WTO), at den globale handelsaktivitet falder markant til næste år på grund af høje energipriser, stigende renter og forsyningsproblemer forårsaget af krigen i Ukraine. Ifølge prognosen er der derfor øget risiko for en global recession.

Den samlede handelsaktivitet vil formentlig kun stige med en procent i 2023, lød det fra WTO på en pressekonference i sidste uge. WTO har tidligere forudset, at handlen ville stige med 3,4 procent i 2023 og 3,5 procent i år.

Samtidig sænkede WTO sine forventninger til den globale økonomiske vækst fra 3,3 procent til 2,3 procent og advarede om, at faldet kan blive endnu større, hvis centralbankerne hæver renten for hurtigt i forsøget på at dæmme op for den høje inflation.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024